Forside / Pressemeddelelser / Midt i inflationskrisen: 722 af verdens største selskaber scorer overnormale overskud på mere end 7.000 mia. kroner to år i træk
Pressemeddelelse

Midt i inflationskrisen: 722 af verdens største selskaber scorer overnormale overskud på mere end 7.000 mia. kroner to år i træk

06.07.2023

pexels-pixabay-221012.jpg

Mens milliarder af mennesker overalt i verden er blevet ramt af stigende priser de seneste år, har nogle af verdens største selskaber tjent over 7.000 mia. kroner i overnormale overskud i både 2021 og 2022, viser en ny opgørelse lavet af Oxfam og ActionAid.

Opgørelsen, der er lavet på baggrund af nye tal fra Forbes’ ’Global 2000’ rangering, viser, at 722 selskaber har tjent overnormale overskud på 7.458 mia. kroner i 2021 og 7.526 mia. kroner i 2022. Selskabernes overskud er steget med 89 pct. sammenlignet med gennemsnittet for 2017-2020. Overnormale overskud er i denne analyse defineret som den del af overskuddet, der overstiger selskabets gennemsnitlige overskud i 2017-2020 med mere end 10 procent.

Ingen bør blive rige på andre folks krise, men det er præcist det, der er sket de seneste to år, hvor stribevis af selskaber har tjent absurde overskud. Selskaber skal selvfølgelig belønnes for deres innovation og flid, men rekordregnskaberne har mere med pandemien og energikrisen at gøre end forretningssans.
Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam Danmark

Blandt de store globale selskaber skiller danske A.P. Møller-Mærsk sig særligt ud som det selskab i hele EU, der i kroner og ører har haft det største overnormale overskud både i 2021 og 2022. Også i energisektoren har stigende energipriser givet anledning til rekordindtægter, herunder blandt andre otte danske energihandlere, som ifølge en opgørelse fra Finans fik et overskud før skat på 53 mia. kroner i 2022, hvilket er 53 gange større end for to år siden.

”Når nogle få energihandlere gennem deres spekulation kan opnå overskud på mere end 50 mia. kroner, mens folk presses af stigende varmeregninger, så er det et tegn på, at vores økonomi i dag tjener de få frem for de mange. Vi må kræve en del af de enorme overnormale overskud føres tilbage til fællesskabet,” siger Lars Koch.

”Tallene viser meget tydeligt, at vi bør beskatte de overnormale overskud og bruge pengene til at hjælpe dem, der er ramt af de kriser, som andre har lavet overskud på. Vi skal investere i klimatilpasning i de mest klimaudsatte lande og kompensere dem for klimaskader, og vi skal investere i uddannelse og sundhed for alle, og hjælpe folk gennem sult og fødevareusikkerhed,” siger Lars Koch.

Opgørelsen fra Oxfam og ActionAid viser blandt andet.

  • 722 af verdens største virksomheder havde overnormale overskud på godt 7.500 mia. kroner i både 2021 og 2022

  • En 50 pct. skat på virksomhedernes overnormale overskud kunne give 3.578 mia. kroner – penge der kunne bruges på at bekæmpe fattigdom og klimaforandringerne

  • Mens virksomhedernes overskud steg voldsomt, har 1 mia. mennesker på tværs af 50 lande oplevet et fald i deres realløn på 5.100 mia. kroner

  • 45 olie- og gasselskaber har haft overnormale overskud på 1.622 mia. kroner årligt i gennemsnit for 2021-2022. Verdens samlede offentlige investeringer i vedvarende energi kunne øges med 15 pct., hvis disse 45 selskabers overnormale overskud fra blot et år blev beskattet med 50 pct.

  • Der er 96 dollar-milliardærer, der har tjent deres formue på energisektoren, med en samlet formue på omkring 2.955 milliarder kroner (en stigning på 342 milliarder kroner fra april sidste år).

Ifølge flere internationale institutioner har den private sektors profit spillet en afgørende rolle i at skubbe til den stigende inflation i 2021-2022. Den Internationale Valutafond (IMF) udgav i sidste uge et studie, der peger på, at selskabernes overskud er ansvarlig for 45 pct. af inflationen i Europa over de seneste to år.

Rekord-regnskaberne er faldet sammen med et fald i indkomsten for mange arbejdstagere. Oxfam har udregnet, at de højestlønnede topchefer på tværs af fire lande har set deres realløn stige med 9 pct. i 2022, mens lønmodtagernes realløn faldt med 3 pct.

Oxfam Danmark forslår, at den danske regering indfører en skat på overnormale overskud. Globalt vil en skat på 50 pct. af de 722 selskabers overnormale overskud i 2021 og 2022 kunne give 3.578 mia. kroner i gennemsnit for hvert år, hvilket er mere end tre gange den manglende finansiering for at kunne give samtlige børn i lav- og lavere-middelindkomstlande adgang til skolegang.

I et svar til Folketinget vurderer Skatteministeriet desuden, at en skat på overnormale overskud i Danmark ville kunne indbringe et provenu på 17 mia. kroner efter tilbageløb.

Om under et halvt år skal verdens lande mødes i Dubai til klimaforhandlinger og en af de største knaster i forhandlingerne er, hvor vi skal finde de mange milliarder, som skal puttes i den nye fond for tab og skader til udviklingslandene, som blev vedtaget sidste år. Et oplagt svar er at beskatte de enorme krise-profitter.
Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam Danmark
carbon-til-web.jpg
Skriv under: Danmark og EU skal indføre en skat på kriseprofitter nu
Skriv under, hvis du også mener, at store firmaer ikke skal tjene enorme summer på andres ulykke, men at vi skal kunne indføre en fair og rimelig omfordeling af overnormale profitter. Din underskrift kan være med til at lægge pres på politikerne både i Danmark og EU.
Skriv under nu

Baggrund:

Oxfam og ActionAid’s analyse er lavet på baggrund af data fra Forbes’ ’Global 2000’ rangering. En metodenote, der indeholder baggrund om analysen og beregningerne bag den, kan downloades her.

Oxfam Danmark udgav i marts 2023 et notat, der viste, at bl.a. Mærsk, DSV, DFL, Danish Agro, Jyske Bank og Sydbank havde overnormale overskud i 2022.

I et svar til Folketinget har Skatteministeriet udregnet hvad en skat på 33 procent af de overnormale overskud på tværs af sektorer kunne generere i Danmark. De estimerer et provenu på 17 mia. kroner for 2022 og 2023 efter tilbageløb. Skatteministeriet definerer overnormale overskud som den del af overskuddet i 2022 og 2023, der overstiger gennemsnittet for 2018-2021 med mere end 20 procent. Skatteministeriets beregning inkluderer ikke et provenu fra beskatning af de overnormale overskud blandt de tonnagebeskattede virksomheder i Danmark.

Den danske regering vedtog i maj 2023 en skat på overnormale overskud i dele af energisektoren på baggrund af en EU-forordning (det såkaldte ’solidaritetsbidrag’). Meget opsigtsvækkende undtog solidaritetsbidraget de energihandlere, som Finans sidste uge kunne rapportere har tjent mere end 53 milliarder kroner i overskud før skat i 2022, hvilket er mere end 10 gange større end i 2021 og 53 gange større end for to år siden.

De globale fødevarepriser steg gennemsnitligt 14,3 pct. i 2022 sammenlignet med året før.

I en ny analyse udgivet for to uger siden viste Nationalbanken, at inflationen siden 2020 har ramt de fattigste danskere hårdere end de rigeste. Nationalbanken udregner, at inflationen har været omkring 3 procentpoint højere i bunden af indkomstfordelingen end i toppen.

Ifølge den Internationale Valutafond (IMF) har stigende overskud blandt selskaber været ansvarlig for 45 procent af den stigende inflation i Europa over de sidste to år. Økonomer ved den Europæiske Centralbank har ligeledes vist, at stigende profit har bidraget mere til inflationen end stigende lønninger, mens Præsidenten for den Europæiske Centralbank i maj også fremhævede stigende profit, som en del af forklaringen på den nuværende inflation. I USA, Storbritannien og Australien har forskning vist, at hhv. 54 pct., 59 pct. og 60 pct. af inflationen var drevet af forøgede overskud blandt selskaber.

FN’s Generalsekretær António Guterres har anbefalet rige lande at indføre en skat på fossile energiselskabers overnormale overskud for at finansiere klimastøtte til verdens udviklingslande og støtte til dem, der er ramt af stigende fødevare- og energipriser.