De nuværende forhandlinger om klimaloven er vores chance for at tage ansvar for at medtage de udledninger, der er gemt i vores forbrug fra udlandet, skriver Mads Busck.

Af Mads Busck, klimapolitisk rådgiver, Oxfam Dannmark. Bragt i Klimamonitor 11. december 2025.

Julen er over os og omtales ofte som hjerternes fest. Men julen er også forbrugernes fest. Mens vi går i gang med juleindkøb – fra flæskestegen til gaverne under træet – sidder politikerne på Christiansborg og forhandler en ny klimalov.

Desværre er der ingen tegn på, at regeringen vil inkorporere danskernes stigende forbrug uden for landets grænser i klimaloven, som flere partier ellers har taget med til forhandlingerne, og som eksperter har anbefalet.

Regeringen har for få uger siden præsenteret et nyt klimamål for 2035, som indebærer en 82 procents reduktion af territoriale udledninger – altså udledninger som vi har her i landet.

Dét er i sig selv ikke ambitiøst nok, og desværre finder en stor del af vores udledninger sted uden for Danmarks grænser. Når vi køber varer, der er produceret i udlandet, tæller det ikke med i regnskabet i klimaloven, og det er en blind vinkel, som underminerer regeringens ambition om at være et grønt foregangsland.

Vores udledninger målt på forbrug ligger på 13 ton CO₂ pr. indbygger om året. Det er over 50 procent mere end de territoriale udledninger og blandt de højeste i EU. Og mens de territoriale udledninger er faldet, er de forbrugsbaserede i udlandet steget med 45 procent siden 1990. Vi har altså outsourcet en stor del af vores klimabelastning til andre lande.

Det betyder i praksis, at kun noget af det, vi køber, tæller med i Danmarks klimaregnskab. Når vi køber en smartphone, indgår udledningen formentlig ikke i regnskabet, da telefonen ofte ikke er produceret herhjemme. Men når vi står ved køledisken og køber årets danske flæskesteg, så tæller den med i regnskabet.

Det ulogiske ved de territoriale klimaaftryk er, at klimaet er ligeglad med, hvor udledningen sker. Alligevel forsvinder importens aftryk ud af Danmarks klimaregnskab. Det er ikke retfærdigt, og det bør vi gøre noget ved.

Eksperternes råd er klare

Eksperterne er ikke i tvivl. Det er nødvendigt, at danskernes forbrugsbaserede udledninger går i nul før 2035, hvis vi skal holde os til Parisaftalens mål om, at den globale temperatur ikke må overstige 1,5 grader. Der er altså med andre ord brug for handling.

Klima- og Omstillingsrådet anbefaler minimum 83 procents reduktion for at leve op til Danmarks historiske og moralske ansvar, men det vil ikke nødvendigvis være nok til at leve op til 1,5-gradsmålet. Her anbefaler klimarådet en inkorporering af forbrugsbaserede udledninger i klimaloven, som den rette vej frem.

Klimakrisen opererer ikke inden for nationale grænser, og vi skal være mere bevidste om, at vores forbrug uden for Danmark rammer andre lande: Hvorfor skal DR Congo, Sydkorea og Kina betale for CO₂-udledninger fra produktionen af vores smartphones?

Det er på tide, at vi tager ansvar for hele vores klimaaftryk og viser verden, at en ambitiøs, retfærdig og helhedsorienteret klimapolitik er mulig.

Med en ambitiøs klimaindsats kan vi mindske ulighed og styrke den sociale sammenhængskraft. Revisionen af klimaloven er vores chance. Lad os gribe den – og give klimaet en julegave, der batter.