Soraida kæmper for at beskytte sine forfædres jord

Soraida Chindoy leder sit folks kamp mod mineselskabet Libero Cobre, som udvinder kobber i Amazonas regnskov, hvilket forårsager massive natur- og miljøskader.

 I 2017 ville selskabet udvinde kobber i et område, som juridisk set tilhører Inga-folket, og hvor enhver udvikling skal godkendes af dem. Men det blev ignoreret. Med den colombianske regerings medvirken slog Libero Cobre sig ned i området, og med det fulgte miljøødelæggelse, social splittelse og udbredt tavshed, fordi kritiske stemmer systematisk blev slået ned.

Der startede Soraida og hendes lokale gruppes kamp for at forsvare deres territoriale rettigheder.

Katastrofale konsekvenser af minedriften

I marts 2017, tæt på midnat og kort efter de første prøveboringer, ramte et ødelæggende jordskred Mocoa, som er den by, der ligger tættest på området. Hundredvis af mennesker døde, og næsten tusind familier blev hjemløse.

Boringerne forurener også vandet i Caquetá- og Putumayo-floderne - to vigtige bifloder til Amazonfloden - med giftigt afløb og tungmetaller. Denne forurening bringer de lokale økosystemer i fare og truer Amazonas' rige biodiversitet og mindsker dens evne til at bekæmpe klimaforandringer, hvilket gør vand- og næringsstofkredsløbene endnu mere ustabile.

Grøn omstilling uden tanke på miljøet

På COP16 om biodiversitet gik oprindelige kvinder fra Putumayo i Colombia på scenen for at afsløre kobberindustriens ødelæggende indvirkning på deres samfund.

Med støtte fra Oxfam Danmark forsøgte kvinderne at råbe omverdenen op og fortælle om overgrebet på Inga-folkets natur, miljø og kultur. Men samtidig forsøgte Libero Cobre at retfærdiggøre deres handlinger ved at hævde, at kobber er helt afgørende for udvikling af bæredygtige teknologier og at de ser sig selv som ”forvaltere af den grønne omstilling”.

For Soraida er denne begrundelse hul og skjuler, hvad jagten efter mineraler til den grønne omstilling i virkeligheden kommer til at medføre for hendes folk.

Kort efter COP16 annoncerede Libero Cobre, at de ville begynde et 14.000 meter langt boreprogram i Putumayo området. I en nylig pressemeddelelse sagde Ian Harris, CEO for Libero Cobre: »Vi nærmer os vores mål om ansvarligt at frigøre det fulde potentiale i kobberforekomsten.«

I praksis betyder det at man planlægger at hente 2 millioner tons kobber op fra undergrunden i et verdens mest følsomme naturområder med rig biodiversitet, men uden af bekymre sig om hverken miljø eller de mennesker, som lever der.

Giver gaver for at vinde de lokales gunst

Libero Cobre forsøger at påvirke lokale ledere gennem kampagner som »Copper for Life« og opbygge alliancer med politi og politikere for at forme en positiv fortælling om sine aktiviteter. Derudover har de anvendt forskellige taktikker for at vinde de lokales tillid og holde kritiske røster nede.

Gennem ugentlige radioprogrammer har virksomheden reklameret for sig selv som en »god nabo«, og åbnet en kanal, hvor lokalsamfundene kan bede virksomheden om støtte. Virksomheden har nu allerede distribueret byggematerialer, skoleudstyr og sponsoreret arrangementer i et par år.

»De kommer til fællessamlinger eller inviterer ledere og deler gaverne ud. Det er påtvunget os. De beder os om at klæde os i vores mest »autentiske« oprindelige tøj og iscenesætter gaveuddelingerne som et udstillingsvindue«, fortæller Soraida.

Ifølge CEO Ian Harris handler det ikke om at få støtte fra et lokalsamfund, men om at få dem til at føle sig som en del af det projekt, der bygges. Disse taktikker er dog med til at splitte lokalsamfundet, skabe økonomisk afhængighed og subtilt tilpasse lokale interesser til virksomhedens dagsorden.

Samtidig bruger selskabet medierne til at legitimere deres tilstedeværelse ved at betale journalister for at skildre deres aktiviteter positivt.

Da en kendt miljøjournalist kom på besøg, opfordrede Soraida ham til at kaste lys over virksomhedens skadevirkninger. Men efter at embedsmændene havde bedt hende om at »holde op med at tale med ham, da hun stiller for mange spørgsmål«, opdagede hun, at journalisten var hyret af Libero Cobre.

Planter frø til splittelse og vold

Konsekvenserne af alt dette har lagt kimen til social splittelse af den lokale befolkning. Uenighed mellem dem som ser virksomheden som støtte og fremskridt, og dem, der ser den som et forræderi mod de oprindelige folks suverænitet.

Soraida har været udsat for fjendtlighed og direkte trusler på grund af sin åbenhjertige og kritiske holdning, hvilket har gjort det usikkert for hende at dyrke sin chagra - en traditionel praksis, som er central for Inga-identiteten og -spiritualiteten, da den er deres kilde til mad og medicin.

Den skal praktiseres alene og på forfædrenes jord ude i bjergene. Men det er simpelthen blevet for risikabelt for hende at færdes rundt alene. Dette tab forstyrrer hendes forbindelse til sin kultur og territorium og understreger de dybe omkostninger, som Libero Cobres tilstedeværelse har for Inga-folket.

»Den grønne omstilling starter her med løgn og bedrag«, siger Soraida og peger på, hvordan hendes samfunds kamp for overlevelse og så er en universel kamp for bæredygtig fremtid, der bygger på retfærdighed, respekt og lighed.

Fakta

• Soraida er medlem af den sociale bevægelse Guardians of the Andean Amazon og foreningen ASOMI, der kæmper for rettigheder til jord, kultur og deltagelse i de oprindelige samfund.

• Hun er vokset op blandt de hellige bjerge, hvor Andesbjergene møder Amazonas og lærte af sine forfædre at beskytte jorden, et økosystem fyldt med biodiversitet og en kilde til kulturel og spirituel identitet.

• Oxfam støtter ASOMI og deres deltagelse i en side-event på COP16 kaldet »Transition for the Care of Life and Territorial Peace« på COP16 med fokus på kønnede sårbarheder og kvinders uundværlige rolle i forsvaret af biodiversitet og udformningen af en retfærdig omstilling.

• Verdens efterspørgsel efter omstillingsmineraler i den grønne omstilling forventes at blive tredoblet inden 2030. 54 % af alle overgangsmineraler befinder sig på eller i nærheden af oprindelige folks landområder.

• Som følge af den presserende nødvendighed af en retfærdig energiomstilling oprettede FN i 2024 panelet Critical Energy Transition Minerals (CETM), som for nylig har lanceret et sæt retningslinjer.