KÆRE MÆRSK

STOP TRANSPORT
AF VÅBENDELE TIL ISRAEL

De navne på brevet og beskederne, vi indsamler, bruger vi aktivt til at lægge pres på Mærsk for at stoppe transport af våbendele til Israel.
Vi afleverer underskrifterne direkte til virksomhedens ledelse som et klart krav fra offentligheden om forandring. Samtidig bruger vi opbakningen til vores kampagne i løbende dialog med både Mærsk og politikere. Tilslutningen til det åbne brev til Mærsk er med til at dokumentere den brede opbakning og styrke vores krav om ansvarlig handling fra virksomhedens side. Brevet til Mærsk er en del af et længerevarende pres, hvor vi arbejder for konkrete ændringer – både hos Mærsk og på politisk niveau. Din stemme er med til at presse på for at skabe reel forandring.

Hent rapporten, som dokumenterer Mærsk’ transport af våbendele.

Klik her for at hente rapporten “Bullets, Bombs, & Mortars: Mærsks shipment of munition components to Israel fra Palestinian Youth Movement og Oxfam Danmark, der dokumenterer Mærsks transport af våbendele til Israel.

Hvilke konkrete våbendele har Mærsk fragtet til Israel?

Rapporten kortlægger dele til ammunition, bomber og mortérer, som Mærsk har fragtet til Israel i perioden fra oktober 2023 til og med juli 2025. Klik på overskrifterne herunder, og læs mere om de konkrete våbendele og de våben, delene understøtter:

Ammunitionsdele:

Siden oktober 2023 har Mærsk fragtet projektilkerner og messinghylstre til Israel. Kernerne og hylstrene indgår i Israels produktion af håndvåbenammunition, som er blevet anvendt af den israelske hær i Gaza.

Bombelegemer:

Siden oktober 2023 har Mærsk fragtet MK-84-bombelegemer samt MPR-bombelegemer til Israel. Et bombelegeme er bombens “krop” og ydre metalkonstruktion, der rummer sprængladningen og evt. GPS-styringssystemer. Ved detonation fragmenterer legemet i metalsplinter. Hertil har Mærsk transporteret aluminiumspulver til Israel, som er en kritisk komponent i bombernes sprængladning.

MK-84-bomben indgår i MK-80-serien, som er en række bomber på op mod 1 ton, der bl.a. kan kastes fra de F-35-kampfly, som Israel råder over. MPR-bomber er en serie af flerfunktionelle bomber, der er designet til at kunne penetrere armerede konstruktioner, og er udskiftelige med MK-80-serien til brug i kampfly. Det er bredt dokumenteret, at MPR- og MK-84-bomber er blevet brugt i israelske luftangreb i Gaza. Resterne af bomberne er gentagne gange fundet blandt murbrokkerne efter bombninger af tætbefolkede områder.

Mortér-dele:

Siden oktober 2023 har Mærsk fragtet centrale komponenter til 120 mm mortérer til Israel. Komponenterne indbefatter smedede metalrør, smedede bagstykker/lukkedele samt tætningssamlinger. Disse er kritiske kernekomponenter for våbnets funktion. En mortér er et såkaldt krumbanevåben, der affyrer højeksplosive granater. Med komponenterne har Israel bl.a. kunnet producere mortérer af typerne Soltam K6 og Iron Sting – begge en fast del af Israels militærs arsenal.

Soltam K6-mortéren er blandt de mest destruktive infanteri-våben i moderne krigsførelse. Den affyrer 14 kg tunge højeksplosive granater over mere end 7 km. Granaternes eksplosioner udsender en trykbølge med et hav af metalsplinter i alle retninger med en dødelig radius på op til 60 meter, samt en langt større ødelæggelseszone. Disse bruges også til at affyre brandfarlige og dødelige fosfor-bomber.

Iron Sting-mortéren er et høj-præcisionsvåben, der affyrer 17 kg tunge granater lavet til at penetrere og ødelægge armerede konstruktioner, f.eks. bygninger af armeret beton. Den har en rækkevidde på op til 10 km, og er designet til direkte angreb i byzoner.

Hvorfor taler Oxfam om “våbendele”, når Mærsk selv siger, de ikke transporterer “våben og ammunition”?

I en udtalelse fra juli 2025 siger Mærsk, at de ikke transporterer våben og ammunition til aktive konfliktzoner, herunder Israel og Gaza. Rapporten fra Palestinian Youth Movement og Oxfam Danmark dokumenterer, at Mærsk transporterer dele, der er kritiske for netop de våben, Israel bruger i Gaza: dele til ammunition, bomber og mortérer.

Denne skelnen mellem “våben og ammunition” og “våbendele” er ikke holdbar. Våbendele og ammunition er alle omfattet af Våbenhandelstraktaten, og er underlagt kontrol i forbindelse med våbenhandel. Dele til ammunition, bomber og mortérer er ikke uskyldigt gods, blot fordi det ikke i sig selv er et færdigt våben. Uden disse dele kan våbnene ikke produceres, vedligeholdes eller anvendes.

FN’s og OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsdrift skelner heller ikke mellem færdige våben og dele. Det afgørende er, om virksomhedens aktivitet bidrager til krænkelser, ikke om det transporterede gods teknisk kan kategoriseres som et færdigt våben.

Er virksomheder, som Mærsk, forpligtet til at overholde menneskerettighederne? 

Gør Mærsk noget ulovligt?

Uafhængigt af et eventuelt strafferetligt ansvar, gælder der klare forventninger til virksomheder efter FN’s og OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsførelse. Disse indebærer, at virksomheder i konfliktramte områder skal udvise skærpet agtpågivenhed, identificere og håndtere risici for krænkelser, herunder særligt alvorlige krænkelser, og overveje at trække sig, hvis risikoen ikke kan forebygges eller afbødes.

Der eksisterer omfattende rapportering om Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza. Den Internationale Domstol har vurderet, at der foreligger en plausibel risiko for folkedrab i Gaza, og FN-eksperter, menneskerettighedsorganisationer og civilsamfund har advaret om, at virksomheder, der leverer våben eller militær støtte, risikerer at blive medvirkende til alvorlige folkeretsbrud.

Mærsk siger, at de efterlever retningslinjerne fra FN og OECD. Mærsk har desuden offentligt udtalt, at de ikke transporterer våben og ammunition til Israel. Alligevel dokumenterer fragtbreve, at Mærsk fragter centrale dele til kugler, bomber og mortérer. Mærsk lever med andre ord hverken op til internationale retningslinjer eller deres egne udtalelser.

Hvilke beviser ligger der for, at Israels militær bruger det militære materiel, som Mærsk fragter, i angreb i Gaza og Libanon?

Rapporten dokumenterer, at Mærsk har fragtet våben- og ammunitionsdele, som er centrale for flere af de våbensystemer, Israel bruger i Gaza og Libanon. Nedenstående er blot nogle eksempler på, hvordan sådanne våbensystemer er blevet brugt med alvorlige konsekvenser for civile:

Kugler: Kugledelene fragtes til israelske våbenproducenter, som udelukkende leverer ammunition til den israelske hær. Det dækker hele spektret fra 5.56mm, som er hærens standardkaliber, til 7.62mm, der blandt andet bruges i israelske snigeskyttevåben og maskingevær monteret på kampvogne. Begge kalibre er dokumenteret brugt i Gaza mod børn, fordrevne civile og redningspersonale, blandt andet i sagen om femårige Hind Rajab.

Bomber: Dele til MK-84- og MPR 500-bomber har Mærsk fragtet til israelske våbenproducenter. De typer våben er dokumenteret brugt i Gaza og Libanon. I Al-Mawasi i Gaza blev MK-84-bomber brugt i et angreb i en udpeget humanitær zone, og MPR 500-bomber er brugt til angreb, hvor civile og paramedicinere blev dræbt i Libanon.

Mortérer: Dele til 120 mm mortérer er ligeså fragtet til israelske våbenproducenter. Denne type våben er bl.a. dokumenteret brugt i Libanon mod tydeligt identificerede journalister, hvor Reuters-journalisten Issam Abdallah blev dræbt. Amnesty International vurderede, at angrebet sandsynligvis var et direkte angreb på civile.

Hvorfor engagerer Oxfam sig i denne sag?

Oxfam har arbejdet i Palæstina siden 1950’erne og er i dag til stede på den besatte Vestbred og i Gaza. Vi arbejder også i Libanon, hvor vi siden 1993 har været til stede med nødhjælp og udviklingsindsatser, og arbejder i dag på tværs af landet, herunder i det sydlige Libanon. I alle områderne reagerer vores ansatte og partnere med humanitær hjælp til civilbefolkningen, der lider under konsekvenserne af Israels militære overgreb

Siden oktober 2023 er flere end 72.000 palæstinensere i Gaza blevet dræbt, heriblandt mere end 20.000 børn, mens flere end 172.500 er blevet såret. Samtidig er store dele af Gaza blevet ødelagt. Også i Libanon har israelske angreb ramt civile og civil infrastruktur. I Libanon er over 1 million mennesker fordrevet som følge af Israels angreb.

Oxfam Danmark leverer nødhjælp til mennesker ramt af krig og konflikt, og arbejder langsigtet med udvikling og bekæmpelse af de systemer og strukturer, der gør overgrebene mulige. Når en dansk virksomhed fragter dele til de våben, der bruges mod de civile, vi arbejder for at beskytte, er det en direkte del af Oxfams arbejde at holde den virksomhed ansvarlig for sine handlinger.

Hvorfor adresserer Oxfam Mærsk, der er så vigtig en virksomhed for Danmark?

Oxfam Danmark har forventning om, at Mærsk, som en stor, betydningsfuld og ansvarlig dansk virksomhed, lever op til FN’s og OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsførelse og ikke bidrager til Israels krigsforbrydelser i Gaza.

Oxfam har arbejdet i Palæstina siden 1950’erne, og er i dag til stede på den besatte Vestbred og i Gaza. Vi arbejder også i Libanon, hvor vi siden 1993 har været til stede med nødhjælp og udviklingsindsatser, og arbejder i dag på tværs af landet, herunder i det sydlige Libanon. I alle områderne reagerer vores ansatte og partnere med humanitær hjælp til civilbefolkningen, der lider under konsekvenserne af Israels militære overgreb. Når en dansk virksomhed fragter dele til de våben, der bruges mod de civile, vi arbejder for at beskytte, er det en direkte del af Oxfams arbejde at holde den virksomhed ansvarlig for sine handlinger.

Hvad mener Oxfam med “rettidig omhu”?

A.P. Møller Mærsk sagde det selv: “Intet tab bør ramme os, som undgås ved rettidig omhu.”

Rettidig omhu betyder, at man handler, inden skaden sker – ikke efter. I en virksomhedskontekst bruges begrebet (på engelsk “due diligence”) om virksomheders ansvar for løbende at identificere, forebygge og håndtere de negative konsekvenser, deres aktiviteter kan have for mennesker og samfund, og ikke mindst for virksomheden selv.

FN’s og OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsdrift gør rettidig omhu til en kerneforpligtelse. Det indebærer, at en virksomhed som Mærsk aktivt skal undersøge, om dens transporter bidrager til krænkelser af menneskerettighederne, og handle på det, den finder.

Når Oxfam Danmark opfordrer Mærsk til at udvise rettidig omhu, er det en opfordring til at gøre det, Mærsk allerede siger, de gør: følge internationale retningslinjer, undersøge risikoen ved deres transporter og stoppe dem, der bidrager til alvorlige krænkelser – inden det leder til flere ubegribelige tab.

Persondata og privatlivspolitik