Vi arbejder på at styrke alliancer af unge, kvinder, lokalsamfund og journalister i Kenya, så de kan presse på for progressive økonomiske forandringer og investeringer i uddannelse, ligestilling og den grønne omstilling.
der lider under sultkrisen, får støtte af Oxfam Danmark til at overleve
støttes af Oxfam Danmark i at presse på for politiske forandringer
tjener mere end den fattigste 90 procentdel
investeres i uddannelse - langt mindre end gennemsnittet for Afrika
I Kenya lider befolkningen under, at den politiske og økonomiske magt er koncentreret hos en meget lille elite, mens udvindingen af naturens ressourcer fører til konflikter, fattigdom og tab af økonomiske muligheder.
Sammen med vores partnerorganisationer i Kenya vil vi aktivt påvirke, at landets skatteindtægter investeres i lige adgang til uddannelse, et offentligt sundhedssystem, ligestilling mellem kønnene og den grønne omstilling.
Vi støtter desuden lokalsamfundene i at handle på klimaforandringernes konsekvenser og deres arbejde for en øget klimafinansiering på både lokalt og nationalt plan.
“ Sult- og fødevarekrisen i Kenya og Østafrika er drevet af klimaforandringer, covid-19 og økonomisk ulighed, og det forværres dag for dag. Oxfam opfordrer alle donorer til hurtigst muligt respondere på FN's humanitære appel og skaffe midler til lokale organisationer så hurtigt som muligt. ”
I vores arbejde for en lige adgang til offentlig uddannelse kæmper vi for at forbedre kvaliteten af undervisningen, styrke det offentlige uddannelsessystem og bekæmpe privatiseringen af det kenyanske skolesystem.
Derudover engagerer vi os i humanitære indsatser i landet. Det gør vi ved at hjælpe de hårdest ramte, styrke deres modstandsdygtighed og forbedre det lokale og nationale beredskab over for fremtidige kriser.
Undersøgende journalister i Kenya arbejder for at øge offentlighedens bevidsthed og den politiske opmærksomhed på landets økonomiske ulighed.
Det gør de blandt ved at bringe sager om skattely og økonomisk kriminalitet frem i lyset.
Gennem vores partnerorganisationer støtter vi journalisternes arbejde med at lægge pres på regeringen og lokale myndigheder for at skabe en mere inkluderende og progressiv økonomisk politik i Kenya.