
Start din egen indsamling
Vil du bekæmpe uretfærdighed? Start din egen indsamling i dag
Opret din egen indsamling via Oxfam Danmark – så er du med til at vise, at du ikke vil finde dig i den ulighed, der eksisterer i verden.
Start din egen indsamling hos Oxfam Danmark
Synes du også, at alle mennesker har ret til et liv uden fattigdom, diskrimination og ulighed? Så kan du gøre en helt konkret forskel ved at starte din egen indsamling til fordel for Oxfam Danmarks arbejde.
Når du opretter en personlig indsamling, sender du et stærkt signal: Du vil ikke finde dig i en verden, hvor de rigeste bliver rigere, mens millioner kæmper for helt basale rettigheder som mad, rent vand og uddannelse. Din støtte er med til at skabe varig forandring og give håb til mennesker, der lever i nogle af verdens mest udsatte områder.
Hvad går pengene til?
Uanset om du samler ind i anledning af en fødselsdag, et bryllup, en mærkedag – eller bare fordi du vil – så går dit bidrag direkte til vores arbejde med at bekæmpe fattigdom, fremme ligestilling og sikre social retfærdighed globalt.
Alle har ret til en lige og retfærdig fremtid. Tak fordi du vælger at gøre noget for at støtte op om vores formål. Vi ønsker dig held og lykke med din indsamling!

Tips og tricks til din indsamling
Er du i tvivl om hvordan du får mest muligt ud af din egen indsamling hos Oxfam Danmark? Så læs med her, og bliv klogere på hvordan du når bredt ud, målretter din indsamling, og rammer det helt rigtige publikum.
- Kom bredt ud med dine budskaber
Du kan bruge sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn eller andre platforme til at sprede budskabet om din indsamling. Vi har erfaring med, at det er en god idé at fortælle om udviklingen i din indsamling. Når du har modtaget et par donationer, kan du med fordel skrive, at du er godt på vej til dit mål. - Lad første donation komme fra dig selv
Det kan være med til at inspirere andre til at give til din indsamling, og samtidig er det bare et rigtig godt signal at sende til omverdenen. - Fortæl, hvorfor du samler ind
Det lyder måske banalt, men fortæl, hvorfor du samler ind. Hvorfor er det vigtigt at støtte din indsamling? Er der noget særligt ved den måde, du gør det på? - Inddrag dit netværk
Det er en oplagt mulighed at bruge dit netværk til at gøre din indsamling bedre. Du kan med fordel spørge dem, hvad de synes, der kunne være med til at sætte mere skub i din indsamling. Hvis du kan få dem til at dele din indsamling på de sociale medier, vil det også være rigtig godt, da det jo netop er med til at sprede din indsamling ud til endnu flere. - Gør det sjovt at støtte din indsamling
Det er sjovere at støtte din indsamling, hvis du sætter noget på spil. Du kan for eksempel invitere alle, der støtter til kaffe, acceptere en sjov udfordring eller få din arbejdsplads til at doble op, hvis du når målet. - Del din indsamling flere gange
Del din indsamling flere gange på Facebook, X, Instagram, LinkedIn eller andre platforme. Her er et forslag til en tekst, du kan dele. Ret teksten til så den bliver så personlig som muligt.
Kære venner, familie og kolleger. Jeg har oprettet en indsamling til fordel for Oxfam Danmark, fordi det er en sag, der ligger mig meget på hjerte. Jeg vil blive glad for din støtte, uanset hvor meget du kan give. Du kan se og støtte min indsamling her: [indsæt link til din indsamling].
Sådan kan du støtte Oxfam Danmarks arbejde
Du kan engagere dig i Oxfam og støtte vores arbejde på flere forskellige måder.