
Ansvarlighed og kvalitetssikring
Oxfam Danmark tager ansvar igennem vores værdier og politikker, som alle medarbejdere bliver oplyst om, så de kan efterleve dem. Gennem standarder og procedurer kan vi kvalitetssikre vores arbejde samt aktiviteter.
På denne side kan du læse om vores humanitære arbejde og hvilke internationale forpligtigelser og standarder, vi arbejder udfra, og derigennem sikrer at vi løbende stiller os selv til ansvar og udfordrer os til hele tiden at forbedre os.
Internationale forpligtelser, principper og standarder
Den mest grundlæggende menneskerettighed er retten til liv. Vi har gennem international humanitær lovgivning, principper og standarder forpligtiget os til at reagere, når menneskers liv, helbred og levegrundlag trues.
Derfor er beskyttelse af kriseramte samfund afgørende i vores arbejde. Vores humanitære arbejde er designet til at skabe sikkerhed.
Vi arbejder løbende for at sikre social, økonomisk og klimamæssig bæredygtighed i vores arbejde og for, at de lokalsamfund, vi hjælper, altid kan stille os til ansvar. For at sikre dette, har vi udviklet interne systemer og underskrevet eksterne aftaler, som måler vores indsatser, løbende stiller os til ansvar og udfordrer os til hele tiden at forbedre os.
Konkret har vi i Oxfam Danmark forpligtet os til at efterleve:
Call to Action on Protection from Gender-Based Violence in Emergencies
The Humanitarian Charter and Minimum Standards in Humanitarian Response (Sphere).
Sådan sikrer vi ansvarlighed og kvalitet
Her kan du læse nærmere om, hvordan vi sikrer ansvarlighed og kvalitet i vores arbejde.
Safeguarding politikker
Oxfam Danmark arbejder fokuseret og målrettet med ‘Beskyttelse af børn’, ‘Forebyggelse af sexchikane, misbrug, udnyttelse eller vold mod børn og voksne samt samt ‘Støtte til ofre’ – gælder for alle, der arbejder i Oxfam globalt.
Beskyttelse af børn
Forebyggelse af sexchikane, misbrug, udnyttelse eller vold mod børn og voksne
One Oxfam Youth safeguarding policy
One Oxfam Digital safeguarding policy
Oxfam Danmarks guidelines og politikker
Det er afgørende for Oxfam, at alle ansatte bliver sat ind i organisationens guidelines og politikker, og således er klar over, hvordan det forventes, at ansatte agerer og bidrager til et åbent, respektfuldt og transparent arbejdsmiljø, fri for misbrug.
Derfor vil alle ansatte, når de starter skulle gennemlæse vores Code of Conduct politik.
Code of conduct politik
Open Information politik
Core Humanitarian Standard
Oxfam Danmark har siden 2018 været certificeret efter Core Humanitarian Standard (CHS) af Humanitarian Quality Assurance Initiative (HQAI). HQAI er en uafhængig organisation, der udfører certificering af humanitære og udviklingsorganisationer verden over.

Core Humanitarian Standard hjælper Oxfam med at vurdere kvalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i vores humanitære programmer og projekter, samt løbende forbedre vores indsatser.
Certificeringen er en anerkendelse af vores humanitære arbejde og viser, at vi lever op til de høje krav, der stilles inden for sektoren.
At blive certificeret i henhold til CHS er en grundig og krævende proces, og den mest omfattende uafhængige kontrol, der findes inden for den humanitære sektor. CHS certificeringen tildeles for en 4 årig periode efter at eksterne revisorer har gennemført en grundig undersøgelse af organisationens kvalitetssikringssystemer og implementering. Oxfam bliver revideret hvert år af eksterne CHS revisorer, og vores 4 årige CHS certifikat gælder til januar 2025. Se Oxfams certifikat og rapporter her.
Du kan læse mere om de ni forpligtigelser på Core Humanitarian Standards website.
The Grand Bargain
Vi vil sikre, at flest mulige midler ender i hænderne på kriseramte mennesker. Derfor har vi sammen med en række andre internationale nødhjælpsorganisationer, donorer og FN skrevet under på The Grand Bargain.
Sammen har vi forpligtiget os til at sikre de bedst mulige resultater for kriseramte mennesker ved at styrke effektivitet og ansvarlighed i vores arbejde. Arbejdet startede i 2016 og du kan følge processen på The Grand Bargain’s officielle website.
Besøg The Grand Bargain’s website
Mere information
Hvis du ønsker at vide mere om Oxfam Danmarks organisation, strategi og metode, eller ønsker du at indgive en klage over Oxfam Danmark, finder du de relevante sider her.