Det er klogt, at FH ønsker at beskatte de største formuer, og det har bred opbakning i befolkningen.

Af Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark. Bragt i Børsen d. 5. februar 2026.

Formueskatten er igen til debat, efter Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har foreslået, at en formueskat kan finansiere fødevarechecks til nogle af dem, der har mindst.

I Oxfam har vi længe argumenteret for en formueskat, der kan være med til at mindske uligheden. Vi mener, der bør indføres en skat på én procent af nettoformuer over 20 millioner kroner. Skatten vil være målrettet den rigeste ene procent af befolkningen og vil ifølge beregninger fra Skatteministeriet indbringe 13 milliarder kroner årligt.

Det er der stor opbakning til i befolkningen. Det viser en ny repræsentativ rundspørge, der er lavet for Oxfam af analysebureauet IT’S A FACT og indsamlet via YouGovs panel. Konkret siger 23 procent, at der bør indføres en formueskat, hvor grænsen er 20 millioner, mens 21 procent vil have en formueskat, der inkluderer endnu flere.

Lige knap halvdelen mener altså, at der bør indføres en formueskat på formuer på minimum 20 millioner. Måske skyldes opbakningen en bekymring over den stigende ulighed, vi ser både i Danmark og globalt. I samme undersøgelse svarer 48 procent af befolkningen i hvert fald, at de er helt eller delvist enige i, at de er bekymrede over den økonomiske ulighed i Danmark. Det forstår jeg godt.

Stor formueulighed globalt og i Danmark

For nylig udgav Oxfam en ulighedsrapport, der blandt andet viser, at verdens dollar-milliardærers formuer er på det højeste niveau nogensinde. De rigestes formuer vokser i rekordfart, samtidig med at ét ud af fire mennesker i verden ikke regelmæssigt har nok at spise.

Herhjemme er der også stor ulighed, når det kommer til formue. En person fra den rigeste ene procent har mere end 500 gange mere formue end en gennemsnitsperson fra den fattigste halvdel af befolkningen. Det betyder, at den rigeste ene procent ejer 20,5 procent af den samlede formue, mens den fattigste halvdel samlet ejer 4,1 procent. Det er en ekstrem skæv fordeling, som vi kan ændre på.

Lande med stor ulighed har syv gange større sandsynlighed for at opleve demokratisk tilbagegang end mere lige lande. Derfor skal vi begrænse de største formuer og den økonomiske ulighed.

Et af argumenterne mod en formueskat er ofte, at det er en straf rettet mod dem, der har succes. Men sandheden er, at store formuer som regel er nedarvede. Samtidig vil en formueskat på én procent ikke forhindre, at de rigeste fortsat kan blive rigere. Deres formuer vil stadig vokse – bare lidt langsommere – fordi afkastet på store formuer nærmest altid er højere end én procent om året.

Formueskatten vil tage toppen af formuekoncentrationen, og pengene kan bruges på nogle af dem, der har mindst. Det vil være med til at mindske den stigende ulighed. Det er ikke en straf, men en mulighed for at bidrage lidt mere til det samfund, som vi alle sammen nyder godt af og skal passe på.

Lige nu beskatter vi lønindkomster hårdt, mens folk kan få millioner arbejdsfrit blot ved at eje bolig eller aktier. Men det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark, som vi ofte hører.

Derfor er det på tide, at vi beskatter mere fair og genindfører formueskatten.