Det på tide, at vi forholder EU og de rige lande deres ansvar i den ulige adgang til vacciner

Spredningen af den nye Covid-19 variant, Omikron, understreger farerne ved, at verdenssamfundet gennem mere end et år har vendt ryggen til lavindkomstlandene og primært forsynet sig selv med vacciner.

Den ulige adgang til Covid-19-vacciner, og herunder koncentrationen af produktionen i USA og Europa, har skævvredet verden og gjort kløften mellem rige og fattige lande markant større – og ikke mindst haft fatale konsekvenser. Og det står mere og mere klart, at EU bærer en stor del af ansvaret.

EU bør stoppe med at blokere for frigivelse af patenter

Lige siden Indien og Sydafrika i oktober 2020 stillede et forslag i WTO om at gøre brug af mulighederne under TRIPS-rådet om midlertidigt at tilsidesætte patentrettighederne på Covid-19-relaterede medicinske produkter, herunder vacciner, har særligt EU været en arg modstander. Og nu står kontinentet ansigt til ansigt med konsekvenserne; en ny galopperende virusvariant, der igen truer med massive nedlukninger og belastede sygehuse.

Modstanden fra EU-kommissionen har bygget på argumenter om, at det ikke ville nytte meget at give patenterne fri bla. på grund af manglende produktionsfaciliteter i verden; og fordi mRNA-teknologien var ny og kompleks og ikke sådan lige til at producere. Men en ny rapport lavet af eksperter fra Læger Uden Grænser og AccessIBSA viser, at over 100 produktionsfaciliter rundt om i både Afrika, Asien og Latinamerika har den tilstrækkelige kapacitet, tekniske udstyr og kvalitetsstandarder til at kunne producere mRNA-vacciner.

Af listen fremgår eksempelvis flere producenter i Indien, Egypten, Tunesien og Brasilien.

Over 100 lande, forskere, nobelpris-modtagere og civilsamfundsorganisationer i hele verden har bakket op om forslaget fra Indien og Sydafrika netop med argumentet om, at alle barrierer for at sikre vacciner til alle måtte fjernes - og her var patenterne en af mulighederne, særligt fordi verden stod i en ekstraordinær krisesituation som krævede ekstraordinære løsninger. Med den nye rapport i baghovedet kan man ikke lade være med at spørge sig selv, hvor vi ville være i dag, hvis man rent faktisk havde gennemført forslaget?

Vaccineuligheden stiger

Det første vaccinestik mod den nye coronavirus blev givet 8. december 2020 i Storbritannien, og den 27. december 2021 markerer vi 1-årsdagen herhjemme for det første skud i en dansk skulder. I alt er der blevet givet 8,7 mia. vaccinedoser i verden, og hver dag distribueres der lige nu godt 34 mio. vacciner. Men doserne går i høj grad til de rige lande, også nu hvor boostervaccinationerne buldrer derudaf i lande som f.eks. Danmark, der sammen med andre højindkomstlande som bla. Portugal topper med en vaccinationsrate af voksne borgere lige under 90 pct.

G20-landene har indtil nu sat sig på næsten 9 ud af 10 producerede vacciner, og selv fremadrettet forventes 71 pct. af kommende forsyninger at gå til dem, alt imens de fattige lande fortsat forbigås. Og det i en grad, så vi i dag står i en situation, hvor blot 7,6 pct. af befolkningen i lavindkomstlandene har fået mindst et stik.

Det er naturligvis ikke nyt, at der er forskel på at være et velstående land med gode offentlige systemer, penge på statskontoen og en stemme i diverse internationale fora, endsige at man gerne vil beskytte sine egne borgere. Men det friholder langt fra politikerne i de rige lande til at tage globalt ansvar, når en af løsningerne ser ud til at findes i WTO. Løsninger, der kunne have sikret vacciner til flere og betydet, at menneskeliv ville være reddet – og måske havde man endda helt undgået nye mutationer.

Den nye liste fra Læger Uden Grænser og AccessIBSA gør det klart, at øget produktion af Covid-19-vacciner ER muligt uden for USA og Europa, og at hverken medicinalvirksomheder eller verdens regeringsledere har været gode nok til at gøre brug af mulighederne eller tage et særligt ansvar på sig midt i en krisetid.

Vi skal håndtere pandemien bedre og mere lige

Diversificering og opskalering af den globale produktion i lav- og mellemindkomstlande gennem deling af teknologi og know-how vil være en afgørende hjælp til at styrke vaccineforsyningerne og stille hele verden bedre positioneret til at håndtere pandemien – og fremtidige pandemier.

Over 100 lande inkl. USA, og for nylig også Norge, bakker op om forslaget om midlertidig ophævelse af patenter, der nu har over et år på bagen. EU står ret alene med modstanden – og er også splittet internt - og må snart gøre sig klart, om man virkelig vil stå på den side, når historien skal gøres op.

Men EU kan også stå med nøglen til, at vi kan lykkes som et globalt fællesskab, hvor vi sammen bekæmper pandemien og gør alvor af parolen om, ”at ingen er sikre, før alle er sikre”. Og er der noget, verden har brug for, så er det konkrete og synlige resultater af, at internationalt fællesskab og samarbejde virker.