Kun få lande har givet ekstra hjælp til udviklingslandene under coronakrisen

Hvis alle de rige lande havde levet op til løftet om at give 0,7 pct. i udviklingsbistand, så havde det samlet beløb for 2020 alene kunne betale for at vaccinere alle borgere i lav- og lavere mellemindkomstlande samt sikre en grunduddannelse til børnene, viser beregninger fra Oxfam.

OECD har netop offentliggjort dens opgørelse over, hvor meget de rige lande har brugt på udviklingsbistand i 2020 – et år præget af Covid-19-pandemien og de store økonomiske og sociale konsekvenser deraf. Og resultatet er nedslående.

Selvom opgørelsen viser en overordnet stigning i bistanden, så lever blot seks lande op til løftet om at give mindst 0,7 pct. i udviklingsbistand, og det til trods for, at coronakrisen har ført til en stigning i ekstrem fattigdom for første gang i 20 år, og uligheden er vokset markant.

”Rige lande har forståeligt nok haft travlt med hjælpepakker og økonomiske håndsrækninger til deres egne befolkninger. Men det er netop i krisetider som denne, at der er behov for, at vores del af verden også praktiserer de fine ord om ikke at lade nogen i stikken, som vi har lovet at leve op til i FN´s Verdensmål. Det er ærgerligt, at så få lande har udvist ekstra solidaritet under pandemien,” siger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Danmark.

Han understreger, at de fattige lande i den grad har brug for mere hjælp for at have mulighed for en stærk genopretning efter krisen og kunne sende børn i skole igen, og derfor kræver krisen også øget bistand. IMF vurderede for nylig, at 95 mio. mennesker var blevet skubbet ud i fattigdom som følge af coronakrisen i 2020, to tredjedele af de fattige lande har skåret på udgifter til uddannelse, og 1 ud af 4 lande står over for deciderede gældskriser.

Danmark burde gå forrest

Danmark har bibeholdt sin støtte på 0,7 pct., men en række af vores nabolande såsom Sverige og Norge har faktisk valgt at skrue op for støtten i 2020 netop på grund af den ekstraordinære krisesituation, verden står i.

”I lyset af Covid-19-pandemiens konsekvenser er det en udfordring, at de rige lande ikke har taget et større globalt ansvar – og her ville det være stærkt, hvis Danmark stillede sig allerlængst fremme sammen med de andre skandinaviske lande,” siger Kristian Weise.

Ifølge OECD har de rige lande samlet brugt 161 mia. dollars i 2020 i bistand til verdens fattigste lande, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Det svarer dog kun til 0,32 pct. af landenes bruttoindtægter og er langt fra de 0,7 pct., som landene har lovet.

Det er glædeligt, at der er sket en stigning i bistanden, men desværre dækker det også over, at en del blot er midlertidig coronahjælp, samt at flere rige lande har valgt at give deres udviklingsbistand som lån og altså ikke som ren støtte. Og det er det rene gift for mange af udviklingslandene fremadrettet:

”Det er uhensigtsmæssigt, at man midt i en krisetid vælger at give flere lån og mere gæld til i forvejen gældsplagede lande. Mange af dem kan knap nok holde sig oppe og se en vej ud af krisen. Landene har brug for støtte til investeringer i sundhed og uddannelse – ikke mere gæld,” siger Kristian Weise.

Baggrund og tal

• De lande, der i 2020 gav mindst 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand, er: Danmark, Tyskland, Luxembourg, Norge, Sverige og Storbritannien.

• Danmark indgik for nu 50 år siden sammen med en lang række andre lande en aftale om, at alle rige lande skulle give 0,7 pct af deres BNI i udviklingsbistand. Men de rige lande er løbet fra deres løfter. Oxfam har regnet på, at hvis alle rige lande havde betalt det, de havde lovet de sidste 50 år, ville det være løbet op i et totalt beløb på 5.700 mia. dollars i bistand. De rige lande skylder så at sige de fattige lande 5.700 mia. dollars.

• Ifølge de seneste estimater fra UNESCO er 103,1 mio. børn ikke i, hvad der svarer til en dansk folkeskole, lige nu i lav- og lavere mellemindkomstlande pga. pandemien. UNESCO beregner, at det koster mellem 403 dollars og 536 dollars (afhængig af årgang) om året at sende et barn i skole. Oxfam har beregnet, at det vil koste 48 mia. dollars samlet at kunne sende børnene tilbage og færdiggøre folkeskolen.

• Andelen af den samlede bistand, der er givet som lån og equity investments udgør 22 pct. Sidste år var andelen 17 pct.