
Uddannelse
Uddannelse giver styrke både til den enkelte og til fællesskabet. Uddannelse mindsker forskellene mellem mænd og kvinder, rig og fattig, magtfuld og magtesløs – og giver mennesker fra marginaliserede grupper bedre mulighed for at være aktive medborgere.
554 millioner
børn og unge går ikke i skole globalt set.
12 millioner
piger bliver hvert år taget ud af skolen for at blive gift.
0,6%
af pengene til uddannelse globalt går til verdens fattigste.
60+ lande
hvor Oxfam arbejder for gratis kvalitetsuddannelse til alle.
Uddannelse bekæmper ulighed
God uddannelse er et effektivt våben i kampen mod ulighed. Den udstyrer fattige mennesker med en viden, som giver dem mulighed for selv at skabe sig en bedre fremtid. Den mindsker forskellene mellem mænd og kvinder, rig og fattig, magtfuld og magtesløs; marginaliserede grupper får styrke og kan være med der, hvor beslutningerne træffes.
Uddannelse styrker og giver beskyttelse til piger. Den nedsætter risikoen for børneægteskaber og teenagegraviditeter, og uddannede kvinder får færre børn. Færre kvinder bliver udsat for vold, hvis de har fået en uddannelse. I stedet kan de løfte sig ud af fattigdom, deres børn bliver sundere, og der er langt større chance for, at kvinder sender deres børn i skole, hvis de selv har fået en uddannelse.
En god uddannelse er en forudsætning for at kunne udleve sit potentiale som mennesker. Det giver børn og unge en mulighed for en fremtid og et arbejde i deres eget land.
Uddannelse er en menneskeret og en af de vigtigste forudsætninger for langsigtet udvikling.
Oxfam Danmark
Kvaliteten er altafgørende
De fleste forældre ønsker, at deres børn og unge får en god uddannelse. Når de sender dem i skole forventer de at læreren er i klassen, er velforberedt til dagens lektioner og at de lærer i et godt og trygt miljø – med andre ord forventer de, at eleverne får en kvalitetsuddannelse i skolen.
Det er ikke altid muligt. Måske taler læreren ikke elevernes sprog, som det er tilfældet i mange latinamerikanske og afrikanske landsbyskoler. Måske er der mangel på uddannede lærere og undervisningsmaterialer eller klasserne er alt for store til at kunne gennemføre en god undervisning.
Vi mener, at kvalitetsuddannelse er lig med:
- Veluddannede lærere
- Undervisning på modersmål
- Interkulturel undervisning
- Relevante og udfordrende undervisningsmaterialer
- Undervisning i emner, der ruster deltagerne til at blive aktive medborgere
Støt vores uddannelsesarbejde
Oxfam Danmark samarbejder med og støtter folkelige organisationer verden over med at stille krav om kvalitetsuddannelse til alle. Og det går fremad. Antallet af børn og unge, der kommer i skole stiger støt, men desværre følger kvaliteten ikke med og alt for mange børn, unge og voksne i verden kan stadig ikke læse og skrive. Retten til en god uddannelse kræver politiske forandringer.
Oxfam Danmark arbejder med at sikre, at de mest udsatte og fattige piger og drenge, kvinder og mænd får retten til en god uddannelse opfyldt. Vi har særligt fokus på mennesker i konfliktzoner, børne-arbejdere, etniske grupper og andre grupper, der er udsatte.
Når du støtter Oxfam Danmark er du med til at støtte læreruddannelse, piger og kvinders uddannelse, faglig ungdomsuddannelse, voksenuddannelse, udvikling af læseplaner og pædagogiske metoder.

Udsatte gruppers ret til uddannelse

Undervisning og skolegang giver håb, også for de ældre generationer, det er en investering i en bedre fremtid. Derfor vil vi i Oxfam Danmark sikre, at også børn og unge i post-konflikt samfund får muligheden for at gøre brug af deres ret til uddannelse. Skolegang kan ikke vente.
Børn og unge, der vokser op i samfund, hvor der er tilbagevendende konflikter eller, som har været hærget af krig eller naturkatastrofer, er blandt de mest udsatte mennesker i verden. Meget ofte har de ikke adgang til skolegang. Måske er skolerne blevet ødelagt, måske har de aldrig eksisteret. Måske er lærerne flygtet, måske har der aldrig været nogen.
For at genopbygge et samfund ramt af katastrofer, er der brug for, at alle børn og unge modtager undervisning og uddannelse. Vi ved, at børn og unge, der går i skole, er mindre udsatte for at blive børnesoldater eller handlet til prostitution eller slavearbejde. Vi ved også, at skolegang har en positiv effekt på helbred og sundhed, ikke mindst for de unge pigers vedkommende. Adgang til relevant undervisning og uddannelse sætter børn og unge i stand til at udnytte deres potentiale og dermed bidrage til normaliseringen af samfundet.
Oxfam Danmark har siden 2002 arbejdet med uddannelse i post-konflikt lande, som Angola, Sierra Leone, Liberia og Sydsudan. Vi har trænet lærere i moderne undervisningsmetoder, så elever kan opleve skolen som et sted, hvor indlæring er en positiv oplevelse og hvor alle kan være med. Vi har tilbudt korte intensive grundskoleforløb, der på den halve tid har givet unge, der ikke har været i skole pga. krig og konflikter, muligheden for at indhente det forsømte og komme videre med deres liv.
Hvad er kvalitetsuddannelse?

Der er sammenhæng mellem velstand og kvalitetsuddannelse. I de rige lande er uddannelsesniveauet højt. I mange fattige lande skræmmende lavt. Det har konsekvenser for udviklingen af de fattige lande. Dårlig uddannelse gør at mennesker har sværere ved at kæmpe for deres rettigheder, komme ud af fattigdom og aktivt deltage i en demokratisk udvikling af deres land.
Det er centralt at se kritisk på indholdet og kvaliteten i den uddannelse, der tilbydes i de fattige lande.
Oxfam Danmark samarbejder med og støtter folkelige organisationer verden over med at stille krav om kvalitetsuddannelse til alle. Og det går fremad. Antallet af børn og unge, der kommer i skole stiger støt, men desværre følger kvaliteten ikke med og alt for mange børn, unge og voksne i verden kan stadig ikke læse og skrive. Retten til en god uddannelse kræver politiske forandringer.
Oxfam Danmark arbejder med at sikre at de mest udsatte og fattige piger og drenge, kvinder og mænd får retten til en god uddannelse opfyldt. Vi har særligt fokus på mennesker i konfliktzoner, børne-arbejdere, etniske grupper og andre grupper, der er udsatte.
De fleste forældre om, at deres børn og unge får en god uddannelse. Når de sender dem i skole forventer de at læreren er i klassen, er velforberedt til dagens lektioner og at de lærer i et godt og trygt miljø – med andre ord forventer de, at eleverne får en kvalitets uddannelse i skolen.
Det er ikke altid muligt. Måske taler læreren ikke elevernes sprog, som det er tilfældet i mange latinamerikanske og afrikanske landsbyskoler. Måske er der mangel på uddannede lærere og undervisningsmaterialer eller klasserne er alt for store til at kunne gennemføre en god undervisning.
Vi mener at kvalitetsuddannelse er lig med:
- Veluddannede lærere, der arbejder med faglighed, deltagercentreret pædagogik og metoder, som tager udgangspunkt i deltagerenes virkelighed
- Undervisning på modersmål
- Tosproget, interkulturel undervisning
- Undervisningsmaterialer, der afspejler deltagernes hverdag og fagligt udfordrer dem
- Undervisning i emner der ruster deltagerne til at blive aktive medborgere som for eksempel demokratiske spilleregler, rettigheder, miljø, sex og sundhed
- At forældrene har kapacitet til at bidrage til administrative og politiske beslutninger omkring deres børns skolegang
At myndighederne forstår deres ansvar og sikrer, at de budgetter, der er sat af til uddannelse kommer alle de planlagte uddannelsesaktiviteter for børn, unge og voksne til gode
For at opnå denne type af kvalitetetsuddannelse, støtter Oxfam Danmark og partnere for eksempel læreruddannelse, piger og kvinders uddannelse, faglig ungdomsuddannelse, voksen uddannelse, udvikling af læseplaner og pædagogiske metoder.
Sådan arbejder Oxfam Danmark for kvalitetsuddannelse for alle
- Vi kæmper for transformativ uddannelse, der udfordrer magt og normer og giver elever værktøjer, der kan gøre at de kan forandre verden
- Vi vil sikre national og international finansiering af uddannelse, så alle børn og unge kan komme i skole
- Vi vil forbedre kvaliteten i uddannelse, så børn og unge lærer både at læse og skrive og at forandre verden, tænke kreativt og kræve deres rettigheder
- Vi ønsker, at forældrene har kapacitet til at bidrage til administrative og politiske beslutninger omkring deres børns skolegang
- Vi forlanger, at myndighederne forstår deres ansvar og sikrer, at de budgetter, der er sat af til uddannelse kommer alle de planlagte uddannelsesaktiviteter for børn, unge og voksne til gode
- Vi vil sikre uddannelse, der udfordrer og forandrer negative kønsnormer og stereotyper og sikrer at pigers fremtiden er lige så lys som drenges