Giganter scorer kassen under corona-pandemien

Mens almindelige mennesker lider under den globale pandemi og recession har mange af de største globale selskaber et rekordår. Pengene ryger i aktionærernes lommer på bekostning af ansatte og små virksomheder i verdens fattigste lande.

Fortællingen om, at erhvervslivet lider under corona-pandemien, gælder ikke alle. Og slet ikke nogle af de mest succesfulde globale selskaber: 32 af verdens største selskaber står til at øge deres overskud i år med 685 milliarder kroner sammenlignet med de seneste fire år. Det viser en ny rapport Power, Profits and the Pandemic, som Oxfam udgiver i dag, seks måneder efter at WHO erklærede coronavirus for en global pandemi.

Det enorme milliardoverskud kommer i et år, hvor pandemien på verdensplan forventes at skubbe en halv milliard mennesker ud i dyb fattigdom, hvor 430 millioner små virksomheder er i risiko for at lukke, og 400 millioner jobs allerede er forsvundet.

”Rapporten tegner et tydeligt billede af, hvordan nogle af verdens største selskaber selv midt i en global pandemi har stor succes og fortsat blikket stift rettet mod at skabe overskud til aktionærerne. I stedet for at vise samfundssind eller forvalte gevinster med blik for sværere tider, skubber de pandemiens konsekvenser nedad til medarbejdere og leverandører, som de har ladet i stikken ved massefyringer eller ved ikke at betale for annullerede ordrer,” siger Kristian Weise, generalsekretær for Oxfam Danmark i Danmark.

”Dermed har pandemien forstærket, hvordan de økonomiske systemer virker: De allerrigeste bliver rigere, mens almindelige mennesker – og i særlig høj grad de fattigste i udviklingslandene – må betale en ekstremt høj pris for krisen.”

”Denne rapport understreger endnu engang, at det ikke er nok at overkomme krisen og vende tilbage til før; der er brug for noget grundlæggende andet. Der er simpelthen brug for, at de helt store selskaber gentænker deres egen rolle og økonomiske virke i samfundet, og hvordan de reelt leverer til mere for flere. Og hvilke politiske krav, vi stiller til dem, siger Kristian Weise

Ikke klar til krisen

Rapporten peger desuden på, at verdens 500 største selskaber i de sidste ti år har øget deres overskud med 156 procent. Men i stedet for at investere i ordentlige arbejdsforhold, ansættelsessikkerhed, klimaløsninger eller polstring til hårde tider har man i gennemsnit udbetalt 90 procent af overskuddet til aktionærerne.

”Det er bemærkelsesværdigt, at mange af dem, der har haft brug for statsstøtte under pandemien, ikke har gemt noget på kistebunden i de fede år. De har satset på, at staten ville redde dem, når der kom en krise. Og det fik de jo ret i,” siger Kristian Weise fra Oxfam Danmark.

I 2019 betalte ti af verdens største tøjfirmaer eksempelvis tre fjerdedele af deres overskud (mere end 132 milliarder kroner) til aktionærerne i udbytte og aktietilbagekøb. I år har tøjfirmaerne på grund af krisen afbestilt planlagte ordrer i Bangladesh, hvilket har ramt 2,2 millioner fattige arbejdere ekstremt hårdt.

”De store selskaber bør begynde at operere med andre formål end aktionærudbytte. Det siger de i skåltalerne, at de vil. Men det er ikke det, vi ser i virkeligheden. For eksempel burde sikre arbejdsforhold, lønninger man kan leve af til alle ansatte og klimamæssig ansvarlighed prioriteres over udbytte til aktionærerne, ikke mindst når disse til tider er lånefinansierede” siger Kristian Weise fra Oxfam Danmark.

”Der er ti år tilbage til at virkeliggøre verdenssamfundets ambition om SDG’erne, som utallige virksomheder favner og har forpligtet sig til. Her er endnu et sted, de kan tage fat og levere på.”

Superprofitter skal kanaliseres tilbage til fællesskabet

Oxfam foreslår endvidere, at der opkræves en særskat af giganternes ekstraordinære fortjenester, eller superprofitter, under pandemien – a la de krigsskatter, som blev indført under 1. og 2. verdenskrig for på den måde på rimelig vis at give tilbage til fællesskabet.

”Det kan ikke være rimeligt, at lønmodtagere, mindre virksomheder og vi som samfund står med en kæmperegning efter pandemien, mens de helt store virksomheder scorer kassen og sender regningen nedad. Vi er nødt til at sikre, at de betaler deres fair andel til fællesskabet, ikke mindst i en ekstraordinær situation som denne,” siger Kristian Weise.

”En række af disse selskaber vinder på selve krisen, hvor borgere verden over blev bedt om at holde sig hjemme og indenfor. Det er særligt tech-virksomheder, der i forvejen har en monopol-lignende dominans, og som udnytter denne til at realisere over-normal overskud – eller superprofitter, om man vil. Det er den konkurrencefrie markedssituation og gratis data, de får fra alle deres brugere, der giver dem disse over-normale overskud. Så det er helt logisk at se på, om de ikke skal bidrage med mere til samfundet af dette ekstraordinære overskud, der er baseret på markedssituationen snarere end deres egen formåen.”

5 facts fra rapporten

PROFIT: Overskuddet i 32 af verdens største selskaber forventes at blive 685 milliarder kroner større i 2020 end gennemsnittet for de seneste fire år.

RIGMAND: Verdens rigeste mand, Amazon-ejeren Jeff Bezos, kunne personligt betale hver eneste af Amazons 876.000 ansatte et engangsbeløb på 660.000 kroner i bonus i dag – og stadig være lige så rig, som han var, da coronapandemien brød ud.

VELGØRENHED: Mange store selskaber har under pandemien brystet sig af filantropi, men Oxfams undersøgelse viser, at kun 0,32 procent af overskuddet i verdens største virksomheder under én af vor tids største kriser gik til velgørenhed.

CORONAHJÆLP: Bilgiganten BMW har udbetalt 1,6 milliarder til aktionærerne i år, mens den samtidig har benyttet sig af lønkompensation og coronatilskud fra den tyske stat. Amerikanske virksomheder som McDonalds og Levi Strauss har fyret medarbejdere og sænket lønningerne, samtidig med at man har holdt fast i samme niveau af aktionær-udbetalinger som før krisen.

PROFITJAGT: I USA er 27.000 slagteriarbejdere – hver 9. ansatte – testet positive for coronavirus. Landets største slagteri, Tyson Foods, har under coronakrisen offentligt argumenteret imod en nedlukning af fabrikkerne, selvom 8.500 af firmaets ansatte blev testet positive for virussen.