Uro og dyb splittelse i Bolivia

Siden præsidentvalget 20. oktober har Bolivia været kastet ud i social uro og kaos, og mange mennesker har allerede mistet livet. Evo Morales’ overraskende tilbagetræden 10. november har resulteret i en forfatningsmæssig krise og borgerkrigslignende tilstande i flere af de større byer. Oxfam Danmark følger situationen nøje via vores landekontor – her får du et overblik

Evo Morales er den første præsident med indiansk herkomst i Bolivias historie. Siden han blev indsat i 2006, har han formået at løfte tusinder af bolivianere ud af fattigdom og reducere ulighed i landet. Samtidig kritiseres den tidligere fagforeningsleder for at underminere demokratiet og for at knuse politiske modstandere, herunder oprindelige folks organisationer.

Efter 14 år ved magten skulle Evo Morales have overladt præsidentposten til en ny kommende præsident 22. januar i 2020. Men i stedet valgte han at gå efter en 4. regeringsperiode.

En folkeafstemning i 2016 havde ellers afgjort, at han ikke skulle have lov til at genopstille. Morales lovede inden folkeafstemningen at respektere folkets dom, men da udfaldet til manges overraskelse blev et nej, tog Evo Morales sagen til en forfatningsdomstol, der omgjorde resultatet ud fra den betragtning, at det er en politisk menneskeret at lade sig opstille. Det blev dråben for mange bolivianere og skabte massiv kritik af præsidenten, og anklager om korruption og magtsyge har derfor præget de seneste års politiske debat og det seneste valg.

Evo Morales blev kort efter valget den 20. oktober udråbt som sejrherre med lidt over de nødvendige 10 procentpoints forspring foran modkandidaten, Carlos Mesa. Men mistanke om valgsvindel satte sindene i kog hos vælgerne og tusinder strømmede ud på gaderne for at vise deres utilfredshed og krævede en anden valgrunde eller Evos afgang.

Det massive folkelige pres har ført til en international revision af valgresultatet ledet af OAS (Organization of American States) og rapporten pegede på alvorlige valguregelmæssigheder. I kølvandet på rapporten erklærede Evo, at der ville blive udskrevet et nyt valg, da havde politiet allerede trukket sin støtte til præsidenten og kort efter opfordrede militærets øverste leder, Williams Kaliman, ham til at trække sig. 
Senere samme dag annoncerede Evo, at han trådte tilbage og flygtede til Mexico, hvor han er blevet tildelt politisk asyl. Siden trak både vicepræsidenten, ministre og repræsentanter i senatet og kongressen sig.

Nye politiske vinde

Den 12. november blev den 2. vicepræsident for Senatet, Jeanine Añez, udnævnt som overgangspræsident i en senatssession, som ikke havde tilstrækkelig beslutningsdygtighed, fordi senatorer fra MAS (Evos socialistiske parti) udeblev.  Jeanine Añez har forpligtet sig til at udskrive valg inden for 90 dage og garantere befolkningens sikkerhed.

Senator Jeanine Añez er medlem af den højreorienterede religiøse bevægelse ”Bland dig ikke i mine børn” [con mis hijos no te metes]. En af hendes første handlinger var at udskifte militærets øverste ledelse, og både politi og militær har siden forsøgt at holde ro og orden. Siden har Jeanine Añez trukket Bolivia ud af ALBA-samarbejdet (handelsblok som inkluderer otte latinamerikanske lande), smidt Venezuelas diplomater ud af landet, og deporteret over 700 cubanere, herunder lægebrigaderne, som arbejder i landet.  Det sker, efter at militærfolk fra Venezuela og Cuba er blevet pågrebet og beskyldt for at være betalt med narkopenge til at opildne til konflikt og skabe frygt og kaos i byerne med det formål at få Evo Morales tilbage.

Fra Mexico har Evo Morales erklæret, at han har været udsat for et statskup - en anklage, der bakkes op af nogle dele af befolkningen og af statsledere i bl.a. Mexico, Cuba, Venezuela og Argentina. Omvendt anklages Morales for at have kuppet sig vej til en fjerde valgrunde, for at stå bag valgsvindlen ved det seneste valg, og for at være skyld i den dybe krise, som landet nu befinder sig i.

I kølvandet på Evo Morales’ exit udspiller der sig borgerkrigslignende tilstande i Bolivia. De hårdeste kampe foregår i La Paz, hvor der har været sat ild til huse og offentlige institutioner, og markeder er blevet plyndrede eller smadrede. Der meldes om flere hundrede sårede og dødstallet er nu over 20 mennesker.

Oxfam mener

Oxfam er dybt bekymret over sammenbruddet af forfatningsordenen i Bolivia. Vi tager kraftigt afstand fra alle former for vold og brugen af militær mod civilbefolkningen. Vi forsvarer borgernes ret til at protestere fredeligt og opfordrer politiske instanser og sikkerhedsstyrker til at garantere denne rettighed uafhængig af ideologiske og politiske interesser.

Vi opfordrer til, at der snarest afholdes valg i henhold til den bolivianske forfatning, og vi bakker op om en international og uafhængig overvågning af det kommende valg med henblik på at sikre frie og uafhængige valg og beskyttelse af demokratiet i Bolivia.

Oxfam er imod alle former for politisk, racemæssig, religiøs eller ideologisk motiverede handlinger, som kan polarisere situationen yderligere, og som ikke bidrager til en fredelig, demokratisk og forsonende politisk løsning for det bolivianske folk.