Forside / Historier / ”Selv hvis der var en baby, der græd, og kvinderne var ved at lave mad, ville vi ikke hjælpe”
Historie

”Selv hvis der var en baby, der græd, og kvinderne var ved at lave mad, ville vi ikke hjælpe”

12.04.2023

Af Hans Bach

clement-bhotos_rose-bhotosa_uganda.jpg
Clement Bhotosa og hans søster Rose bor i Bidibidi-flygtningelejren i det nordlige Uganda. De er vokset op med det syn, at mænd har ret til at bestemme over kvinder.

Clement Bhotosa er 25 år gammel og vokset op i en kultur, hvor det er kvinder, som tager sig af børn og husligt arbejde. Men alt det vil han nu gøre op med.

Clement og hans søster Rose hænger forsigtigt det farverige tøj op på tørresnoren, inden de skal tage opvasken senere. For bare et år siden havde denne her situation været helt utænkelig.

Dengang råbte mændene i landsbyen efter Clement, når han hjalp landsbyens kvinder med at lave husligt arbejde.

”Der er dele af kyllingen, som kvinder ikke engang må spise,” fortæller Rose.

”De er forbeholdt mændene.”

Hendes bror ryster anerkendende på hovedet.

Kvinder bør have de samme rettigheder som mænd.
Clement Bhotosa
Beboer i flygtningelejren i det nordlige Uganda

Clement har selv oplevet, at piger helt ned til 10 år bliver opfattet som kvinder, der kan arbejde i huset, selv købe tøj, selv købe sæbe.

Og for ikke så længe siden mente han også selv, at det var helt normalt. Men efter at have hørt et oplæg fra Oxfam, begyndte han at tænke anderledes, og nu har han sammen med Oxfam gennemgået en workshop, der sætter fokus på netop forskelsbehandlingen mellem kvinder og mænd.

”Det har ændret mig,” siger Clement med stolthed i stemmen.

Men hans nyfundne menneskesyn kom - især i starten - med en pris. For der er stadig mange mænd, som slet ikke ser verden som Clement. Mændene blev vrede. I mange af områdets landsbyer ser mændene stadig til, mens kvinderne slider med husligt arbejde og børneopdragelse.

Jeg er ligeglad med kritik, for jeg ved, at jeg har ret. Og når naboerne ser en mand lege med et lille barn, så beder kvinderne deres mænd om det samme. Min historie kan inspirere andre.
Clement Bhotosa
Beboer i flygtningelejren i det nordlige Uganda
clement-bhotos_rose-bhotosa_haengertoejop_uganda.jpg

”Han er anderledes nu,” griner Rose, ”han hjælper til med at hente vand og samle brænde, hvis han ikke har noget andet at lave.”

Clement kan se, at hans nye livssyn virker.

De sure stemmer i landsbyen er forstummet, og kvinderne, som ofte var stressede, når de skulle lave mad, fordi ingen hjalp til med børnene, har nu mere overskud. Så ikke bare har kvinderne fået en hjælpende hånd med arbejdet, der er også langt færre konflikter i landsbyen.

Før i tiden var det ikke ualmindeligt, at konflikterne kunne føre til vold i hjemmet, men det oplever området nu meget mindre af.

At behandle kvinder og mænd ens er den direkte vej til et mere fredeligt liv, mener Clement.

”Man kan ikke leve fredeligt, hvis nogen mener, de skal have magt over andre eller opfatter dem selv som mere værd end andre.”