Forside / Publikationer / Beløn arbejde, ikke rigdom
Publikation

Beløn arbejde, ikke rigdom

19.01.2018

Unge arbejdere på en tekstilfabrik i Bangladesh
Unge arbejdere på en tekstilfabrik i Bangladesh
Foto : Jonathan Silvers

Denne rapport ser nærmere på den stadig mere udbredte ekstreme rigdom. Og på dem, der arbejder, men alligevel lever i fattigdom. Den går i dybden med årsagerne og giver anbefalinger til, hvordan problemet kan løses.

Verdens fjerderigeste mand, Amancio Ortega, fik i 2016 et aktieudbytte på ca. 1,3 mia. euro fra moderselskabet, der ejer modetøjskæden Zara. Stefan Persson, hvis far grundlagde H&M, rangerer som nr. 43 på Forbes-listen over verdens rigeste og modtog 658 mio. euro i aktieudbytte sidste år.

Anju er ansat i Bangladesh til at sy tøj til eksport. Hun arbejder ofte 12 timer i døgnet til langt ud på natten. Det sker jævnligt, at hun må springe måltider over, fordi hun ikke har tjent nok. Hendes årsløn er på godt 900 dollars.

I 2017 steg antallet af milliardærer mere end nogensinde i historien. Hver anden dag kunne en ny person kalde sig dollarmilliardær. Der er nu 2.043 dollarmilliardærer i verden. Ni ud af ti er mænd.

Milliardærerne oplevede en massiv formueforøgelse, der kunne have udryddet ekstrem fattigdom i verden hele syv gange. 82 % af sidste års vækst i den globale formue tilfaldt de rigeste 1 %, mens de fattigste 50 % ikke fik nogen fremgang overhovedet.

En løn, man kan leve af, og anstændige jobs for verdens arbejdere er afgørende for at kunne overkomme vor tids ulighedskrise. Over alt i verden er opsvinget for de 1 % allerrigeste skabt på bekostning af lavtlønnede arbejdere, ofte kvinder, der spises af med fattigdomslønninger og nægtes basale rettigheder. Det er på bekostning af mennesker, som Fatima i Bangladesh, der syr tøj til eksport. Hun mishandles jævnligt, hvis hun misser produktionsmålene, og hun bliver syg af ikke at måtte gå på toilettet. Det er på bekostning af arbejdere som Dolores, der knokler på kyllingefabrikker i USA, hvor kroniske arbejdsskader gør dem ude af stand til at holde deres børn i hånden. Det skabes på ryggen af indvandrere beskæftiget inden for hotelrengøring, som Myint i Thailand, der udsættes for sexchikane fra mandlige gæster og ofte får besked på at finde sig i det eller miste sit job.

Læs rapporten "Beløn arbejde, ikke rigdom"