Debat

Pensions­kroner er vigtige i udvikling­s­lande, men de kan ikke indfri Danmarks klimaløfte alene

Af Torsten Fels, adm. direktør, PenSam, og Lars Koch, generalsekretær, Oxfam Danmark. Bragt i Børsen d. 17. november.

Det er stadigvæk ikke lykkedes at mobilisere den mængde private midler, som regeringen vil bruge til at finansiere den globale klimakrise. Senest ved klimatopmødet COP29 i Baku i 2024 blev verdens lande enige om, at der skal leveres 300 mia. dollar i klimafinansiering i 2035. Samtidig udtalte Mette Frederiksen, at private midler er afgørende for at rejse tilstrækkelig finansiering.

Heldigvis står pensionskasserne klar til at investere i udviklingslandene. Men private midler kan ikke stå alene – og skalering af investeringerne kan kun lade sig gøre, hvis staten går forrest og deler risikoen. På COP31 i Antalya er det derfor afgørende, at regeringen leverer tilstrækkeligt i udviklingsbistand, så pensionskasser og andre virksomheder tør investere i de lande, hvor behovet er størst.

Offentlige investeringer og garantier bruges som løftestang, hvilket øger private investeringer i den grønne omstilling

Indtil videre kommer ca. 30 mia. ud af de 137 mia. dollar, som udviklingsbankerne rejste til klimaet i 2024, fra private investorer – svarende til kun 22 procent. Derfor er det ikke realistisk, når de velstillede lande i FN siger, at privatfinansiering blot skal øges for at nå målsætningen på 300 mia. dollar.

Løftestang

Mekanismen, hvor staten går forrest med garantier, findes allerede og kaldes blended finance: Offentlige investeringer og garantier bruges som løftestang, hvilket øger private investeringer i den grønne omstilling samtidig med, at pensionskasserne varetager hensynet til medlemmernes opsparing.

Et eksempel er den garanti på 700 mio. kr., som regeringen stillede ved COP29 om private investeringer i klimaprojekter i Asien og Stillehavet. Et andet er Verdensmålsfondene, som forvaltes af den statslige investeringsfond, Impact Fund Denmark.

Pensionskroner og andre private midler kan supplere den offentlige klimastøtte, aldrig erstatte den

Som en del af Verdensmålsfond II, der har et kapitaltilsagn på 5,0 mia. kr., har PenSam bl.a. investeret i elektrificering i Kenya, hvor man udruller Spiro elektriske motorcykler og stationer, så chaufførerne kan skifte batteri på få minutter. Det mindsker både CO2-udledningen og sænker driftsomkostningerne. Og forventningen er, at hver offentlig krone i gennemsnit mobiliserer fire private kroner, når de offentlige og private midler kombineres.

Udviklingsbistand først

Modellen har dog sine begrænsninger, fordi pengene oftest går til mellemindkomstlande, hvor risikoen er lavest. Lavindkomstlandene, der ofte er hårdest ramt af klimaforandringerne, fik kun 5 pct. af de globale klimainvesteringerne i 2024, fordi det grundlæggende er vanskeligt at lave et afkast til pensionen i de fattigste lande. Her kan der være brug for en anden type privat kapital, f.eks. filantropiske midler.

Derfor er det vigtigt at huske, at investeringerne kun opstår, hvis der er et afkast. Pensionskroner og andre private midler kan supplere den offentlige klimastøtte, aldrig erstatte den. Det vigtigste fundament for private investeringer er en god infrastruktur, en uddannet og sund befolkning og et sikkert juridisk grundlag, og her er både udenlandsk bistand og landenes egne skattefinansierede investeringer afgørende.

Danmarks rimelige andel af løftet om 300 mia. dollar i klimafinansiering i 2035 er ifølge Oxfam 16 mia. kr.

På COP31 skal regeringen derfor vise, hvordan Danmark vil indfri løftet, så pensionskasser og andre virksomheder har et grundlag at bygge videre på.

Det haster, fordi FN har slået fast, at vi efter årtier med utilstrækkelig klimahandling ikke kan undgå at overskride grænsen på 1,5 graders global opvarmning.