Den rigeste ene procent i Danmark har mere formue end 82 procent af den danske befolkning

Formueuligheden i Danmark er stor. En ny opgørelse fra Oxfam Danmark lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de rigeste cirka 48.000 mennesker i Danmark har lige så meget formue som 3,9 millioner danskere tilsammen.

Opgørelsen viser også, at formuerne hos top 1 pct. i snit er 40 gange højere end de resterende 99 pct.

Analysen viser, hvordan formuen er fordelt på den danske befolkning. Af den kan man se, at en gennemsnitlig dansker havde en nettoformue på 1,3 millioner kroner, som naturligvis spænder bredt fra negativ nettoformue til mange millioner kroner. Til sammenligning havde top 1 procent i gennemsnit en nettoformue på 53 millioner kroner.

Den rigeste procent ejer næsten 29 pct. af al formue i Danmark.

”Tallene viser, at vi er nødt til at tage en reel diskussion om at genindføre en formueskat i Danmark. Vi har brug for penge til at afhjælpe klimakrisen, investere i velfærd og uddannelse, og det er kun rimeligt, at vi ser på, hvordan en beskeden formueskat kan være en retfærdig løsning til gavn for os alle,” siger Lars Koch.

Oxfam Danmark har beregnet, at hvis man beskatter de allerrigeste med en mindre formueskat på 1 pct., kan man hente 11 milliarder kroner i provenu (efter tilbageløb og adfærd).

Danmarks Statistik er begyndt at inkludere unoterede aktier i formueopgørelsen, hvilket giver et mere præcist blik på formueuligheden i Danmark. Unoterede aktier er bla. ejerskab over private virksomheder, og da Danmark har tradition for at have mange familieejede virksomheder, så har de unoterede aktier stor indvirkning på formueuligheden.

Næsten alle unoterede aktier (94 pct.) ejes nemlig af top 1 pct.

”Vi har de seneste 35 år set en systematisk stigning i uligheden i indkomster, og formueuligheden er endnu større. Vi risikerer, at uligheden river vores samfund fra hinanden. De færreste almindelige mennesker kender personer, der har de enormt store formuer. De lever i en anden verden end resten af os. Sammenhængskraften forsvinder, hvis vi ikke passer på vores ellers gode samfundsmodel,” siger Lars Koch.

Læs mere om analysens konklusioner her.