Hvis samfundet ikke kan sikre sociale rettigheder og tryghed for dem, der har mindst, så bryder det den sociale kontrakt med store dele af befolkningen. Og så risikerer de at miste tilliden til systemet, skriver Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, i anledning af FN’s menneskerettighedsdag 10. december.

Af Lars Koch, generalsekretær, Oxfam Danmark. Bragt i Altinget d. 9. december 2025.

FN’s menneskerettighedsdag vil nok få de fleste til at tænke på ytringsfrihed eller andre afgørende politiske og civile rettigheder. Men den største udfordring mod menneskerettigheder og demokratier i dag er udløst af den stigende økonomiske ulighed.  

På tværs af lande bliver der sat spørgsmålstegn ved demokratiet som styringsform – og i stedet ser vi den autoritære bevægelse vinde frem over hele verden. 

Den har særligt fat i mennesker med kortere uddannelser, som ofte er nederst i indkomstpyramiden. Alle dem, der oplever, at samfundet ikke leverer fremskridt og tryghed i deres dagligdag.

Det er samtidig særligt dem, der bliver presset af stigende fødevarepriser, og for dem vokser utrygheden på grund af de forandringer, som vores samfund gennemgår med for eksempel indvandring, flere og nye opfattelser af køn og krav om en omstilling til en grøn fremtid. 

De autoritære kræfter mobiliserer på baggrund af utryghed og identitetspolitiske dagsordner.

De kanaliserer den sociale utilfredshed og frygt over i modstand mod minoritetsgrupper som indvandrere, religiøse mindretal og lgbt+-personer, mens hadtale breder sig på de sociale medier. Og de politiske og civile rettigheder for minoritetsgrupperne kommer under pres. 

For at forsvare demokrati og menneskerettigheder skal vi have større fokus på den ekstreme ulighed, og hvordan den underminerer de sociale menneskerettigheder – retten til at leve et værdigt liv med social tryghed, en bolig og uddannelse.

Hvis samfundet ikke kan sikre sociale rettigheder og tryghed for dem, der har mindst, så bryder det den sociale kontrakt med store dele af befolkningen, og vi risikerer, at de mister tillid til ”systemet”.   

Systemskepsis vokser med uligheden

Den autoritære bevægelse har med stor succes kanaliseret den stigende systemskepsis ind i en kritik af demokrati og menneskerettigheder for mindretal.

Svaret på mistilliden til systemet bør være at få demokratiet til at indfri de sociale rettigheder og genskabe den sociale kontrakt. Det kræver et opgør med den stigende ulighed. 

For mens de autoritære bevægelser vokser, eksploderer uligheden globalt. 

Det betyder, at 90 procent af verdens befolkning nu lever i lande, der har høj indkomstulighed ifølge Verdensbankens definition.  

En ny G20-rapport ledet af den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz har slået fast, at den rigeste en procent af verdens befolkning har erhvervet 41 procent af al ny formue siden 2000, mens den nederste halvdel af befolkningen kun har fået en procent. 

Samtidig er 2,3 milliarder mennesker verden over moderat eller alvorligt fødevareusikre – det er over 300 millioner flere mennesker end i 2019. 

Ud over det absurde i tallene understreger rapporten, at en af de mest foruroligende konsekvenser ved den stigende ulighed er politisk, fordi lande med stor ulighed har syv gange større sandsynlighed for at opleve demokratisk tilbagegang end mere lige lande.  

Det er derfor helt afgørende på FN’s dag for menneskerettigheder at få fokus på de sociale rettigheder og bekæmpe den eskalerende ulighed. Ikke alene, fordi det er uretfærdigt, men fordi den ekstreme rigdom går hånd i hånd med stigende sult, fattigdom og polarisering.  

Vi må forsvare vores demokratier og menneskerettigheder mod de autoritære kræfter, der næres af den ekstreme ulighed.