Ingen behøver at sulte. Alligevel er verden på vej mod den største sultkatastrofe i 40 år.
193 millioner mennesker mangler mad. Det tal stiger lige nu voldsomt på grund af tørke, økonomisk usikkerhed og krigen i Ukraine.
Den kritiske situation i flere lande skyldes både tørke, dårlig økonomi og væbnede konflikter. Krigen i Ukraine har gjort situationen værre – også langt uden for Rusland og Ukraines grænser. I Syrien, Yemen, Afghanistan og Sydsudan sulter over 50% af befolkningen.
Lige nu er krisen akut. Som en del af en verdens største nødhjælpsorganisationer kan og skal Oxfam Danmark hjælpe mennesker i akut nød. Vi er til stede i Yemen, Syrien, Libanon, Sydsudan, Uganda, Kenya, Burkina Faso, Mali, Niger og mange andre steder. Men uanset hvor vi er, har vi også altid fokus på de langsigtede løsninger.
Hvis du gerne vil være med til at støtte vores langsigtede indsatser mod fattigdom og sult, så kan du blive medlem af Oxfam Danmark.
Millioner af mennesker, der som Sowda Abdile er vant til at kunne klare sig selv, kan nu ikke længere skaffe mad nok. Du kan hjælpe. Din støtte går til uddeling af penge, mad og andre basale fornødenheder samt sikkerhedsforanstaltninger.