Støtte til oprindelige folks organisationer
Guatemala er et af de mest ulige lande i verden med hensyn til befolkningsgruppers adgang til sundhed, uddannelse og indkomstfordeling. Landet præges af høj kulturel mangfoldighed med 25 talte sprog og lige så mange grupper af oprindelige folk. Guatemalas befolkning lever hver dag med fattigdom, racisme, udstødelse, vold og et retssystem, der ikke fungerer.

Foto: Oxfam Danmark
Projektet
Projektet ’”Oxlajuj Tz’ikin” Støtte til Oprindelige Folks Organisationer’ blev implementeret fra slutningen af 2019 til 2025. Projektets formål var at styrke respekten for og overholdelsen af oprindelige folks individuelle og kollektive rettigheder. Projektet har bidraget til oprindelige folks autonomi og øget bevidstheden om og implementeringen af juridiske og institutionelle rammer.
Gennem økonomisk og organisatorisk støtte fra Oxfam til oprindelige folks egne organisationer, har Oxfam udøvet støttet til at fremme og forsvare organisationernes individuelle og kollektive rettigheder. I det lange perspektiv har projektet bidraget til et mere retfærdigt samfund. Der er særligt fokus på oprindelige kvinders deltagelse i beslutningsprocesser i det almindelige retssystem og i oprindelige folks egne systemer.
Overordnet har Oxfam øget bevidstheden hos kvinder og unge om deres rettigheder og styrket deres kompetencer i at være aktive medborgere i deres lokalsamfund, med det formål at fremme et mere rummeligt samfund, hvor oprindelige folk har de samme muligheder for indkomst og indflydelse som andre grupper i Guatemala.
Programmet bygger på de positive resultater fra den foregående fase (2015-2019), hvor 31 projekter blev støttet. Mange af projekterne fokuserede på indfødte kvinders deltagelse i beslutningsprocesser, fremme af deres rettigheder og forebyggende arbejde vedrørende vold mod kvinder.
Udover at forvalte fonden var Oxfam Danmarks rolle at yde den nødvendige faglige og organisatoriske støtte til de lokale organisationer, ved for eksempel at rådgive dem om kommunikation og kapacitetsudvikling.
Resultater
Programmet nåede ud til 676 lokalsamfund i 76 kommuner på tværs af alle Guatemalas 22 departementer og påvirkede direkte 148.054 personer, hvoraf 55% var kvinder og 20% var unge, derudover nåede projektet yderligere 704.597 personer indirekte.
Programmet har opnået at påvirke 27 juridiske strukturer, fra nationale love til internationale menneskerettighedsafgørelser, der fremmer kollektive rettigheder.
Et andet vigtigt bidrag var styrkelsen af oprindelige folks territoriale forvaltning og forsvar af deres jord, hvor 400 lokalsamfund og mere end 60.000 familier blev nået, samtidig blev 65.000 hektarer jord beskyttet og reguleret.
Inden for ligestilling havde programmet betydelig indflydelse. Det styrkede den økonomiske autonomi for 2.700 kvinder og promoverede kvinders lederskab og deltagelse i organisatoriske- og beslutningsprocesser. Dette har bidraget til at kvinders repræsentation i myndighedsstrukturer er steget til 22%.
Under projektet har 16 organisationer og 23 oprindelige myndighedsstrukturer øget deres kapacitet i fortalervirksomhed. Ligeledes blev 29 alliancer konsolideret på forskellige niveauer, hvilket muliggjorde en større territorial og national sammenhæng samt mere effektiv indflydelse på et nationalt niveau.
Samlet set har programmet vist et højt niveau af bæredygtighed, ved at styrke processer og kapacitet i organisationer som styrker oprindelige folks fortalende arbejde for at forsvare deres rettigheder og udvikle deres egne udviklingsmodeller.

