Corona risikerer at sende en halv milliard mennesker ud i fattigdom

De negative økonomiske konsekvenser af coronavirussen risikerer på verdensplan at sende yderligere en halv milliard mennesker ud i fattigdom. Dermed vil halvdelen af verdens befolkning leve i fattigdom.

Det viser nye tal fra Kings College London og Australian National University, som Oxfam og Oxfam Danmark netop har lanceret som en del af deres ”Economic Rescue Plan For All”.

Den nye analyse viser, at op til 8 pct. af verdens befolkning, en halv milliard mennesker, kan blive skubbet ud i fattigdom. Det er en direkte konsekvens af nedlukning af samfund verden over i forsøget på at håndtere spredning af coronavirus og bekæmpe pandemien.

Analysen viser dermed også, at kampen mod fattigdom kan blive sat et helt årti tilbage. I dag lever 3,4 milliarder mennesker for under 5,5 US-Dollars om dagen. Det tal kan stige til næsten fire milliarder – halvdelen af verdens befolkning.

“Coronavirussen rammer hele verden ekstremt hårdt og langt de fleste af os mærker de økonomiske konsekvenser allerede. Men for verdens fattigste mennesker i udviklingslandene er situationen særlig alvorlig, fordi de ganske enkelt ikke har et socialt sikkerhedsnet, der holder hånden under dem, som vi kender det fra Danmark og andre velfærdsstater,” siger Kristian Weise, generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam Danmark.

Ifølge FN har 55 pct. af verdens befolkning ikke adgang til social sikring såsom god, gratis sundhed, løn under sygdom eller arbejdsløshedsunderstøttelse ved fyring. I verdens fattigste lande mangler op mod 75 pct. af befolkningen adgang til rent vand og sæbe.

”Særligt de fattigste mennesker, ofte kvinder, er en del af et uformelt arbejdsmarked, hvor det ikke er muligt at arbejde hjemmefra og hvor deres dårlige økonomi tvinger dem til at tage af sted for at arbejde hver dag. De har simpelthen ikke råd til at lade være, hvis de skal sikre mad på bordet til deres familie. Den alvorlige økonomiske situation og manglende sociale sikring øger derfor også risikoen for smittespredning. Og den rammer de fattigste hårdest, fordi de typisk heller ikke har adgang til helt basal sundhed,” siger Kristian Weise.

FN anslår, at corona-krisen kan koste op mod halvdelen af de formelle arbejdspladser på det afrikanske kontinent, når landene lukker ned, den globale økonomi går i stå og kapitalflugten tager til.

”Mange rige lande, herunder Danmark, har gennemført milliardstore hjælpepakker, der skal holde hånden under økonomien, virksomhederne og lønmodtagerne. Den mulighed har de fleste udviklingslande ikke. Derfor er der et kæmpe behov for at særligt Afrika får økonomisk hjælp til at håndtere krisen,” siger Kristian Weise.

Gigantisk økonomisk hjælpepakke: Gør noget ved udviklingslandenes gæld

Ligesom det er tilfældet med virussen, er kampen mod smittespredning og de enorme økonomiske konsekvenser global. Derfor foreslår Oxfam på globalt plan en historisk stor økonomisk hjælpepakke for de fattigste lande på mindst 2.500 mia. US-Dollars. En hjørnesten i pakken er, at udviklingslandenes gældsbetalinger suspenderes i 2020.

”Corona-pandemien kræver hurtig handling. Også når det gælder økonomien og de mange mennesker, der risikerer at blive skubbet yderligere ud i fattigdom. Et første og effektivt skridt er at eftergive noget af udviklingslandenes gæld og fritage dem fra at betale renter og afdrag på denne i år, så de straks får frigivet penge til at håndtere både sundhedskrisen og den økonomiske krise. Det handler helt akut både om liv eller død, men også om allerede nu at sikre fremtidens stabilitet, levegrundlag og bæredygtige vækst,” siger Kristian Weise.

Fundamentet for den langsigtede økonomiske kriserespons lægges allerede nu. Siden 2008-finanskrisen er uligheden steget markant i mange af verdens lande, som en direkte konsekvens af sparepolitik og store skattelettelser til de rigeste mennesker og største virksomheder.

”Det er afgørende, at vi lærer af finanskrisen og den enorme ulighed som fulgte med, når regeringer sparede og de mest udsatte mennesker mistede deres indtægtsgrundlag. Alle lande i verden vil forsøge at redde deres økonomi. Her er det afgørende med store offentlige investeringer og at skattesystemerne, der på sigt skal finansiere indsatsen indrettes på en måde, som sikrer, at det ikke igen er de fattigste mennesker, der skal holde for,” siger Kristian Weise.

Baggrund og tal: Verdensbanken anslår, at 3,4 milliarder mennesker globalt lever i fattigdom for under 5,5 US-Dollars om dagen (seneste opgørelse, 2018). Det tal kan stige til 3,9 milliarder mennesker – ifølge modeller fra Kings College London og Australian National University i regi af United Nations University World Institute for Development Economics Research.

Verdensbanken opererer med tre forskellige fattigdomsgrænser på henholdsvis 1,9, 3,2 og 5,5 US-Dollars. Forskernes modeller bygger på et “worst case scenario”, hvor et 20 pct. fald i indkomst betyder, at 434 millioner flere mennesker vil leve for under 1,9 US-Dollars om dagen, 611 millioner flere vil leve for under 3,2 US-Dollars om dagen og 547 millioner vil leve for under 5,5 US-Dollars.

I 2018 var udviklingslandenes samlede gæld på 191 pct. af deres BNP (privat, offentlig, indenrigs og udenrigs). Det højeste niveau nogensinde. 46 lande brugte i begyndelsen af 2020 i gennemsnit fire gange så mange penge på at afbetale gæld som på deres sundhedssystemer.

Verdensbanken og IMF’s forårsmøder afholdes den 17. – 19. april. Her diskuteres mulighederne for at suspendere og eftergive gældsbetalinger. Det samme sker, når G20-landenes finansministre mødes den 15. april.

Oxfam og Oxfam Danmark arbejder sammen med partnere over hele kloden for at bekæmpe coronavirus og virussens negative konsekvenser. Det gælder både de akutte risici for smittespredning samt de langsigtede politiske, sociale og økonomiske konsekvenser.

Oxfams forslag til en økonomisk global redningspakke:

• Suspender og slet gæld. Alle udviklingslandenes gældsbetalinger bør suspenderes i et år og hvor der er behov bør gælden slettes.

• Giv penge i hånden til dem, der har mest brug for det. Lande bør prioritere en massiv forøgelse i sociale sikkerhedsnet gennem pengeoverførsler, der holder hånden under mennesker og virksomheder.

• Lav ansvarlige redningspakker til erhvervslivet. Der må gives forrang til mindre virksomheder, som er mest udsatte. Redningspakker til større virksomheder bør følges med betingelser, der sikrer arbejdstagere og skatteydere, og som opbygger en mere bæredygtig fremtid.

• Udsted såkaldte ’særlige trækningsrettigheder’. Den Internationale Valutafond bør udstede 1.000 mia. US-Dollars i særlige trækningsrettigheder som stimulus til den globale økonomi.

• Forøg udviklingsbistanden. Alle rige lande bør sikre, at de leverer på deres løfte om at give mindst 0.7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

• Vedtag solidaritetsskatter. Mobiliser offentlige indtægter gennem særskatter på særligt store overskud - fra de rigeste, spekulative finansprodukter og aktiviteter, der har en negativ påvirkning på miljø og klima.