Sådan arbejder vi i Palæstina
Vi dækker akutte behov, kæmper for palæstinensernes rettigheder og støtter den økonomiske udvikling. Blandt andet hjælper vi unge med at få adgang til jobmuligheder og styrker olivenoliesektoren, så palæstinenserne kan skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid.

Foto: Alef Multimedia/ Oxfam
9 grønne værdikæder
indenfor landbruget er dækket af Oxfam, heriblandt dadler og oliven.
1,500 bønder og unge
på Vestbredden får bedre indkomst og arbejdsforhold i den grønne sektor
495.000 mennesker
står over for katastrofale niveauer af akut fødevareusikkerhed i Gaza.
1,9 mio. mennesker
er internt fordrevet i Gaza.
Befolkningen i Palæstina nægtes grundlæggende rettigheder, og langt de fleste lever i fattigdom og usikkerhed på grund af den israelske besættelse, blokade og undertrykkelse. Det begrænser deres udsigter til en sikker og anstændig fremtid.
I Gaza er befolkningen spærret inde, belejret, massivt bombet og afskåret fra adgang til mad, vand og tilstrækkelig lægehjælp. Det er den værste humanitære krise, vi har set i Oxfam. Vores arbejde i Palæstina fokuserer derfor både på de akutte humanitære behov og på langsigtet arbejde for økonomisk udvikling med hovedfokus på det palæstinensiske folks rettigheder.
På Vestbredden støtter vi unge palæstinensere med teknisk og erhvervsfaglig uddannelse, så de kan få et arbejde og bygge en fremtid, og sammen med kooperativer og private virksomheder arbejder vi også på at udvikle den palæstinensiske olivenoliesektor.
Dette styrker lokalsamfundene og hjælper med at opbygge et stærkt og modstandsdygtigt Palæstina. Vi samarbejder også med palæstinensiske organisationer for at dokumentere og informere om overtrædelser af palæstinensernes rettigheder med særlig fokus på israelske bosættelser og militære besættelse.
I Gaza er vores hovedprioritet at opskalere den humanitære indsats for at imødekomme de enorme akutte behov. Vi arbejder sammen med lokale partnere for at levere nødhjælp herunder ved at uddele kontanter, mad og basale fornødenheder samt ved genopretning af vand- og sanitetssystemer.
Den palæstinensiske økonomi vil aldrig blive bæredygtig under de eksisterende forhold, da de israelske restriktioner og besættelse ikke tillader palæstinensisk kontrol over egne ressourcer eller økonomi.
Strategisk ramme – Danmark-Palæstina, 2021-2025
Udenrigsministeriet
Oxfam Danmarks mål i Palæstina
- At støtte unge palæstinensiske kvinder og mænd i område C til at få de tekniske færdigheder og den uddannelse, der er nødvendig for at få et job i landbrugssektore
- At fremme international humanitær ret og adressere de underliggende årsager til katastrofen
- At støtte palæstinensiske organisationer i at forsvare deres rettigheder og informere om konsekvenserne af den israelske besættelse
- At bidrage til økonomisk udvikling og bæredygtighed med kooperativer i den palæstinensiske olivenoliesektor
- At sikre adgang til nødhjælp og beskyttelse, der redder liv i Gaza

Hjælp os med at hjælpe Palæstina
Oxfam Danmark kæmper for en lige og retfærdig fremtid. Sammen med dig kan vi sikre akut og langsigtet nødhjælp, når krig, konflikt og katastrofer rammer, arbejde for at løse de grundlæggende årsager til ulighed og kæmpe for bæredygtige løsninger for både mennesker og planet.