Oxfam Danmarks prioriteter for dansk udviklingspolitik

Ulighed

Analyser fra eksempelvis IMF, Verdensbanken og OECD viser, at ulighedsbekæmpelse (SDG 10) er afgørende, hvis verden skal udrydde ekstrem fattigdom i 2030. Analyser viser også, at ulighed er dårligt for den sociale mobilitet, for økonomisk vækst og for tilliden mellem mennesker og til statslige institutioner. Ulighed i samfund øger også børnedødelighed, omfanget af sygdomme og kriminalitet.

Levetiden er kortere i ulige lande, og uddannelsesniveauet er lavere. Endelig kan vi se, at uligheden rammer kvinder, piger, oprindelige folk og andre marginaliserede grupper hårdest, samt at den stigende økonomiske ulighed centrerer magt hos få, rige mennesker, mens almindelige borgere, demokrati, menneskerettigheder og civilsamfund stækkes.

Derfor mener vi, at en ny kurs for dansk og international udviklingspolitik bør have bekæmpelse af ulighed som en klar målsætning, hvor der lægges særlig vægt på retfærdig skatteopkrævning til finansiering af sociale indsatser samt investering i ulighedsbekæmpende tiltag såsom uddannelse.

I tråd med ”Retfærdig retning for Danmark” kan denne målsætning helt konkret implementeres i dansk og internationalt programarbejde i udviklingslandene samt i regeringens kommende nye strategier, der vedrører udvikling. Dette være sig i ”Verden 2030 - Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi”, i regeringens ”Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi” samt i Danmarks arbejde med implementeringen af FN’s verdensmål, herunder gennem Danmarks engagement i FN’s menneskerettighedsråd og andre internationale organer, herunder EU og OECD.

Dansk udviklingspolitik

For Oxfam Danmark er det entydigt positivt, at Danmarks udviklingspolitik tager udgangspunkt i FN’s verdensmål, da det sammen med det brede forlig om den udviklingspolitiske strategi er med til at sikre en kontinuerlig og forudsigelig implementering af udviklingspolitikken i Danmark.

I den forbindelse er det vigtigt, at der arbejdes sammenhængende med alle 17 verdensmål – både globalt og i Danmark. Dette er desværre ikke entydigt tilfældet i den tidligere regerings handlingsplan for verdensmålene eller i den tidligere regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019- 2020. Her står det klart, at der er sket en selektiv håndplukning af mål og delmål, hvor ulighedsreduktion i vid udtrækning er udeladt. Det er problematisk, da verdensmålene netop kun kan opnås, hvis der arbejdes sammenhængende med dem alle.

Mere og mere dansk udviklingsbistand målrettes opnåelse af Danmarks egennyttige rationaler. Det gælder for eksempel forbrug af bistandsmidler lokalt i Danmark i forhold til fortolkningen af OECD’s DAC Guidelines eller gennem det særlige fokus på afsætningsmuligheder for dansk erhvervsliv. Denne prioritering kan over tid påvirke det langsigtede fattigdomsorienterede og rettighedsbaserede udviklingsarbejde i verdens mindst udviklede lande negativt. Verdensmålene er uopnåelige, hvis den langsigtede indsats nedprioriteres. Hvis Danmark ønsker at bidrage til langsigtet udvikling fremfor akut symptombehandling, bør der rettes særlig opmærksomhed mod styrkelsen af bæredygtige skattesystemer og ”domestic resource mobilisation”, der kan sikre grundlaget for investeringer i offentlige goder såsom uddannelse samt skabelsen af et stærkt civilsamfund.

Oxfam Danmark foreslår derfor, at både den langsigtede og humanitære indsats kan styrkes side om side, hvis finansieringen af indsatsen øges til 1 pct. af BNI.

Med henblik på i øvrigt at styrke det langsigtede fokus i dansk udviklingspolitik, mener Oxfam Danmark desuden, at udmøntningen i sårbare lande og områder kan justeres, så den primært fokuserer på civilledet fredsopbygning og de typer af humanitært arbejde, der skaber den bedst mulige grobund for langsigtet demokratisk udvikling og stabilitet, eksempelvis gennem uddannelsesprojekter og bekæmpelse af ulighed.

Danmarks udviklingspolitik bør desuden være i overensstemmelse med den politik, vi ønsker ført i vores eget land og i EU. Derfor er det vigtigt, at den private sektors involvering og forskellige typer af partnerskaber giver reelle resultater, er i tråd med udviklingspolitikkens øvrige mål og FN’s verdensmål samt skaber bedre liv for verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker – med udgangspunkt i modtagerlandenes behov. Arbejdet med politikkohærens kan med fordel være en klar rettesnor for en socialdemokratisk regering i udviklingspolitikken, eksempelvis også når det gælder EU’s handels- og landbrugspolitik.

Uddannelse i udvikling kan bekæmpe ulighed

Oxfam Danmark har særlig kompetence og erfaring indenfor uddannelse i udvikling. Uddannelse bekæmper ulighed, skaber udvikling og er en forudsætning for at nå alle FN’s verdensmål. Derfor mener vi, at dansk bistand i højere grad bør prioritere langsigtet udvikling og forandring ved at skabe uddannelsesmuligheder for verdens mest udsatte borgere – især piger. Desværre eksisterer der en stigende tendens til, at uddannelse bliver privatiseret, og at private virksomheder øjner profit i at levere uddannelse til verdens fattigste. Det ekskluderer de mest udsatte borgere og forringer kvaliteten.

I Danmark har der i årtier været enighed om, at en folkeskole af høj kvalitet er afgørende for skabelsen af et godt samfund. Et samfund, der kan levere faglige og sociale resultater og stærk sammenhængskraft. Derfor skal dansk bistand selvfølgelig kun benyttes til at støtte op om offentlige uddannelsessystemer, der inkluderer alle. Dette princip bør både gælde for den både bilaterale bistand og den multilaterale bistand til Global Partnership for Education, Education Cannot Wait, UNICEF samt Verdensbanken og International Finance Corporation.

Endvidere kan vi konstatere, at der i en række udviklingslande er en ny gældskrise under optrapning. Derfor er det afgørende, at Danmarks regering gør sit til at sikre, at der ikke skabes nye gældsspiraler. Dansk bistand bør således ikke støtte op om gældsskabende initiativer, såsom the International Finance Facility for Education (IFFEd), hvilket er et samarbejde, som den forhenværende regering overvejede at gøre Danmark til en del af.

Retfærdig beskatning i udvikling kan bekæmpe ulighed

Oxfam Danmark har særlig kompetence og erfaring inden for retfærdig skat i udvikling. I den forbindelse mener vi, at Danmark bør revidere vores strategi for støtte til skat og udvikling, som det er formuleret i Udenrigsministeriets konceptnote ”En styrkelse af indsatsen på skat og udviklingsområdet”. Dermed kan en særlig dansk tilgang til skat i udviklingslandene fremmes, hvor der fokuseres på at bekæmpe fattigdom og ulighed, fremme ligestilling mellem kønnene og opbygge den sociale samfundskontrakt. Danmark bør i den forbindelse arbejde sammen med den nordiske gruppe i IMF og Verdensbanken for at sikre, at de danske midler, der kanaliseres igennem IMF og Verdensbankens fonde for skat, understøtter dette fokus på lighedsskabende beskatning.

Danmark bør endvidere afsætte yderligere midler til en massiv oprustning af kompetencer og ressourcer på skatteområdet i Udenrigsministeriet og i Skatteministeriet. Derved kan Danmark målrettet bidrage til at understøtte udviklingslandenes interesser i et internationalt mere retfærdigt skattesystem og sikre, at bilateral dansk bistand på området gennem FN, Verdensbanken, IMF og OECD er målrettet progressive og effektive skattereformer. Puljen kan blandt andet anvendes til at støtte konkrete internationale processer, analyser, konferencer, multilaterale fora, netværk og civilsamfundsaktører.

Udover ovenstående pulje bør Danmark markant øge udviklingsbistanden til skatteopkrævning i partnerlandene, i tråd med hvad Danmark har forpligtet sig til igennem Addis Tax Initiative.

Danmark kan i øvrigt sammen med de andre nordiske lande påtage sig et globalt lederskab, der tilgodeser udviklingslandenes interesser i at stoppe skattely og skatteundvigelse og dermed gøre socialdemokratiets opgør med grådighed til en international dagsorden. I den forbindelse bør Danmark på kort sigt arbejde for, at udviklingslandenes interesser respekteres i de igangværende forhandlinger i OECD’s ’Inclusive Forum’ om nye regler for beskatning af multinationale selskaber.

På længere sigt bør Danmark arbejde for, at internationale reformdiskussioner på skatteområdet flyttes over i FN-regi, så alle lande er repræsenteret. Danmark bør støtte at princippet om ”fælles men differentieret ansvar” for udviklingslandene på skatteområdet, sådan som det kendes fra miljøområdet, således at udviklingslandene kan få adgang til det internationale samarbejde mod skatteundvigelse uden at skulle leve op til de krævende tekniske standarder, der i dag udelukker dem fra samarbejdet.

Endelig kan Danmarks udviklingspolitik, også når det gælder skatteområdet, med fordel i højere grad bygge på princippet om politikkohærens, hvilket kræver en særlig og horisontalt koordineret indsats fra regeringen.

Dette kan sikres ved, at Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med udviklingslandene ikke underminerer udviklingslandenes skattebase, og ministeren med ansvar for udviklingssamarbejde kan med fordel inddrages i forhandlingerne om dobbeltbeskatningsoverenskomster med udviklingslandene.

Endvidere bør udviklingsmidler, der er administreret gennem Investeringsfonden for Udviklingslande ikke biddrage til uansvarlige skattepraksisser, når der laves projekter i udviklingslandene. Endelig bør EU’s sortliste over skattely revideres, så udviklingslande, der ikke spiller nogen rolle i international skatteundvigelse ikke lægges under uretmæssigt pres for at gennemføre reformer vedtaget i OECD, mens EU’s egne skattely går fri.

En ansvarlig finanssektor kan styrke udvikling og bekæmpe ulighed

Oxfam Danmark har også et særligt fokus på, hvordan ansvarlige og bæredygtige investeringer kan bidrage til bedre forhold i udviklingslandene. I den henseende bør sikres, at den danske finanssektor ikke biddrager til hvidvask og skatteunddragelse fra udviklingslandene. Det kræver en ny handlingsplan for en ansvarlig og bæredygtig finanssektor, der styrke sit fokus på bæredygtighed, så vores fælles penge ikke bliver investeret i projekter, der ødelægger menneskers livsvilkår, rammer de fattigste hårdest og krænker menneskerettighederne.

Pensionssektoren bør ligeledes styrke sit fokus på bæredygtighed. I den forbindelse har Oxfam Danmark sammen med Forbrugerrådet Tænk foreslået oprettelsen af Fair Finans Guide Danmark, der kan bidrage til, at etik, ansvarlighed og bæredygtighed implementeres bedre i bankers og pensionskassers investeringspolitikker – også når danske penge investeres i udviklingslande.