Hvorfor skal man blive fattig af at hænge vasketøj op?

Hver dag bruger verdens kvinder milliarder af timer på at få hverdagen til at hænge sammen for alle andre – men de får ikke en krone for det. Det skaber ulighed og afgrundsdyb fattigdom.

Du vil sandsynligvis aldrig sætte spørgsmålstegn ved, at det er hårdt arbejde, når en fattig kvinde i Uganda bruger 14 timer om dagen på at hente vand, lave mad og passe børn, syge og gamle. Du vil nok heller ikke betvivle, at det er vigtigt, hvad hun gør – ellers ville familien jo falde fra hinanden på nul komma fem.

Men synes du så, det er i orden, at dette vigtige stykke arbejde er med til at holde hende fanget i fattigdom? Sandsynligvis er svaret nej. Og derfor vil det nok glæde dig at høre, at vi nu for alvor går ind i arbejdet for at sikre, at det ulønnede arbejde fordeles mere ligeligt.

”Vores økonomiske system er baseret på, at det tages for givet, at kvinders omsorgsarbejde udføres gratis. Milliardærer som Carlos Slim og Jeff Bezos ville aldrig blive så rige, hvis ikke kvinder over hele verden investerede hele deres liv i opdragelse af ny arbejdskraft, gjorde rent, vaskede tøj og handlede ind, så der var en arbejdsstyrke med et velfungerende liv. Det er ikke retfærdigt, at kvinderne straffes økonomisk af den grund,” siger kønspolitisk rådgiver Emma Holten fra Oxfam Danmark.

3 facts om kvinders omsorgsarbejde

• ARBEJDSTID:Hver dag bruger verdens kvinder mere end 12 milliarder timer på opgaver som madlavning, børnepasning, ældrepleje og sygepleje – uden at få en krone for det.

• VÆRDIFULDT: Hvis man for eksperimentets skyld værdisætter dette arbejde efter en meget lav mindsteløn, vil det løbe op i 10,8 tusind milliarder dollars hvert år. Det er mere end tre gange omsætningen i den globale techindustri.

• FORHINDRING: Der er 1,4 milliarder kvinder i verden, der ikke har et lønnet job. 42 procent af dem angiver, at det skyldes deres omsorgsansvar. For mænd er tallet seks procent.

Væk med anekdoterne

Ligestilling i hjemmene er et brandvarmt emne, som ikke er til at komme udenom. Det er for eksempel tydeligt, når Oxfam Danmark lægger op til at diskutere emnet med vores følgere på Facebook.

”Min far har altid forsøget familien, fordi han fik gode stillinger. Det kunne han kun gøre, fordi min mor var hjemme og tog sig af hus og børn. Det var ikke noget problem!” lyder en typisk kommentar.

Men ét er folks personlige anekdoter – noget andet er tal og fakta. Kvinder står globalt set for 75 procent af det ulønnede omsorgsarbejde.

”Det ulønnede omsorgsarbejde er en af årsagerne til, at mænd på verdensplan er 50 procent rigere end kvinder. Og at kvinder overalt har mindre indflydelse end mænd, både på deres eget liv og på samfundet. De bruger tiden i hjemmet,” sigerkønspolitisk rådgiver Emma Holten.

Også i Danmark

Også i Danmark – et af verdens mest ligestillede samfund - er forskellen til at få øje på. Danske kvinder arbejder i gennemsnit en time mere derhjemme end mænd – hver eneste dag.

”Vores mål er ikke, at folk skal have løn for at arbejde derhjemme. Men vi synes, det er uretfærdigt, at det kun er den ene del af befolkningen, der skal bære det ansvar og den økonomiske straf. Det skaber ulighed,” påpeger Emma Holten.

Fra samfundets side kan der gøres meget for at lette byrden af omsorgsarbejdet. Det kan for eksempel handle om at få indlagt strøm og vand i alle husholdninger, så kvinder ikke skal bruge timevis på at hente vand og lave mad. Om gode pasningsmuligheder og skoler for børnene. Og om offentlige hospitaler, hvor også de fattigste kan få professionel pleje, når de bliver syge.

Det er dog ikke nok at lette kvindernes arbejdsbyrde i hjemmene.

”Det her handler lige så meget om en holdningsændring. Vi skal væk fra, at omsorgsarbejde er noget, kvinder gør, fordi de har lyst – at det på en eller anden måde ligger i vores gener at gøre rent og lave mad. Det skal anerkendes som en reel arbejdsopgave, som mænd og kvinder må tage fælles ansvar for at løse,” siger Emma Holten.