Jordskælv og 12 års konflikt: Humanitær krise i Syrien forværret
15.03.2023
Tre ud af fire personer i Aleppo, som Oxfam har talt med, har siden jordskælvene ramte, måtte skære ned på daglige måltider eller helt springe måltider over, og mange har optaget gæld eller taget deres børn ud af skole for at kunne klare sig.
Jordskælvene den 6. februar 2023 og de mange efterskælv, der ramte Syrien og Tyrkiet, har yderligere forværret den humanitære krise, som det konfliktramte Syrien allerede befandt sig. 12 års konflikt har skabt en yderst kritisk situation for de mange syrere.
Særlig Aleppo er et af de hårdest ramte områder med 4,2 mio. mennesker, der i en eller anden grad er blevet berørt af jordskælvene. Mange har mistet alt.
”Før jordskælvet spiste vi kun et måltid om dagen, men i det mindste havde vi tag over hovedet. Nu bor vi i et lille telt og skal kæmpe mod sult og iskolde nattetemperaturer,” fortæller Jaydaa fra Aleppo til Oxfam.
Oxfam har talt med 300 syrere i Aleppo. Næsten 70 pct. af de adspurgte fortalte, at deres hjem var delvist ødelagt. Mere end 65 pct. sagde, at de var afhængige af nødhjælp for at overleve. 22 pct. har mistet deres arbejde eller anden indtægtskilde, og 37 pct. har måtte låne penge for at dække familiens behov.
I hele landet er fire ud af ti syrere, dvs. næsten 9 millioner mennesker, påvirket af jordskælvet, der ramte sidste måned, og som forværrede den allerede akutte humanitære krise.
Bistanden til Syrien står slet ikke mål med de mange behov.
“ Det internationale samfund må ikke lade den syriske befolkning i stikken, men sikre, at der er midler til de millioner af syrere, der lever i dyb fattigdom, mad og livsreddende nødhjælp her og nu, samt mulighed for at forsørge sig selv og have adgang til vand, uddannelse og andre basale services også i fremtiden ”
Katastrofen fra jordskælvet kommer ovenpå 12 års konflikt, der begyndte 15. marts 2011, og som i den grad har sat sit præg på befolkningen i et land i økonomisk sammenbrud, følgevirkninger af Covid-19, kraftigt stigende fødevarepriser, et nyligt koleraudbrud og en infrastruktur i forfald. De mange kriser har kostet mange menneskeliv og skabt en uholdbar situation for millioner af mennesker i Syrien og skubbet endnu flere ud i fattigdom.
90 pct. af Syriens befolkning lever under fattigdomsgrænsen, og 12 millioner ved ikke hvordan de får deres næste måltid.
-
Kontakt
Katja Kjar-Levin
Teamleder for det Humanitære teamInternational ProgrammeE-mail:
-
Kontakt
Heidi Joy Madsen
PresserådgiverPolicy, Advocacy & MediaTelefon:E-mail: