Politikerne bør have fokus på de rigeste og største forurenere, når de snart skal til at forhandle om nye CO2-reduktioner.

Af Af Mads Busck, klimapolitisk rådgiver, Oxfam Danmark, og Rune Møller Stahl, ulighedsanalytiker, Oxfam Danmark. Bragt i Politiken d. 30. november 2025.

82 procent. Så meget skal vi om ti år have reduceret vores CO2-udledninger med i forhold til 1990 ifølge regeringens nye klimamål.

Klimaminister Lars Aagaard præsenterede det nye mål under klimatopmødet COP30, der skal placere Danmark i front globalt – dog uden konkret at pege på, hvor reduktionerne skal findes. Samtidig ser vi med bekymring på, hvordan klimauligheden stiger herhjemme.

Mens næsten alle danskere har nedbragt deres CO2-udledninger siden 1990, har gruppen af de allerrigeste øget deres udledninger. Det har en analyse fra Oxfam Danmark vist tidligere på måneden. Det betyder, at en person fra den rigeste top 1 procent af den danske befolkning nu udleder otte gange mere CO₂ end en person fra den fattigste halvdel af befolkningen. En person fra den rigeste 0,1 procent udleder endda 33 gange så meget.

Derfor bør politikerne have fokus på de rigeste og største forurenere, når de snart skal til at forhandle om nye CO2-reduktioner, der skal få os op på de 82 procent – og forhåbentlig endda 85 procent, som ministeren har åbnet for, hvis man da kan pege på, hvor pengene skal findes.

Det kan vi, og vi mener, at politikerne som minimum bør gå efter 85 procent.

Hvis den grønne omstilling skal have folkelig opbakning, må de rigeste topudledere også til at levere

Vi er nødt til at få flyttet klimadebatten væk fra primært at handle om, hvorvidt almindelige mennesker spiser oksekød og affaldssorterer og i stedet fokusere på, hvordan vi kan få de allerrigeste til også at bidrage. Vi har brug for strukturelle løsninger og socialt holdbare rammer for klimapolitikken. Her er vi nødt til at se på de rigestes livsstil med hyppige flyrejser, flere biler og store huse.

Det skal koste mere at flyve business class, og det skal koste mere at flyve ofte. Under COP30 i Brasilien har lande som Frankrig og Spanien præsenteret en fælles skat på luksusflyvninger, som Danmark ikke er en del af. Det er uforståeligt og uholdbart, at private flyvninger ikke allerede beskattes, når vi ved, hvor meget det forurener. Det håber vi, at den danske regering ender med at blive en del af.

Samtidig bør der indføres en formueskat for de allerrigeste personer i Danmark. En formueskat på 1 procent af nettoformuer over 15,5 mio. kr. vil kunne indbringe 11 milliarder kr. årligt i statskassen.

Hvis den grønne omstilling skal have folkelig opbakning, må de rigeste topudledere også til at levere. En undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har tidligere vist, at det er vigtigt for mange lønmodtagere, at den grønne omstilling er socialt retfærdig. Hvis vi ikke får de mest privilegerede til at betale for deres udledninger, risikerer vi, at resten af befolkningen mister troen på, at det nytter at gøre noget. Det vil være katastrofalt, for der er mere end nogensinde brug for handling og opbakning til den grønne omstilling.

Tallene, vi finder, taler deres tydelige sprog. De fleste danskere gør allerede en indsats for klimaet. Derfor må vi have fokus på de rigeste forurenere, når vi skal nå nye klimamål.