
Hvert år køber kommuner og regioner ind for 100 milliarder kroner hos private virksomheder. En del af disse penge bliver der aldrig betalt skat af. Nogle virksomheder flytter penge i skattely og undgår på den måde at betale deres fair andel af udgifterne til vores fælles skoler, sygehuse og ældrepleje mv.
25 kommuner og to regioner har indtil videre har valgt at gå ind i kampen mod skattely sammen med Oxfam Danmark. De har underskrevet vores charter for skattelyfri-kommuner og har dermed at sagt ja til at arbejde aktivt for, at deres kommune stopper handel med virksomheder, som spekulerer i at flytte penge i skattely.
Her på siden kan du læse om hvorledes du kan gøre din region eller kommune skattelyfri – og du kan finde redskaber, som kan hjælpe dig på vej
Politiker: Gør din kommune eller region skattelyfri
Årligt betaler kommunerne tilsammen 100 milliarder kroner til leverandører. Som lokal- eller regionspolitiker kan du tage ansvar for, at disse penge ikke ender i skattely.
Når I som kommune eller region siger nej til virksomheder med penge i skattely, sender I et stærkt signal til borgerne om, at I bruger deres skattekroner ansvarligt, I skaber en mere fair konkurrence for små, lokale virksomheder, og I påvirker den globale dagsorden om skattely.
Skriv under på et charter med Oxfam Danmark
Som kommune og region kan I sige nej til skattely ved at skrive under på et charter med Oxfam Danmark. Ad den vej forpligter I jer til at stille krav om ansvarlig skattepolitik og gennemsigtighed til de virksomheder, I indgår kontrakter med. Det kan I gøre gennem jeres indkøbs- og investeringspolitik – og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og lovgivningen.
25 danske kommuner og to regioner har allerede skrevet under på et charter, og flere kommuner er på vej.
Redskaber til at blive skattelyfri
Her kan du læse mere om vejen til at blive skattelyfri kommune og eksempler på beslutningsforslag.
Her finder du hjælp til at finde ud af, hvad kommuner aktivt igennem indkøbs- og investeringspolitik kan gøre for at bekæmpe skattely.
Skriv under på et charter
Oxfam Danmark har udarbejdet et charter, som kommunerne kan skrive under på – og dermed erklære, at de vil stille krav om ansvarlig skattepolitik og gennemsigtighed til de virksomheder, de indgår kontrakter med.
Fem skridt til skattelyfri kommune
Som kommune kan man gennem aktiv handling bidrage til at begrænse skatteunddragelse. Download et idékatalog med konkrete forslag til tiltag, der kan bekæmpe skattely.
Lav et beslutningsforslag
Aalborg Kommune skrev under på Oxfam Danmarks charter for skattelyfri kommuner i august 2019 på baggrund af deres beslutningsforslag, der lød sådan her:
”Som led i varetagelsen af kommunens sociale ansvar vil kommunen gennem sin indkøbs- og investeringspolitik, indenfor rammerne af kommunalfuldmagten og lovgivningen, tilstræbe at tilvælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd.”

