9 grunde til, at flygtningebørn skal i skole
Lige nu er 29 millioner børn og unge på flugt fra krig, sult og naturkatastrofer. Mange af dem vokser op i flygtningelejre og bliver voksne, før de kan vende hjem. For disse børn er en skolegang ikke bare et privilegium – det er en livline. Uddannelse giver dem en barndom, håb og mulighed for at skabe en fremtid.
Hvorfor give flygtningebørn en uddannelse?
Selvfølgelig er mad og sikkerhed det første, der skal sikres. Men når børn på flugt ikke kommer i skole, mister de chancen for at bryde den onde cirkel af fattigdom og ulighed. Her er ni stærke grunde til, hvorfor uddannelse er lige så livsnødvendigt som mad og tag over hovedet.
En hel barndom
Mad i maven og et tag over hovedet er nødvendigt, når flygtninge ankommer til en lejr. Men det er langt fra nok. I gennemsnit går der 17 år, før mennesker på flugt kan vende hjem – altså en hel barndom.
Hvis børnene ikke får en uddannelse i den tid, får de den sandsynligvis aldrig. Det betyder en generation af unge uden læse-, skrive- og regnefærdigheder – og uden mulighed for at forsørge sig selv, når krisen er ovre.
Normalitet og tryghed i hverdagen
Flygtningebørn har ofte oplevet ting, som ingen børn burde udsættes for: Vold, tab og usikkerhed. Uden struktur risikerer traumerne at vokse sig endnu større.
Skolen er mere end et sted for læring – det er et frirum midt i kaos, hvor børn kan få en daglig rutine, lege og føle sig trygge. Denne normalitet er afgørende for børns mentale helbred og udvikling.
Håb for fremtiden
Dagene i en flygtningelejr kan være lange og monotone. Når der ikke er noget at tage sig til, bliver håbløsheden hurtigt en realitet. Skolegang giver børnene indhold i hverdagen og et lys i mørket. Når de lærer nyt og oplever, at deres indsats gør en forskel, får de en følelse af mening – og håb for fremtiden.
Bedre chancer for at skabe et liv
Hvis man ikke lærer at læse, skrive og regne som barn, er chancerne for at undgå fattigdom som voksen minimale. UNESCO dokumenterer, at årsindkomsten stiger med omkring 10 procent for hvert ekstra år, man går i skole i et udviklingsland.
For flygtningebørn kan denne forskel betyde, om de havner i permanent fattigdom – eller får en reel mulighed for at skabe et bedre liv.
Genopbygning af hærgede samfund
Når flygtninge vender hjem efter krig eller katastrofer, står der et kæmpe arbejde foran dem: At genopbygge deres samfund. Det kræver håndværkere, sygeplejersker, lærere og mennesker, der kender til demokratiske rettigheder og kan tage del i beslutningsprocesser.
Uddannelse skaber ikke bare individer med viden – det skaber hele samfund, der kan rejse sig igen.
Uddannelse redder liv
Skolen handler ikke kun om bøger og matematik. Den giver også livsvigtig viden om sundhed, ernæring, hygiejne og forebyggelse af sygdomme. Denne viden kan redde liv – og den bringes hjem til familierne, som får bedre forudsætninger for at overleve i en ny, usikker tilværelse.
I områder med meget lidt adgang til sundhedsydelser kan sådan viden betyde forskellen mellem liv og død.
Uddannelse skaber grobund for fred
Når børn i konfliktområder ikke kommer i skole, øges risikoen for, at voldens mønstre gentages i næste generation. Uddannelse er en af de mest effektive måder at forebygge fremtidige konflikter på.
Ifølge Verdensbanken falder risikoen for væbnede konflikter med tre procentpoint for hver 10 procentpoint flere børn, der får adgang til secondary school. Kort sagt: Skoler bygger fred.
Uddannelse øger ligestilling
Især piger er udsatte i flygtningelejre. Når de ikke går i skole, stiger risikoen for børneægteskaber og tidlige graviditeter. Mange forældre ser ægteskab som en “sikring” af døtrenes fremtid. Uddannelse ændrer det billede. Når piger går i skole, bliver de langt bedre beskyttet mod overgreb, og chancen for, at de får kontrol over deres eget liv, stiger markant.
Uddannelse er en menneskeret
Uddannelse er ikke en luksus – det er en grundlæggende menneskeret. Alle børn og unge har ret til at gå i skole, uanset om de lever i fredstid eller er tvunget på flugt. At nægte børn denne mulighed er at frarøve dem deres fremtid og fastholde dem i en uretfærdig skæbne, de ikke selv har valgt.
Oxfam mener: Tiden til handling er nu
Det er uforståeligt, at international nødhjælp til uddannelse er blevet skåret massivt hvert år siden 2010. Danmark har historisk været et foregangsland på området, men har netop reduceret udviklingsbistanden til uddannelse med hele 75 procent. Under to procent af verdens nødhjælp går i dag til skolegang. Det betyder, at millioner af børn bliver efterladt uden fremtid.
Uddannelse er ikke blot en investering i enkeltpersoner – det er en investering i fred, lighed og bæredygtige samfund. Hvis vi vil stoppe den onde cirkel af fattigdom og konflikt, må uddannelse stå øverst på dagsordenen, også i humanitære indsatser.
Læs mere om uddannelse
-
Publikation
|
Læringsrapport: Klimauddannelse og studenteraktivisme i kampen for klimaretfærdighed
Læringsrapporten er et resultat af et projekt, som Oxfam Danmark har gennemført i samarbejde med tre danske organisationer og partnere i 11 afrikanske lande.
Læs mere
-
Projekt
|
Uddannelse og modstandsdygtighed i Sydsudan
Sydsudan er et land præget af krig og konflikt. Borgerkrig har raset i landet siden 2013, hvilket har forårsaget en humanitær krise med et stort antal internt fordrevne og mere end to millioner flygtninge i…
Læs mere
-
Artikel
|
LæseKaravanen om Kenya
Hele Verden i Skole præsenterer LæseKaravanen – en gruppe af frivillige lærerstuderende, som hjælper børn med at lære at læse og skrive.
Læs mere
-
Publikation
|
Ny rapport: Uddannelse er den bedste investering, verden ikke laver
Uddannelse giver bedre liv og bedre samfund. Men hvor behovet er størst, investerer vi mindst. Det viser Oxfams ny uddannelsesrapport. Hent og læs den her.
Læs mere
