Vi står midt i en ulighedskrise, hvor skellet mellem land og by bliver stadig mere tydeligt. Den nye regering bør prioritere at bremse den udvikling før den forplanter sig til næste generation, skriver Dansk Folkehjælp og Oxfam Danmark. 

Indlæg af Laust Leth Gregersen, afdelingsdirektør for politik og nationale indsatser, Oxfam Danmark og Mirka Mozer, generalsekretær, Dansk Folkehjælp. Bragt i Sjællandske Nyheder d. 25. september 2026.

Ulighed var med rette et stort tema under forårets valgkamp. Vi befinder os midt i en ulighedskrise herhjemme, som vi håber, at regeringen vil prioritere at bekæmpe i det kommende folketingsår. 

Når uligheden vokser, stiger mistilliden til demokratiet også. Det mærker de unge, der vokser op uden for de store ressourcestærke byer. 

Lande med stor ulighed har syv gange større sandsynlighed for at opleve demokratisk tilbagegang. Tilliden til det politiske system svækkes blandt borgere med færrest ressourcer, mens de rigeste får mere politisk indflydelse. Den voksende kløft mellem de muligheder, samfundet kan tilbyde de næste generationer i de store byer, og de muligheder, der er til rådighed for unge, som vokser op i landdistrikterne, forstærker den negative spiral. En undersøgelse har f.eks. vist, at omkring hver femte unge i Europa ikke mener, at demokratiet er den bedste styreform. Vi skal bremse udviklingen herhjemme, før den slår rod hos de unge, som skal være drivkraften i det danske demokrati. 

Selvom Danmark er et lille land, ser virkeligheden meget forskellig ud, alt efter hvor i landet man bor. Befolkningens indkomst efter skat er ganske vist steget generelt de seneste 10 år. Men de kommuner med størst vækst ligger alle i hovedstadsområdet, med København som vinder. Her er den typiske indkomst vokset med 21,5 procent, mod et landsgennemsnit på 8,7 procent. 

Det samme mønster gælder formuerne. Mens de gennemsnitlige formuer vokser i København og på Sjælland, stagnerer eller ligefrem falder de i store dele af Fyn og Jylland. 

Også på uddannelsesområdet står det skævt til. 11,5 procent af folkeskolens afgangselever på landsplan består hverken dansk eller matematik. I Lolland Kommune gælder det for hver tredje elev. Dertil kommer, at kommunens kultur- og fritidstilbud for børn og unge, som er en af grundstenene i danskernes demokratiske dannelse, bliver tvunget ud i kraftige beskæringer. 

Afstanden mellem by og land bliver med andre ord større. Ikke målt i kilometer, men i de muligheder, den enkelte borger har. Det skaber et presserende behov for at styrke sammenhængskraften i Danmark. 

Det er på tide at lukke kløften og mindske ulighedskrisen. Det er nødvendigt, hvis regeringen skal indfri løftet i regeringsgrundlaget om at styrke de lokale velfærdssamfund i både by og land. Og lad os begynde med de unge. De er vores fælles fremtid.