Indlæg på vegne af Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark, Jesper Højberg, direktør i International Media Support (IMS), Signe Ejerskov, generalsekretær i Danish Muslim Aid (DM-Aid), Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser Danmark. Bragt i Information.

Som formand for EU må den danske regering gå forrest og presse på for en suspendering af handelsdelen af associeringsaftalen med Israel – så længe Israel ikke holder sin del af våbenhvileaftalen

Det er ikke første gang, vi råber op om den humanitære situation i Gaza. Nu ser vi desværre ingen anden vej end at gøre det igen.

Ifølge våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas burde der komme 600 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza om dagen. Men kun en brøkdel af det kommer ind. Israel blokerer for en stor del nødhjælp og forhindrer internationale organisationer i at gøre vores arbejde i Gaza, hvor de humanitære behov fortsat er enorme, og hungersnød og underernæring præger billedet.

Ifølge tal fra FN er der i våbenhvilens første 3,5 uger kommet omkring 2.700 lastbiler med nødhjælp ind. Det opfylder langtfra det massive behov, der er efter to år med udsultning, tvangsfordrivelser og bombardementer, der har lagt hele nabolag i ruiner og ødelagt civil infrastruktur.

Fra den 10. til den 21. oktober blev 99 anmodninger fra internationale organisationer om at bringe nødhjælp ind i Gaza afvist af Israel. På trods af at FN har meldt ud, at det er nødvendigt, at nødhjælpsorganisationer får adgang med nødhjælp.

Derfor er der igen behov for maksimalt internationalt pres på Israel. 

Våbenhvileaftalen har fået EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, til at melde ud, at EU ikke vil gå videre med forslaget om at suspendere handelsdelen af associeringsaftalen med Israel, men samtidig har EU ikke taget det helt af bordet. Der er behov for langt mere resolut handling nu.

EU skal aktivt presse på for at få parterne til at overholde aftalen, og for at Israel lader nødhjælpen komme uhindret ind. Det afgørende mål for våbenhvilen må være, at befolkningens basale behov bliver mødt, og at civile i Gaza bliver beskyttet. Det ser vi ikke tegn på.

Over en million mennesker er fortsat fordrevet og lever under kummerlige forhold – de fleste under presenninger og i midlertidige teltlejre med minimal adgang til basale services og lægehjælp. Befolkningstætheden og manglen på rent vand og sanitet giver også alvorlige sundhedsrisici som luftvejssygdomme og infektioner. Og det forstærker kun situationens alvor, at vinteren er på vej.

Som formand for EU må den danske regering gå forrest og presse på for en suspendering af handelsdelen af associeringsaftalen med Israel – så længe Israel ikke holder sin del af aftalen og respekterer menneskerettighederne og international lov.

Våbenhvileaftalen må ikke blive en undskyldning for passivitet.