Oxfam staff discussion about the devastation at the areas they are visiting in Mandalay

Send nødhjælp til katastroferamte mennesker

Lige nu er millioner af mennesker ramt af krig, klimakatastrofer og humanitære kriser. Nogle er på flugt. Andre er vendt hjem til ødelagte lokalsamfund. Fælles for dem er, at hverdagen og fremtiden er usikker.

Når kriser ødelægger liv og hjem, er Oxfam blandt de første til at rykke ud og sende nødhjælp. Vores katastrofeindsats redder liv og skaber håb, både her og nu og på den lange bane. Ved at give en donation er du med til at støtte arbejdet med sende nødhjælp til dem, der har allermest brug for det.

Hurtig og livsvigtig nødhjælp

Oxfam er til stede med det samme, når bomberne falder i Gaza, når hungersnøden raser i Sydsudan, når oversvømmelser rammer Kenya, og når jordskælv lægger landsbyer i ruiner i Syrien. Vi yder nødhjælp i verdens mest udsatte områder.

Som en del af nødhjælpsindsatsen leverer Oxfam blandt andet:

  • Rent drikkevand og fødevarer
  • Husly og hygiejnesæt
  • Toiletter, håndvaske og hygiejneprodukter
  • Psykologisk førstehjælp
  • Kontant støtte, så familier selv kan prioritere deres behov

Oxfams tilgang er behovsdrevet og lokal. Vi samarbejder altid med lokale organisationer og ansatte, der kender området og befolkningens behov bedst.

Oxfam har leveret vand- og sanitetspunkter til Ukrainske flygtninge. Her ses Oxfams vandposter i Mykolaiv.
Foto: Kieran Doherty / Oxfam

Rent vand redder liv

I humanitære kriser er adgang til rent vand og ordentlige hygiejneforhold ofte forskellen på liv og død.

I kriser bryder vandforsyning og sanitet ofte hurtigt sammen. Uden rent vand og sikre toiletter spreder sygdomme sig hurtigt, især blandt børn, ældre og mennesker, der i forvejen er svækkede.

WASH står for vand, sanitet og hygiejne. Det er en indsats, Oxfam har årtiers specialiseret erfaring med. Vi etablerer adgang til rent drikkevand, opsætter toiletter og håndvaske, deler hygiejneartikler og arbejder med oplysning, så mennesker har mulighed for at beskytte sig selv og deres familier mod sygdomme.

Adgang til vand og hygiejne er blandt de mest effektive og forebyggende indsatser i humanitære kriser. Det skaber ikke kun overlevelse her og nu, men også værdighed, tryghed og bedre forudsætninger for at genopbygge hverdagen.

Når du støtter Oxfams arbejde, er du med til at sikre, at livsvigtige WASH-indsatser kan sættes hurtigt i gang og fortsætte, så længe behovet er der.

Sådan kan du hjælpe

Giv en donation og gør en forskel

Med en donation er du med til at sikre, at vi hurtigt og effektivt kan reagere, når katastrofen rammer. Din støtte går direkte til at redde liv – både her og nu og i genopbygningen efterfølgende.

Katastrofer kender ingen grænser

Men det gør solidaritet heller ikke.

Din støtte gør det muligt for Oxfam at rykke hurtigt ud og blive, så længe der er behov. Sammen med lokale partnere og dedikerede medarbejdere skaber vi håb og mulighed i nogle af verdens mest håbløse situationer.

Det koster 120 kr. i kontingent om året at være medlem af Oxfam Danmark.

Vælger du at foretage yderligere donationer ud over dit kontingent, kan du trække disse fra i skat. Med ekstra donationer er du med til at støtte op om endnu flere af vores projekter.

Det eneste du skal gøre, er at oplyse os om dit cpr. nr., når du udfylder donationsformularen. Det gør du ved at sætte kryds i boksen ‘Jeg ønsker at få automatisk skattefradrag for min donation’ – så indberetter vi automatisk din donation til SKAT.

Læs mere om hvordan du trækker donationer fra i skat.

Betalingsservice: Dit medlemsbidrag bliver trukket den 1. i hver måned. Dit første medlemsbidrag vil blive trukket ved den næstkommende 1. Begynder du for eksempel at støtte os 15. juli, vil beløbet blive trukket 1. august.

MobilePay: Tilmelder du din månedlige støtte via MobilePay, vil første bidrag blive trukket med det samme.

Nej, det gør du ikke. Men du kan læse om, hvordan du får det her.

Ammar og hans børn, Almawasi, Gaza.

Sådan kan du støtte Oxfam Danmarks arbejde

Du kan engagere dig i Oxfam og støtte vores arbejde på flere forskellige måder.