Det er vidunderligt, at dette her er vores historie

Det, du skal læse nu, er en succeshistorie. Om hvordan det lykkedes en gruppe kun bestående af kvinder, endda fra et af de mest konservative områder i Egypten, at stifte et håndværkskooperativ og gøre det til en succes. Og undervejs afsløre den store løgn, de alle var opdraget til at tro på.

En historie fra Egypten

Få gange før havde Rasha Gamal tænkt, at livet måske burde være anderledes. For eksempel føltes det lidt forkert, da hendes mand tidligt overtog ansvaret for sønnernes opdragelse og i overensstemmelse med den lokale skik fjernede dem fra hendes indflydelse for at sikre, at de ville vokse op og blive rigtige mænd.

Det føltes også forkert at gå rundt med en uafsluttet grundskoleuddannelse, så da hendes børn ikke var babyer mere, købte hun bøger og fandt et sted, hvor hun kunne tage de sidste klassetrin. Men hendes mor brændte hendes bøger, og også hendes mand og hendes far afviste blankt hendes ønske. Rashas eneste ambition burde være at skabe et godt og harmonisk hjem for sin familie. Det ærgrede hende en del, kan hun huske.

Så det var sket, at Rasha, der efterhånden var en voksen kvinde, havde følt en gnavende utilfredshed. Men i det store hele havde hun affundet sig med at lade sit liv cirkle roligt om opfyldelsen af andres forventninger, ønsker og behov.
”Jeg blev gift, fik mine børn. Var derhjemme og gjorde det, som en husmor nu gør. Jeg fulgte traditionen og forestillede mig ikke, at der var et alternativ,” siger Rasha Gamal. Altså lige indtil for tre år siden, hvor hun mødte nogle kvinder, der på en måde var ligesom hende og alligevel gjorde noget afgørende andet end hun selv.

Noget begyndte at boble

Det var i 2018, og på det tidspunkt var en anden kvinde, Reham Karam, begyndt at blive et kendt ansigt i lokalområdet. Siden sommer havde hun jævnligt besøgt det lidt afsondrede Aswan som projektleder for den egyptiske organisation Better Life Association (BLCD). Reham havde afholdt workshops - håndværkskurser indblandet en masse snak om, hvordan man skaber forandringer i sit lokalsamfund. De havde også talt en del om ligestilling og kvinders rettigheder, og i løbet af efteråret holdt hun flere workshops og præsenterede mange tanker og idéer, der var nye for kvinderne i Aswan, idéer som fik noget til at boble blandt dem, der lyttede med.

“Vi talte meget om fattigdom, hvordan fattigdom er andet og mere end blot at mangle penge. Hvordan det at blive krænket, ekskluderet, diskrimineret og nægtet et liv i sin egen ret også er fattigdom, som man bør bekæmpe," siger Reham Karam.

Hun elsker Aswan, understreger hun, men det er også et område, hvor kvinder er dybt diskrimineret på grund af deres køn. Familier ønsker sig drengebørn og skuffes, når det er en pige. Piger udsættes for omskæring, tidlige ægteskaber og snævre kønsroller, og hele livet er kvinder forfordelt i forhold til indflydelse, uddannelse, ressourcer og muligheden for at bestemme over deres eget liv.

"Alt det talte vi om, og hvordan man både kan forandre sig selv og i samme ombæring skabe en positiv forandring for sin familie og sit lokalsamfund,” siger Reham Karam.

Fascinerende kvinder fra Minia

En dag var Rasha Gamal en af deltagerne i Rahams workshop. Inviteret af en bekendt og nysgerrig efter måske at lære lidt nye teknikker til det kurveflet, hun holdt af at lave derhjemme. Det gjorde hun også, men især lærte hun alt muligt andet - om rettigheder, samfundets opbygning, ligestilling, entreprenørskab og økonomi.

Rasha deltog så ofte, hun kunne, og hun var der også den dag, Reham Karam havde inviteret gæster med. En gruppe kvinder fra Minia – et lokalområde i Egypten, som på mange måder minder om Aswan. Kvinderne fra Minia fortalte om en virksomhed, de havde startet. En virksomhed, som de nu selv styrede og bestemte over, og som gav dem et pænt økonomisk overskud.

For Rasha var det overraskende at se så meget handlekraft og selvtillid og mod hos kvinder, der på andre måder mindede så meget om hende selv. Fascinerende at se kvinderne med penge, de selv havde tjent på noget, de selv havde skabt.

”På det tidspunkt havde jeg aldrig selv prøvet at tjene penge. Jeg var allerede en voksen kvinde med familie og børn, men pengene i min lomme var altid nogle, som jeg havde fået tildelt, nogle som andre bestemte over. Senere har jeg prøvet at tjene mine egne penge, men ikke dengang," siger Rasha Gamal.

Faktisk kan hun tydeligt huske, hvad hun gjorde, den allerførste gang, hun fik en løn.
"250 egyptiske pund var det (knap 100 kroner), og jeg brugte dem alle på at købe frugt og små gaver til min familie og folk, jeg kendte. Jeg gik rundt med gaverne, og hver gang, sagde jeg: ”Det er købt for mine egne penge,” griner Rasha Gamal.

Besøget fra Minia gav Rasha stor lyst til at prøve at tjene sine egne penge. Og kort efter skete en anden ting, som nok var det, der mest konkret fik Aswan-kvindernes boblende ønske om andet og mere til at konkretisere sig i et fælles projekt: Den lokale håndværksvirksomhed, som af praktiske og kulturelle grunde udgjorde den eneste større arbejdsplads for områdets kvinder, lukkede.

Dusinvis stod uden job og indtægt. Det var et godt tidspunkt at afprøve, om de kunne gøre det, som kvinderne i Minia havde gjort, nemlig skabe deres egen arbejdsplads.

Truede med skilsmisse

Kvinderne var ret sikre på, at det, de ville lave, var et kooperativ. Et sted, hvor man tjente penge og samtidig hjalp hinanden til selvstændighed og indflydelse. Planen var at samle og træne kvinder i regionens traditionelle håndværk og sammen markedsføre og sælge produkterne på de lokale markeder og måske endda nå de større byer og den købestærke egyptiske overklasse.

”Min mand syntes, det var en elendig idé," mindes Rasha. "Han var sikker på, at det ville blive en ydmygende fiasko. Han truede med skilsmisse, og jeg måtte flytte hjem til mine forældre. Der gik to måneder, og i mellemtiden fik flere af de andre deres families opbakning til projektet. Det hjalp. Til sidst sagde han o.k. til, at jeg blev en del af kooperativet, hvis jeg til gengæld lovede, at familien ikke ville komme til at mærke nogen forskel,” fortæller Rasha Gamal.

Ifølge Reham Karam var der mange af kvindernes ægtemænd og familier, der i første omgang syntes, at det var en elendig idé, kvinderne havde fået. Især da det blev klart, at de ikke ville have mænd med; hverken til at stille garanti eller lægge navn til eller tale for sig eller ordne papirarbejde eller som ledsagere på rejser og til møder.
"Det gav dem en masse besvær, at de holdt fast i at ville klare det selv,” siger Reham. Hun lyder stolt.

Alle de løgne vi har fået fortalt

Ifølge egyptisk lov må kvinder gerne åbne en bankkonto. Det sker i praksis bare så sjældent, at kvinderne i første omgang blev afvist af alle banker i Aswan. Det samme skete, da de skulle leje et lokale til deres nye kooperativ. Og i Cairo spærrede man senere øjnene op, da fire kvinder fra landet, ja helt fra Aswan, ankom alene til storbyen for at ordne det nødvendige papirarbejde.

”Det var der mange, der havde meninger om. Men vi fandt ud af det hele og opdagede jo også, at så er det heller ikke sværere. Vi blev klar over, hvor mange ting vi har fået fortalt, ville være alt for svært og alt for farligt og helt umuligt at klare som kvinde. Vi blev klar over alle de løgne, vi har fået fortalt. Og fortalt hinanden,” siger Rasha Gamal. Hun tilføjer:
”Vi rejste selv til Cairo, og det gik fint. Vi har gjort det hele selv. Kvinder kan sagtens selv. Det har jeg talt meget med mine søstre om, at de skal fortælle deres døtre. Og min yngste søn. Det er for sent med de to ældste, dem har jeg ikke opdraget godt, men den yngste kan jeg måske stadig nå at forme lidt.”

Det første i hele Egypten

Efter måneders hårdt arbejde fik Rasha Gamal og de andre stiftere af Aswaan Handicrafts Productive Cooperative i december 2018 den officielle besked om, at deres kooperativ nu var godkendt og registreret - som det første og foreløbig eneste håndværkskooperativ i Egypten, som er stiftet alene af kvinder – i hele Mellemøsten og Nordafrika findes der kun to andre som dem. Det gav lidt ekstra til talerne og lokkede flere medier til, da kooperativet kort før nytår holdt åbningsfest.

”Det var fantastisk. Vi havde vovet at sætte et storslået mål, vi havde kæmpet sammen, og vi var lykkedes," siger Rasha Gamal.

På en måde er hun stadig forundret over alt det, der er sket. Mest af alt er hun fascineret og dybt overrasket over, hvor meget ting kan forandre sig.
"Jeg troede nok lidt, at vi var færdigdefinerede personligheder, mere eller mindre låst i vores måde at tænke og være på. Men folk har forandret sig. Jeg har forandret mig. Selv min mor, som brændte mine bøger og opdrog mig til at være noget ganske bestemt, ser tingene på en anden måde nu,” siger Rasha Gamal.

Værd at kæmpe for

Reham Karam kommer stadig jævnligt i Aswan og følger kooperativet, som nu har 100 medlemmer og sidste år landede et overskud på knap 20.000 danske kroner. Hun er fan af kooperativets kvinder og især deres ambition om, at dette her ikke alene skal være en økonomisk succes. Det er ikke bare en virksomhed, de bygger. De bygger et fællesskab, som styrker de svageste og er med til at gøre Aswan til et sted, hvor piger opdrages til at være hele og ligestillede mennesker med rettigheder og muligheder for at drømme stort.

Ligesom Rasha nu gør.
”Før alt dette her var det da sket nogle få gange, at jeg tænkte, at livet burde være anderledes,” siger Rasha Gamal. ”Men jeg vidste ikke, at der var andre veje, jeg kunne gå, og jeg vidste dybest set heller ikke, hvad jeg kunne og ville, eller hvad jeg fandt værd at kæmpe for. Tænk, at jeg skulle blive 40 år, før jeg spurgte mig selv om det."

Rasha tilføjer: "Det er vidunderligt, at dette her er min historie. Hvis ikke det var mig, den handlede om, så ville jeg helt sikkert læse den og ønske, at det var mig."