Forside / Kampagner / Lærerens Dag / Kontakt Lærerens Dag

Kontakt Lærerens dag

Education International varetager koordineringen af Lærerens Dag på internationalt niveau. I Danmark arrangerer Danmarks Lærerforening og Oxfam Danmark dagen. Sammen ønsker vi at sætte fokus på vigtigheden af lærerarbejdet, som i Danmark er med til at udvikle og forme fremtidens borgere, og som i udviklingslande også spiller en kæmpe rolle i bekæmpelse af fattigdom.

Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation, der har til formål at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser, styrke sammenholdet og virke for folkeskolens udvikling. Foreningen varetager altså ikke kun medlemmernes interesser i forhold til løn- og arbejdsvilkår, men også i forhold til deres pædagogiske og skolepolitiske interesser.

Oxfam Danmark arbejder for at sætte punktum for ekstrem fattigdom og for at sikre alle mennesker en uddannelse. Det har vi gjort i snart 44 år gennem konkrete projekter i Afrika og Latinamerika samt ved at give fattige mennesker en stemme globalt.