Enkelte olie- og gasvirksomheder tjener mange milliarder på den nuværende energikrise. Vi bør beskatte deres enorme overskud og bruge pengene på den grønne omstilling, og dem, der er hårdest ramt af krisen, mener Oxfam.

Af Mads Busck, klimapolitisk rådgiver, Oxfam Danmark. Bragt i Klimamonitor 31. juli 2026.

De fleste af os har nok opdaget, at den nuværende energikrise har gjort hverdagen dyrere. Men imens prisen på benzin og diesel stiger for forbrugerne, tjener en lille elite ekstraordinært meget på prisstigningerne.

Det skal vi gøre op med. Ved at beskatte olie- og gasvirksomhedernes enorme overskud kan vi finansiere den grønne omstilling – og sørge for, at enkelte sorte virksomheder ikke tjener på, at hverdagen er blevet dyrere for almindelige mennesker.

Alene seks af verdens største olie- og gasvirksomheder står til at øge deres overskud med 80 % i forhold til forventningerne før energikrisen. Det viste en analyse fra Oxfam tidligere på måneden. Deres overskud forventes at være lige knap 152 mia. dollar i 2026 – svarerende til 416 mio. dollar om dagen.

Under energikrisen, der fulgte Ruslands angreb på Ukraine, spredte de stigende olie- og gaspriser sig hurtigt og pressede både priser og profit op på tværs af en række sektorer – i det, der er blevet kaldt en pris-profit-spiral eller chokflation. Det skete også herhjemme, da energihandlere pludselig tjente milliarder og virksomheder som DSV, Mærsk, Danish Agro og Sydbank i 2022 så deres profit stikke af.

Det er ikke rimeligt. Som den danske energikommissær i EU, Dan Jørgensen, har udtalt, er det ”et paradoks, at når der er krig og krise, så er der nogen, der bliver ekstremt rige på det.”

Investeringer i grøn energi

På globalt plan har vi brug for at finde finansiering til at holde hånden under dem, der rammes hårdest af energikrisen, og samtidig fremskynde investeringerne i en retfærdig grøn omstilling. I 2025 skar store olie- og gasvirksomheder ned på deres mål for fremtidige grønne investeringer med argumentet om, at de er mindre profitable end fossile investeringer: BP skar ned med 73 procent, Shell med 37 procent og Equinor med 41 procent.

Det kan være med til at forklare, hvorfor fossil energi fortsætter med at være en så stor industri på trods af, at vi befinder os i en tid med klimakrise, hvor der akut er brug for grøn omstilling.

Den udvikling kan skubbes på vej ved at beskatte olie- og gasvirksomhedernes overnormale profitter – og i stedet investere pengene i den grønne omstilling. Samtidig ville en ekstra skat potentielt medvirke til at skrue ned for incitamentet for at lave nye fossile investeringer.

Beskatning af overnormal profit

Lige nu bliver en skat på overnormale profitter i energisektoren bl.a. efterspurgt af finansministrene fra Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Østrig i et brev til EU-kommissionen.

I 2023 vedtog regeringen det såkaldte solidaritetsbidrag, som var en midlertidig skat på overnormale profitter blandt virksomheder i olie-, gas-, kul- og raffinaderisektoren, suppleret med et indtægtsloft, efter forordning fra EU-rådet. Danmark valgte med tiltagene at holde sig til minimumsanbefalinger, mens flere medlemslande, bl.a. Spanien og Italien, valgte at gå længere ved at beskatte overnormale profitter i flere sektorer og over længere tid. Det betød, at Danmark forventede at kunne opkræve 0,5 mia. kroner fra solidaritetsbidraget. Havde man valgt en model, hvor skatten gjaldt for alle sektorer med overnormal profit, kunne man have fået 17 mia. kroner i statskassen i hvert af kriseårene 2022 og 2023.

Skatten vil kunne bidrage til at finansiere den grønne omstilling. Det er estimeret, at der alene til det globale syd skal samles 2.700 mia. dollar årligt mellem 2025 og 2030 for at kunne realisere den grønne omstilling – et mål, der er meget langt fra at blive realiseret.

Derfor bør Danmark og den danske energikommissær presse på for, at EU tager hånd om problemet og beskatter de overnormale profitter og hjælper dem, der bliver hårdest ramt af krisen – og samtidig hjælper den grønne omstilling bedre på vej.