Kvinde ved oversvømmet hus

Vær med i kampen for klimaretfærdighed

I stedet for at prioritere penge og profit, bør vi investere i mennesker og vores planet. Klimakrisen er ikke bare en miljøkrise. Den er en ulighedskrise drevet af ekstrem rigdom og manglende politisk vilje til at regulere de største udledere.

Oxfam Danmark kæmper for, at de største forurenere tager ansvar for den skade, de påfører klimaet. Det er verdens rigeste lande, største virksomheder og rigeste individer, der forurener mest i verden.

Faktisk fortsætter verdens rigeste med at øge deres markante klimaaftryk, mens verdens fattigste reducerer dem. De rigeste driver klimakrisen, og derfor må regeringer verden over sætte ind for at begrænse de rigestes udledninger.

Dette kan man bl.a. gøre ved, at de rigeste skal betale en fair skat på deres enorme formuer, indføre skat på flytrafik samt beskatte overdrevne profitter i olie- kul- og gasindustrien.

På den måde vil der være råd til at skabe bedre velfærd, bæredygtige løsninger og hjælpe de mennesker, der rammes af klimaforandringer.

Din støtte gør en forskel

Sammen med Oxfam Danmark er du med til at lægge et pres på vores politikere, sprede budskabet til hele den danske befolkning og bidrage til en global bevægelse, der alle kæmper for en mere retfærdig verden.

Din støtte går blandt andet til vores arbejde med at hjælpe de mest udsatte befolkninger med at få indflydelse på brugen af naturens ressourcer, skabe en bæredygtig udvikling og få en uddannelse til at kunne ruste sig mod klimaforandringer.

Støtten går bl.a. til vores arbejde for at kortlægge klimakrisens konsekvenser. Dette arbejde gør, at vi kan arbejde os frem mod løsninger, der bunder på et vidensbaseret grundlag. Bl.a. kan vi hjælpe de mest udsatte befolkninger med at få indflydelse på brugen af deres ressourcer, skabe lokal, bæredygtig udvikling, og hjælpe dem med at ruste sig mod klimaforandringer.

Din støtte gør en forskel. Kun når vi står sammen, kan vi lægge presset der, hvor det betyder allermest.