Ny rapport: Danmark er verdensmester i at bekæmpe ulighed

Danmark er det land i verden, hvor politikerne er bedst til at bekæmpe ulighed. ”Det skyldes vores stærke velfærdsstat, der prioriterer omfordeling fra rig til fattig. Men førerpositionen er i fare,” siger Oxfam Danmarks skatteekspert, Christian Hallum.

I sammenligning med 157 lande over hele verden klarer Danmark sig bedst, når det gælder den politiske vilje til at bekæmpe ulighed. Det viser Oxfams ulighedsindeks, der på globalt plan undersøger politikernes vilje til at bekæmpe ulighed - The Commitment to Reducing Inequality Index 2018.

”I Danmark har vi været relativt gode til at bekæmpe ulighed gennem beskatning, økonomisk omfordeling, lige rettigheder for kvinder og mænd, stærke systemer for social sikring og et velfungerende arbejdsmarked med fair lønninger,” siger Oxfam Danmarks skatteekspert, Christian Hallum.

Men nye tal fra Danmarks Statistik viser også, at det går den forkerte vej i Danmark. I løbet af de seneste ti år er uligheden steget med 20 procent, hvilket er meget og mere end i de fleste andre OECD-lande. Den gennemsnitlige direktør i den private sektor tjener i dag 60 procent mere, mens lavindkomstgrupper og danskere på arbejdsløshedsunderstøttelse kun har oplevet stigninger på henholdsvis 34 og 26 procent. Samtidig tjener den gennemsnitlige direktør 13 gange mere på andre former for indtægter, eksempelvis investeringer, sammenlignet med lavindkomstgruppen.
”Uligheden stiger desværre hurtigt i Danmark i disse år. Ulighed er et politisk valg, og vi kan se, at seks ud af de syv økonomiske reformer de seneste år har øget uligheden i danskernes indkomst. Det betyder blandt andet, at 25 procent flere børn risikerer at vokse op i fattigdom. Den udvikling skal vi have gjort op med nu, hvis Danmark ikke skal rasle ned i ulighedsindekset,” siger Christian Hallum.

Selvom der er stigende ulighed i Danmark er vi stadig blandt de lande i verden med den laveste forskel på rig og fattig. Derfor fungerer den danske samfundsmodel også som inspiration for nogle af de lande, der klarer sig dårligst i Oxfams undersøgelse.
”Men hvis vi fortsat skal kunne kalde os verdensmestre i at bekæmpe ulighed, kræver det, at vores politikere får stoppet de sidste mange års angreb på vores samfundsmodel og igen forpligter sig på, at Danmark skal være et land, hvor få har for meget og færre for lidt,” siger Christian Hallum.

Kampen imod ulighed er en mærkesag for Oxfam Danmark, fordi global ulighed er en af de væsentligste årsager til global fattigdom, diskrimination og uretfærdighed.

Læs mere

• Danmark ligger nummer et på ulighedsindekset, som er en opgørelse over hvor gode politikker et land har på plads i forhold til at bekæmpe ulighed. Dette skyldes en lang historie med progressiv skattelovgivning, generøse sociale udgifter og et af verdens bedste systemer for beskyttelse af arbejdstagere. Dog er den nuværende regering godt i gang med at trække flere af disse lovgivninger tilbage.

• Danmark prioriterer kampen mod ulighed højere end mange andre lande. Men tingene er ved at ændre sig. De seneste ti år er uligheden steget og faktisk så meget, at kun to andre OECD-lande har haft en større forøgelse i deres nationale ulighed. Målt på et parameter er uligheden i Danmark steget med 20 procent de seneste ti år.

• Den danske økonomi har de seneste år udviklet sig på en måde, som forværrer uligheden. Indkomststatistikker viser, hvordan direktører i den private sektors indkomst de sidste ti år er steget med 60 procent, hvorimod personer med lav indkomst eller på understøttelse har oplevet en stigning på henholdsvis 34 og 26 procent.

• I følge Finansministeriet har seks af de syv største økonomiske reformer i perioden 2012 til 2016 øget uligheden i Danmark. Bare en af de seneste reformer – som har til formål at bringe ledige i arbejde, ved at skære i deres understøttelse – anslås at have øget antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen med mere end 25 procent på bare et år.

• Det danske skattesystem er blevet ændret, så det bidrager til den voksende ulighed. For eksempel er antallet af personer, der skal betale topskat, halveret mellem 2008 til 2016. En analyse af de seneste 15 års skattereformer viser, hvordan den rigeste ene procent af den danske befolkning modtager næsten 100.000 kroner ekstra i årlige indtægter, mens de fattigste 10 procent får små 900 kroner. Kilder: Oxfams Ulighedsindeks 2018, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik og OECD

Summary af Oxfams ulighedsindeks er vedhæftet. Hele rapporten samt faktaark om metoden og opsummering af rapportens vigtigste resultater kan du læse her