Erfaringer fra udlandet punkterer skræmmekampagnen om formueskatten, skriver Oxfam Danmark.  

Af Rune Møller Stahl, ulighedsanalytiker, Oxfam Danmark og Christian Hallum, skatteekspert, Oxfam Danmark . Bragt i Berlingske d. 7. marts 2026.

Hvis du følger diskussionen om et af valgkampens mest centrale forslag – en dansk formueskat – er du med garanti stødt på påstande om, at de rige vil flygte i hobetal, at skatten vil underminere sig selv, og at Danmark vil blive fattigere.  

Vi har i Oxfam i årevis arbejdet for formueskat både herhjemme og i udlandet og har fulgt forskningen og erfaringerne tæt. Derfor genkender vi myterne, men ved også, at sandheden er mere nuanceret. 

Lad os se på tre af de mest udbredte myter. 

Formueskat får de rige til at flytte ud 

I 2024 blev der bragt flere end 5.000 nyhedshistorier på verdensplan, der advarede om, at de rige flygter, hvis vi øger skatten på dem. Det svarer til over 15 historier hver dag.  

Erfaringer og forskning viser dog, at vi skal tage truslerne om en rigmandsfolkevandring med et gran salt. Kun 0,22 procent af verdens dollarmillionærer flyttede faktisk land i 2024, og i langt de fleste europæiske lande var tallet tættere på 0.  

Norge bliver ofte fremhævet som skræmmeeksempel. Men den begrænsede flytning af milliardærer, de har set, handler ifølge eksperter nærmere om, at regeringen i 2022 lukkede et smuthul, der hidtil havde gjort det muligt at undgå at betale avanceskat af aktiver ved at flytte til udlandet. Efter at de lukkede smuthullet, er tilstrømningen til f.eks. Schweiz faldet og udgør i dag kun promiller.  

I Spanien øgede regeringen også landets formueskat på de allerstørste formuer for et par år siden uden at udløse den masseudvandring, som de rigeste havde truet med. 

Forskning fra Danmark og Sverige, som begge tidligere har haft en formueskat, estimerer, at kun to procent af de rige fraflytter, for hver gang formueskatten øges med et procentpoint. Danmark har desuden en robust exit-skat, og derfor er det i mange tilfælde ikke attraktivt for rigmænd at flytte deres formuer. 

Formueskatten vil undergrave sig selv 

Det er ofte også blevet fremført, at en formueskat vil være uden effekt eller vil ende med at undergrave sig selv. Kritikere af formueskatten har f.eks. fremført, at Norge har tabt penge på en hævelse af formueskatten. Men virkeligheden er det modsatte.  

Efter Norge hævede formueskatten til 1,1 procent i 2022, steg provenuet fra 18,4 mia. norske kroner i 2021 til 28,3 mia. i 2023. Der er altså ikke belæg for påstanden om, at skatten kollapser under sin egen vægt og ikke bidrager til at finansiere velfærd.  

Samtidig viser en analyse fra Norges statistikmyndighed, at formueskatten i høj grad betales af de allerrigeste og bidrager til at reducere både formue- og indkomstulighed. En IMF-rapport fremhæver, at den norske formueskat reducerer indkomstuligheden med ét Gini-point – en relativt betydelig effekt. 

Danmark vil blive fattigere 

Et andet ofte fremført argument, blandt andre fra erhvervsorganisationer, er, at en formueskat vil hæmme investeringer, koste arbejdspladser og gøre Danmark fattigere. Men ny økonomisk forskning viser, at en moderat formueskat kan bidrage til en mere effektiv fordeling af kapital, fordi den skaber klarere incitamenter til at flytte investeringer til de mest produktive virksomheder og sektorer, hvilket kan øge samlet output og innovation. 

Undersøgelser fra Norge finder heller ikke entydige negative effekter på investeringer eller beskæftigelse. Tværtimod viser studier, at højere formueskat kan øge arbejdsudbuddet blandt de rigeste og i nogle tilfælde føre til øget beskæftigelse i mindre og mellemstore virksomheder.  

Så hvorfor en formueskat? 

En formueskat kan rejse milliarder til at investere i mennesker og klima. Men grundlæggende handler formueskatten om at skabe et mere retfærdigt skattesystem og bremse den ulighed, der er steget næsten uafbrudt i over 30 år.  

Særligt uligheden i formuer er ekstrem høj herhjemme. En person fra den øverste ene procent har i gennemsnit 58 mio. kr. – en formue der er 500 gange større end hos en gennemsnitsperson fra den nederste halvdel af befolkningen.  

Fra Oxfams arbejde på tværs af alle verdensdele ved vi, at ulighed er gift for demokrati, økonomi og klima, hvad end det er i USA, Kenya eller Mexico. Forskning viser samtidig, at stor formueulighed hænger sammen med lavere vækstrater på den lange bane og risiko for, at demokratiet bliver undermineret.

At beskatte de allerrigeste er aldrig ligetil. Deres økonomi er kompleks og deres muligheder for at undgå skat stor. Der er derfor mange reelle spørgsmål at rejse om formueskatten. Men vi bør have debatten på et vidensbaseret grundlag – og ikke baseret på myter og skræmmekampagner.