Hvidvask og skattely hænger sammen

Dette indlæg er bragt i Politiken 19.9

Oxfam Danmark opfordrer til, at politikerne ambitiøst forholder sig til tre ting: at hvidvaskning hænger sammen med skattely, at det oftest rammer i forvejen fattige lande, og at det både drives af og driver en galoperende ulighed.

Med sagen om Danske Banks hvidvaskning af milliarder af kroner, har tilliden til Danske Bank og store dele af finanssektoren fået endnu et knæk. Og med god grund, for det er tegn på, at branchen kun tænker på profit og lader hånt om de konsekvenser, deres handlinger har for samfund og mennesker. Når Danske Bank hvidvasker for den russiske mafia, skaber det korruption og fattigdom i Rusland. Når den hjælper eliten i Moldova med suspekte overførsler for syv milliarder kroner, så er det penge, der frarøves Europas fattigste land. Når den hvidvasker penge for Aserbajdsjans leder, lægger det millioner i et diktatur. Når den faciliterer nordkoreansk våbenhandel, mister mennesker livet.

Hvidvask er med andre ord ikke en lovovertrædelse uden ofre, hvilket den afdøde russiske skatteadvokat Sergej Magnitsky minder os om. Han døde i et russisk fængsel under mistænkelige omstændigheder, og mere end halvdelen af de mistænkelige overførsler i Danske Bank skandalen (23 milliarder) stammer ifølge Berlingske netop fra den sag, som Magnitsky mistede sit liv på at opklare.

Skandalen har fået danskere og politikere til at kræve handling, og Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) arbejder netop nu på det, der ifølge ham selv bliver ”en af Europas hårdeste lovgivninger” på området. Vi følger spændt med og håber, at den løsning politikerne kommer op med ikke bare handler om at styrke kontrollen og ansætte flere folk i Finanstilsynet.

Oxfam Danmark opfordrer til, at politikerne ambitiøst forholder sig til tre ting: at hvidvaskning hænger sammen med skattely, at det oftest rammer i forvejen fattige lande, og at det både drives af og driver en galoperende ulighed. Panama, Seychellerne, Belize, Cypern, de Britiske Jomfruøer og andre kendte skattely har alle været nævnt som centrale knudepunkter i Danske Bank-skandalen. Det er ikke et tilfælde. Den internationale anti-hvidvaskorganisation FATF fandt i en nylig analyse af 106 sager om hvidvaskning, at skattely var involveret i over halvdelen. Skattely tilbyder hemmeligholdelse, især af de reelle ejere af skuffeselskaber, som er centralt for at få sorte penge til at fremstå rene.

Hvis vi vil hvidvask til livs, må vi derfor også bekæmpe skattely.

Konkret foreslår Oxfam Danmark, at den danske regering stiller sig i spidsen for en aktiv og omfattende opfølgning på EU’s såkaldte skattelyliste, som blev lanceret i 2017. I december skal listen opdateres, og det skal blandt andet diskuteres, om EU vil forpligte verdens skattely også til at registrere de reelle ejere af skuffeselskaber. Danmark skal selvfølgelig støtte det krav og også sikre, at der lægges pres på de skattelylande, som ligger inden for EU.

De penge, som har brug for at blive vasket hvide, er altid stjålet et sted fra. Og alt for ofte er de stjålet i et udviklingsland. Vesten har i årevis ageret endestation for stjålet rigdom fra verdens fattigste. Ifølge OECD og Verdensbanken er det eksempelvis kun lykkedes de rige lande på seks år at tilbageføre 2,7 milliarder ”stjålne” kroner af de op imod 250 milliarder kroner, der årligt føres ulovligt ud af udviklingslandene. Vil vi hvidvasken til livs, må vi styrke samarbejdet på tværs af lande, og især med udviklingslandene. Og vi må påtage os et ansvar for at finde ud af, hvordan penge fra eksempelvis ulovlig hvidvaskning kan føres tilbage til dem, de er stjålet fra.

Sagen om Danske Bank, og før den Nordeas involvering i Panama Papers, har et sidste ofte overset element; nemlig at hvidvaskningen i langt overvejende grad udføres af den absolutte elite, hvad enten det drejer sig om rige oligarker, formuende vesterlændinge eller rige politikere i fattige lande. En eksplosion i den globale ulighed har samlet stadigt større formuer i hænderne på ganske få, som ikke af sig selv føler nogen trang til at dele. Tværtimod er uligheden en af de stærkeste drivkræfter for de ulovlige transaktioner og den hvidvask, som vi er vidne til i disse år.

En indsats mod hvidvask må også gribe fat om nældens rod, og adressere den ulighed, som driver efterspørgslen på hvidvask – og som igen øges med omfanget af ulovlig kapitalflugt og hvidvask. Noget handler om bedre regler og mere kontrol. Noget andet handler om at sikre, at de magtfulde og svigfulde kan udfordres, og det kan de, så længe civilsamfundet og medier er stærke og har muligheden for at råbe vagt i gevær, ligesom de har gjort i sagen om Danske Bank.