Tak for din virksomhedsdonation

Tusind tak for din donation – din virksomhed er nu med til at gøre en fantastisk forskel i kampen for at udrydde ekstrem fattigdom og ulighed.

Du vil inden for kort tid modtage en bekræftelse via mail

Smilende kvinde, Kenya 2024
Masu Wache fra kvindegruppen Uye deltager i et fødevareproduktionsprojekt støttet af NORAD. Her arbejder hun på kvindegruppens fælles mark i Dakabaricha, Marsabit. Projektet omfatter certificerede frø og træning i forædling af afgrøder, leveret af PACIDA, en partnerorganisation til Oxfam. Foto: Micheck Kamau/Oxfam

Jeres støtte gør en afgørende forskel

Vi er dybt taknemmelige for jeres donation til Oxfam Danmark. Jeres bidrag er med til at skabe reel forandring – både på lokalt plan i Danmark og globalt dér, hvor behovet er allerstørst. Ved at støtte vores arbejde viser I, at Jeres virksomhed tager ansvar og investerer i en mere retfærdig og bæredygtig verden.

Din støtte skaber værdi for din virksomhed og andre

  • Styrket CSR-profil
    Virksomhedens engagement signalerer et klart budskab om dens værdier overfor kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investorer. Det skaber tillid og giver positiv opmærksomhed.
  • Skab mening og motivation internt
    Medarbejderne vil opleve stolthed ved at være tilknyttet en virksomhed, der aktivt gør en forskel. Det kan øge arbejdsglæde, sammenhold og loyalitet.
  • Understøttelse af FN’s Verdensmål
    Jeres donation bidrager direkte til opnåelsen af verdensmålene om blandt andet kvalitetsuddannelse, ligestilling, klimaretfærdighed og en verden fri for fattigdom.

En stærk alliance

Som virksomhedspartner bliver I en del af en global bevægelse, der arbejder for at bekæmpe ulighed og forsvare menneskers rettigheder. Jeres donation skaber håb og mulighed – ikke bare nu, men også i fremtiden.

Tak for jeres vision og samarbejde

Vi værdsætter den tillid, I viser os, og vi er stolte af at stå sammen med jer i kampen for en verden, hvor alle har lige mulighed for at leve i værdighed og frihed.

Anne Mbuthia (47 år) står i sit ødelagte hus i Mukuru Kayaba (Nairobi County) efter kraftig regn og oversvømmelser ramte området. Kenya, maj 2024
Foto: Joy Obuya/Oxfam

Vidste du, at din virksomhed kan blive katastrofepartner?

Som Oxfam Danmarks katastrofepartner hjælper du mennesker i akut nød med for eksempel rent vand og mad. Oxfam er en af verdens største humanitære organisationer, og vi er kendte for at være hurtigt ude med hygiejne- og sanitetspakker, rent vand og husly, når katastrofen rammer.