Giver kvinder og unge en stemme: Mozambique er Connies andet hjem

Connie Dupont er 73 år og arbejder stadig ihærdigt for det, hun har kæmpet for gennem hele sin karriere - at forbedre ligestillingen mellem kønnene i Afrika og give civilsamfundet indflydelse.

Mozambique er Connies andet hjem. I 1979 rejste hun dertil for at arbejde som planlægger, senere som landedirektør og endte med at blive i mere end to årtier. 

Senere blev hun konsulent og rekrutteret af IBIS, International Bistand International Solidaritet, som vi hed fra 1991 til 2015, med den opgave at give civilsamfundet større indflydelse på kommunale og nationale beslutninger.

Connie taler med de lokale om hvad de har brug for

Hendes arbejde gik blandt andet ud på at møde mennesker i de små samfund og tale med de lokale om, hvad de synes offentlige midler skulle bruges på for eksempel nye skoler eller veje.

Men der var ikke altid enighed mellem kvinderne og mændene.

”Engang kørte vi ud til en landsby, som ønskede sig en majsmølle, fordi kvinderne fik så ondt i ryggen af at støde majsen i de store mortere. Vi havde lige passeret en majsmølle på vejen, men den, mente mændene, overhovedet ikke kunne bruges.

Kvinderne sagde ikke så meget, og jeg undrede mig, for jeg havde ligegodt aldrig hørt mændene bekymre sig over kvindernes hårde arbejde. Derfor delte vi kvinder og mænd i to grupper - mændene under ét træ og kvinderne under et andet.

Så spurgte jeg kvinderne, hvorfor de ikke kunne bruge majsmøllen i nabolandsbyen. En voldsom fnisen bredte sig, og efterhånden kom det frem, at kvinderne ikke kunne nå tilbage samme dag og måtte overnatte i nabolandsbyen.

I virkeligheden ville mændene ikke have, at kvinderne sov uden for hjemmet. Så gav deres bekymring for kvindernes rygge pludselig mening.”

På landet i Mozambique var arbejdsdelingen normalt, at kvinderne havde ansvaret for børnene, for at hente vand, for madlavning og de huslige pligter, mens mændene ryddede jord og solgte afgrøder. Det var også mændene, som tog beslutninger om landsbyens udvikling.

Connies arbejde med at give civilsamfundet mere indflydelse på udviklingen, gav også kvinderne en større stemme.

IBIS støttede nemlig op om et projekt, hvor kommunerne fik en pose penge, som de skulle bruge til at udvikle lokalsamfundet bedst muligt. Derfor var dialogen med borgerne – både mænd og kvinder - så vigtig for, at man i fællesskab  kunne  beslutte, hvad der var mest brug for i samfundet –  og der havde de ofte forskellige ønsker, så det var vigtigt at få begge køn på banen.

Efter kun tre eller fire år, kunne man se forbedringerne i det distrikt, hvor Connie arbejdede. Der kom bedre veje, blev bygget skoler og de unge fik generelt bedre uddannelsesmuligheder.

Livsmålet var fastlagt fra start

Connie Dupont har aldrig været i tvivl om, hvilken retning hun skulle i livet.

”Jeg besluttede mig meget tidligt for, at jeg ville arbejde i Afrika.”

Som 12-årige sad hun ofte på biblioteket i Vanløse i fuld gang med at læse alt, hvad hun kunne få fat i om folk, der havde været ude og sprede religion eller viden om sundhed til mennesker i andre lande.

Connie har alle dage arbejdet for at give folk en stemme, så de kan få politisk indflydelse og blive i stand til at påvirke lokale og nationale ledere om deres krav og behov – og det gør hun stadig.

I dag er hun ansat i den selvsamme organisation, hun arbejdede for dengang - nu som seniorrådgiver for økonomisk retfærdighed, ligestilling og demokrati samt landeansvarlig for Burkina Faso.

Selvom der er blevet tilføjet lidt flere bogstaver til navnet, er Oxfam Danmark,  fortsat en organisation, der kæmper mod ulighed.

Det gør vi  blandt andet ved at styrke lokale alliancer bestående af unge, kvinder, journalister og medier, så de kan presse på for forandring og investering i uddannelse, politisk indflydelse og bekæmpe ulighed

Og det gør en forskel.

Når Connie besøger Mozambique, møder hun indimellem de folk, hun har arbejdet med gennem tiden. Nu sidder mange af dem i stillinger, hvor de kan påvirke de beslutninger, der tages for lokalsamfundet og nationen.

”Det er ikke kun på grund af mig, men fordi de har arbejdet med andre organisationer i bistandsprojekter, blandt andet i IBIS, og derigennem har fået en bevidsthed om deres rettigheder og at det kan lykkes at forandre verden. Bistand batter – selvom det er et langsigtet projekt”.