Ny analyse: På tyve år er top 1 pct. indkomst i snit steget 16 gange mere end for gennemsnitsdanskeren
30.07.2024
Af Jonas Gielfeldt
I Danmark er der en opfattelse af, at vi er et af de mest lige lande i verden. Selv om mange andre lande er langt mere ulige, så viser tallene for Danmark, at uligheden herhjemme også er stigende. I denne analyse har Oxfam Danmark på baggrund af tal fra Danmarks Statistik undersøgt udviklingen i indkomster fra 2000-2022. Der tegner sig et billede af en meget skæv udvikling, hvor især den rigeste procent har haft langt større indkomstfremgang end alle andre.
Fra 2000-2022 har top 1 pct. i gennemsnit fået en indkomstfremgang efter skat og renset for inflation på over 1 million kr. Det er næsten 16 gange så meget som den gennemsnitlige dansker.
Den gennemsnitlige årlige vækst i indkomst for top 1 pct. accelererer og er steget fra 2,2 pct. om året fra 2000-2010 til 3,4 pct. om året fra 2010-2022. Til sammenligning har de resterende 99 pct. af danskerne oplevet en faldende vækst i indkomst. I perioden 2000-2010 voksede indkomsterne i gennemsnit 1,5 pct. om året. I perioden 2010-2022 er dette faldet til 0,8 pct.
Samtidigt med dette er den effektive gennemsnitsskat for top 1 pct. faldet fra 47 pct. i 2000 til 42 pct. i 2022. Ingen andre grupper har set deres effektive skat falde tilsvarende. I kr. og øre svarer dette til en gennemsnitlig skattebesparelse for en top 1 pct. person på ca. 163.500 kr.
Tallene viser også, at især aktieindkomsterne er ekstremt koncentrerede i top 1 pct. Fra 2000-2022 har en person i top pct. i gennemsnit haft en stigning i aktieindkomsten på over 687.000 kr., hvilket er næsten 6 gange så meget som de næst-rigeste danskere.
Der er behov for en mere fair beskatning af indkomsterne i top 1 pct. Oxfam Danmark har af Skatteministeriet fået beregnet provenu ved at hæve den højeste aktieskat fra 42 pct. til 49 pct. og at sænke grænsen for at betale den nye top-topskat på indkomst fra de nu aftalte 2,5 millioner kroner til 1,5 millioner kr., der svarer til grænsen for at være i top 1 pct.
Skatteministeriet skønner, at en sådan skattereform ville indbringe 3,3 mia. kr. efter at tilbageløb og adfærd er indregnet. Det ville reducere Gini-koefficienten med 0,25 point, og skatten vil alt overvejende blive betalt af personer i den rigeste procent.
