Mere end 200 millionærer opfordrer til højere skat på de rigeste
17.01.2023
Mange-millionærer fra 13 lande har sammen underskrevet et brev, som opfordrer verdens ledere til at beskatte dem noget højere.
Formuekoncentrationen blandt verdens rigeste bliver stadig større, og det har fået over 200 dollar-millionærer verden over til at opfordre politiske ledere til at beskatte dem noget mere.
I et brev med overskriften The Cost of Extreme Wealth, underskrevet af de over 200 millionærer, står der bl.a:
”I de seneste årtier er rigdommen kun er røget et sted hen, og det er til toppen. Og det er en stadig stigende tendens”.
Løsningen er ifølge millionærerne åbenlys.
”Verdens politikere er nødt til at beskatte os – de superrige – og I er nødt til at begynde nu.”
Oxfam Danmark har regnet på, at hvis man indfører en formueskat i Danmark på 1 pct. for nettoformuer over 35 mio. kroner, så vil det årligt kunne give 12 mia. kroner i statskassen.
“ De rigestes formuer eksploderer, og vi er nødt til at gøre noget drastisk for at ændre den måde, vi fordeler verdens velstand på. En beskatning af de superrige mennesker er en helt oplagt og ikke mindst retfærdig måde at hjælpe verdens befolkning gennem de mange overlappende kriser, som opleves lige nu. ”
”Over de seneste mange år er skatten for folk som mig stort set kun gået ned. Tidens kriser kalder på højere skat for os, der allerede har rigeligt. En skat på 1 pct. globalt på store formuer er et oplagt sted at begynde,” siger Djaffar Shalchi, der er dansk medunderskriver af brevet og stifter af Human Act og Millionaires for Humanity.
Mandag offentliggjorde Oxfam sin årlige ulighedsrapport, der viser, at to tredjedele af al ny formue i 2020-2021 er tilfaldet verdens rigeste 1 pct. Og at dollar-milliardærernes formuer er fordoblet på 10 år.
I dag sammen med brevet fra millionærerne offentliggør Fight Inequality Alliance, Institute for Policy Studies, Oxfam, og Patriotic Millionaires også en analyse, der viser, at den ekstreme rigdom i højere og højere grad koncentreres i toppen, og antallet af folk med en formue over 35 mio. kroner er steget med mere end 50 pct. på ti år.
Den stigende opbakning fra millionærer til at gøre noget ved den ekstreme rigdom, kommer samtidig med, at en rundspørge blandt 135 økonomer fra 40 lande viser, at 71 pct. af de adspurgte mener, at der mulighed for at hæve skatten for de rigeste i deres lande over de kommende fem år. Ligeledes mener 71 pct., at den stigende ulighed i deres land delvist skyldes faldende skatter for de rigeste. 73 pct. mener, at de rigeste proportionelt betaler mindre i skat end den gennemsnitlige borger i deres land.
Samtidig viser meningsmålinger i G20-landende, at der også blandt befolkninger er stor opbakning til højere skat på de rigeste.
”Højere beskatning af rigdom er et af de bedste værktøjer, vi har, til at bekæmpe ulighed, og der er stor opbakning fra alle sider. Politikerne må i gang med at kigge derhen, hvor pengene er,” siger Lars Koch.
Indtægterne fra en formueskat i Danmark vil kunne bruges på til at investere i ulighedsbekæmpelse i forskellige sektorer såsom sundhedsvæsenet, uddannelse og fødevaresikkerhed og til finansiering af en retfærdig grøn omstilling, samt en højere udviklingsbistand.
Brevet fra millionærerne kommer samtidig med, at verdens mest magtfulde ledere mødes til World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.
Baggrund
Brevet fra de mere end 200 millionærer kan læses her The Cost of Extreme Wealth’.
Fælles analyse lanceret af Oxfam og allierede: Extreme Wealth: The growing number of people with extreme wealth and what an annual wealth tax could raise.
Data om de rigestes formuer stammer fra Wealth-X og Forbes’ milliardær liste.
Undersøgelserne fra G20-landende kan findes her.
Beregninger fra Fight Inequality Alliance, Institute for Policy Studies, Oxfam, og Patriotic Millionaires viser, at hvis der globalt blev indført en formuebeskatning, som begynder på 2 pct. for personer, som har en nettoformue på 35 mio. kr., på 3 pct. for folk med en formue på 350 mio. kr. og en beskatning på 5 pct. for milliardærer, ville det globale provenu årligt kunne komme op på ca. 12.000 mia. kr. Med samme model i Danmark ville man årligt kunne få mere end 56 mia. kr. i skatteindtægter.
Ifølge beregninger foretaget af Oxfam Danmark, hvor man kun pålægger en skat på 1 pct. for nettoformuer over 35 mio. kroner, vil det årligt give 12 mia. kroner i statskassen.
Kontakt
Djaffar Schalchi, stifter af Human Act, kontakt Jonas Gregersen, jg@humanact.org
-
Kontakt
Lars Koch
GeneralsekretærGeneralsekretariatetTelefon:E-mail:
-
Kontakt
Heidi Joy Madsen
PresserådgiverPolicy, Advocacy & MediaTelefon:E-mail: