Hvad er demokrati?
Når demokratiet er under pres, er der brug for, at det kommende folketing forpligter sig på at styrke civilsamfundet. Det er den bedste medicin til truslen mod vores demokrati, skriver Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.
Af Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark. Bragt i Altinget d. 8. april 2026.
“Hvad er demokrati?” Sådan spurgte min farfar Hal Koch i en bog udgivet lige efter 2. verdenskrig. Kampen mod autoritære kræfter, fascisme, nazisme og kommunistisk diktatur var vundet, og Vesten fejrede demokratiet. Det var en tid, hvor man opbyggede det internationale regelbaserede samarbejde, FN og menneskerettighederne – og en ny, mere demokratisk funderet verdensorden.
I dag er demokratiet igen udfordret af autoritære kræfter, og alt det vi har opbygget siden 2. verdenskrig, er desværre sat under pres i en ny verdensorden. Vi ser demokratiet være i tilbagegang verden over. Og vi ser også udfordringerne i Danmark, og derfor skal vi huske at værne om og styrke vores demokrati.
Lige op til valget var vi 25 organisationer på tværs af det civile samfund i Danmark, der udgav en kronik om vigtigheden af at forsvare et levende og forskelligt civilsamfund, hvor meninger brydes, og hvor demokratiet udleves i praksis. Hvor vi frit kan stille flertallet og magthaverne til ansvar gennem dialog, kritik og samtaler. Et helt centralt spørgsmål er, hvorvidt civilsamfundet kan være uenigt med den regering, der bidrager med støtte til alt fra idrætsfaciliteter, midler til socialt udsatte eller til udviklingsbistand. Er det danske demokrati fortsat så åbent og med fokus på dialog, at organisationer kan modtage støtte fra regeringen og samtidig kritisere dens politik?
Det er et vigtigt spørgsmål i en tid, hvor demokratiet igen er udfordret. Og derfor bør et frit og uafhængigt civilsamfund stå som en demokratisk grundpille i et komende regeringsgrundlag. Uenighed er ikke en udfordring for demokratiet – uenighed er selve demokratiets kerne. Derfor må det slås fast, at politiske uenigheder ikke må være afgørende for, om organisationer kan modtage støtte, indgå i samarbejde med myndigheder eller blive lyttet til.
Hvis vi ønsker et stærkt og modstandsdygtigt demokrati, kræver det politisk vilje til at skabe og beskytte rammerne for netop det. Her kan man blandt andet lade sig inspirere af den civilsamfundsstrategi, som Europa-Kommissionen vedtog sidste år.
Hal Kochs ord er stadig vigtige
Når demokratiet er udfordret globalt, så skal vi opruste på kerneværdierne i demokratiet herhjemme. Her er det sundt at vende tilbage til, hvad Hal Koch skrev om demokrati i sin bog for omkring 80 år siden:
”Demokratiets væsen beror på dette, at man mødes og tales ved, at man gennem samtalen når til en bedre og rimeligere forståelse og derudfra formår at træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller klasse, men som tager billigt hensyn til helheden.”
Demokrati er samtale og dialog, og det skal udleves og forsvares hver dag. Hal Koch skriver videre:
”Menneskelig vækkelse, oplysning og opdragelse – uden det bliver demokrati en farlig ting…. Det nås ikke én gang; det nås i det hele taget ikke én gang for alle; det er en stadig levende opgave, lige vigtig for hvert nyt slægtled. Det er det vækkende, oplysende og opdragende arbejde, der er det ubetinget vigtigste i et demokratisk samfund, endnu vigtigere end det, som foregår i Folketinget…. Dette folkelige arbejde er den eneste virkelig effektive indsats imod befolkningens nazificering.”
Her spiller det civile samfund en afgørende rolle. Demokrati er netop ikke blot et flertal i Folketinget, der beslutter noget. Demokrati udleves også hver dag i grundejerforeninger, idrætsforeninger, kommunalbestyrelser, andelsforeninger, små foreninger og klubber. Alt det, der er grundstenen i et levende demokrati, skal have bedre vilkår.
Derfor skal vi forsvare retten til at være uenige, kravet om at lytte, fordringen om dialog, forsvaret for mindretallene og fokus på de fælles interesser.
Civilsamfundet er grundstenen i demokratiet. Det er afgørende, at vi husker det lige nu.

