Forside / Arrangementer / Oxfam Morning Brief: Klimaretfærdighed - en planet for de 99%
Arrangement

Oxfam Morning Brief: Klimaretfærdighed - en planet for de 99%

Mød os til en kop kaffe, en smørcroissant og en tankevækkende præsentation af Oxfam Danmarks nyeste klimarapport.

Dato
21.11.2023 kl. 8:15 - 9:30
Sted
Store Sal, Vartov, Farvergade 27, KBH K
Arrangør
Oxfam Danmark
morningbrief_klimaretfaerdighed_planet_for_de_99.jpg

Denne gang stiller Oxfam Morning Briefs skarpt på den alarmerende ulighed som vokser i takt med at klimakatastroferne bliver stadigt mere hyppige og komplekse. Mens mennesker verden over står over for stadig højere priser på mad og husly, ser de rigeste deres formuer vokse ubarmhjertigt. Med COP28 lige om hjørnet, har vi igen mulighed for at skubbe til samtalen om klimaretfærdighed.

Sidste år blev verdens rigeste lande enige om at etablere en tab og skader-fond til lande, som rammes hårdest af klimaforandringerne. På årets COP skal der forhandles om, hvordan fonden skal se ud, hvor pengene skal komme fra, og hvordan de skal bruges. Tab og skader-fonden er et vigtigt skridt i retning af en mere retfærdig klimapolitik og et vigtigt led i at få klimauligheden på den globale agenda.

Til dagens debat, vil vi se nærmere på hvilken rolle politikere, aktivister og civilsamfundet i Danmark kan spille i kampen for klimaretfærdighed. I dagens anledning har vi inviteret politisk leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, aktivist fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Salam El Youssef, og fagchef for klimarådet, Ulla Blatt Bendsten, til debat om, hvilke store udfordringer klimauligheden medfører, og hvad vi i de rige lande kan og bør gøre for at mindske uligheden her lige op til COP28.

Tilmeld dig til event

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet, så vi har god kaffe og lækre croissanter nok til alle. Vi ser meget frem til en lærerig morgen i godt selskab og håber på at se dig.

Praktisk info

Arrangementet afvikles på dansk.

Oxfam Morning Briefs

Følg Oxfams arbejde og nyeste rapporter gennem event-serien Oxfam Morning Briefs. Skænk dig en kop varm kaffe, snup en croissant, og begynd din dag med et spændende oplæg om nogle af tidens mest presserende emner.

Læs mere om vores koncept her.