Her får du et samlet overblik over, hvad klimaforandringerne er, hvad der ligger til grund for klimaforandringerne, og hvad der skal til for at bekæmpe dem.
Klimaforandringer kan ifølge FN beskrives som 'de store og vedvarende ændringer i Jordens klimasystem, som viser sig gennem ændringer i temperaturer og vejrmønstre over tid'.
I dag viser klimaforandringerne sig for alvor, hvor de ekstreme vejrforhold har store og negative konsekvenser, for særligt de fattigste lande. De ekstreme vejrforhold som tørke, oversvømmelser og storme gør det vanskeligt at dyrke jorden, samtidig med at vejrforholdene også skaber store ødelæggelser af levesteder. Det er en udfordring, som vi i Oxfam Danmark tager meget alvorligt.
Menneskeskabte klimaforandringer er tæt forbundne med drivhuseffekten, som medfører en opvarmning af vores planet. Det sker, fordi Jorden er omgivet af en beskyttende atmosfære, der indeholder drivhusgasser, som holder på varmen fra solen og forhindrer den i at forsvinde direkte ud i verdensrummet. I et drivhus er det glasset, som holder på varmen, men her er det gasserne, som giver denne effekt.
CO2 er en gas, der naturligt opstår i Jordens atmosfære, men CO2 er også én af de vigtigste drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning og klimaforandringerne.
Drivhusgasser kan beskrives som gasser i Jordens atmosfære, som opfanger varmen fra solen, hvilket forhindrer varmen i at undslippe tilbage til rummet.
Menneskabte aktiviteter, såsom afbrænding af fossile brændstoffer, kul, olie og naturgas, har øget mængden af CO2 i atmosfæren. Rydning af store skovarealer rundt omkring i verden bidrager ligeledes til global opvarmning. Når varmen opfanges, vil der opstår en stigning i Jordens gennemsnitstemperatur.
Store mængder af menneskeskabt CO2 i atmosfæren har en negativ virkning på drivhuseffekten og dermed også klimaforandringerne. Drivhuseffekten får klimaet på Jorden til at ændre sig, og det betyder, at vi går en dyster fremtid i møde med ekstreme vejrforhold, som vil påvirke leveforholdene negativt for både mennesker og dyr.
Kigger vi globalt set, er det disse områder, som udleder mest CO2:
Energiproduktion: Den største enkeltstående kilde til CO2-udledninger globalt er energiproduktion fra kul, olie og naturgas. Kul er den værste synder, da det udleder mest CO2 sammenlignet med olie og naturgas
Transport: Transportsektoren er en stor kilde til CO2-udledninger, især fra vejtransport (biler, lastbiler) og flyrejser.
Industri: Industrisektoren, herunder produktion af cement, stål og kemikalier, bidrager også betydeligt til CO2-udledninger.
Bygninger: Opvarmning, køling og elektricitet til bygninger udgør også en betydelig del af CO2-udledningerne. Dette omfatter både boliger og kommercielle bygninger, der ofte afhænger af fossile brændstoffer til energi.
Landbrug: Landbrug bidrager til CO2-udledninger gennem aktiviteter, som dyrehold, risdyrkning og jordbearbejdning. Skovrydning frigiver også betydelige mængder CO2, men også kødproduktion er en stor kilde til drivhusgasser.
Vi ville ønske, at der fandtes et simpelt svar på dette spørgsmål, men at standse den globale opvarmning kræver en omfattende indsats på verdensplan. Når det er sagt, så bliver vi nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre at stoppe den globale opvarmning og klimaforandringerne, eller i hvert fald at mindske de store konsekvenser, som, vi allerede ser, udspiller sig nu.
Regeringer verden over samt virksomheder og enkeltpersoner kan gøre noget. Jo flere, som tager klimaforandringerne seriøst, desto større effekt vil vi kunne mærke. Vi skal ALLE stå sammen for en koordineret indsats mod klimaforandringerne.
Helt overordnet kræver en sådan indsats, at man kigger på flere områder. Vi har sat fokus på fem tiltag.
Fem tiltag, som kan stoppe klimaforandringerne:
Reduktion af udledning af drivhusgasser
En prioritering af vedvarende energi vil have en effekt på den globale opvarmning og klimaforandringerne. Verdenssamfundet bør så vidt muligt erstatte fossile brændstoffer med sol, vind, vandkraft og andre energikilder.
Beskyttelse af økosystemer, fødevaresystemer og bæredygtigt landbrug
Ved at beskytte vores eksisterende skove, plante træer og værne om naturen kan vi øge CO2-optag fra atmosfæren. Derudover bør vi styrke de bæredygtige landbrugsmetoder.
En anden væsentlig faktor er reduktion af madspild og prioritering af plantebaseret mad, som har lavere CO2-aftryk end kødproduktion.
Overholde Paris-aftalen
At overholde vigtige globale aftaler i FN, COP’en og Parisaftalen, skal prioriteres højt.
Ved at styrke forpligtelserne i Paris-aftalen er vi første skridt på vejen til at mindske klimaforandringerne og begrænse den globale opvarmning til under 2 grader, men helst 1,5 grader.
Læs mere om Paris-aftalen her
Politik og regulering
Klimalovgivning kan i den grad også have en effekt, hvor man i første omgang reducerer udledning af drivhusgas. Derudover bør vi støtte grønne investeringer og bæredygtig infrastruktur.
Uddannelse
Uden uddannelse og oplysning om klimaforandringerne, kommer vi ikke langt i kampen mod klimaforandringerne. Det er nødvendigt med uddannelse for alle, så vi sammen kan gå i front og stoppe klimaforandringerne.
I kampen mod klimaforandringerne arbejder Oxfam International og Oxfam Danmark med at udbrede kendskabet til, og konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi arbejder med en række initiativer og projekter i de mest udsatte lande inden for klimareduktion og bæredygtige løsninger.
Vi har fokus på at støtte de sårbare samfund, og vi prioriterer særligt at styrke lokalsamfundets modstandsdygtighed og klimatilpasning over for klimaforandringerne og de udfordringer, der følger med. Vi støtter blandt andet lokale landmænd- og kvinder - eksempelvis de kvindelige kakaobønder i Ghana med at få indflydelse på brugen af naturens ressourcer og skabe en bæredygtig og lokal udvikling for kakaolandbruget. Vi arbejder for mere hjælp til genopbygning og oprydning, når klimakatastrofer - som oversvømmelser og orkaner - rammer i det globale syd.
I Oxfam Danmark engagerer vi os derudover i at påvirke politiske beslutningstagere og fremme politikker, som kan bremse klimaforandringerne.
Læs mere om løsningen på klimaproblemerne her
Vi kæmper for klimaretfærdighed, for vi tror på en lige og retfærdig fremtid for alle.
Oxfam Danmark kæmper for, at de rigeste skal tage ansvar for deres CO2-udledninger. Undersøgelser har vist, at den rigeste ene procent udleder dobbelt så meget CO2 som den fattigste halvdel af verdens befolkning, og at klimaets kritiske tilstand i høj grad skyldes de riges ekstreme forbrug.
Klimakrisen truer vores fælles fremtid, og verdens rigeste er de største syndere. Men dem, som betaler den største menneskelige regning, er til gengæld verdens fattigste. Det kalder vi for klimauretfærdighed.
Hvis vi udfolder spørgsmålet, hvad udleder mest CO2? Kan vi også spørge os selv, hvem udleder mest CO2? Og svaret er ikke overraskende.
De personer, der har de største CO2-udledninger, er de mest velhavende. Deres livsstil involverer aktiviteter og forbrugsmønstre, der resulterer i væsentligt højere CO2-udledninger, hvis vi sammenligner med gennemsnittet.
I undersøgelsen The Carbon Inequality Era, som er lavet af Oxfam, i samarbejde med Stockholm Environment Institute, viser at:
Verdens rigeste ene procent har fra 1990-2015 udledt dobbelt så meget CO2 i atmosfæren som den fattigste halvdel af verdens befolkning.
Klimaets kritiske udvikling er fortrinsvist drevet af verdens rigeste 10 procent (målt på indkomst), der gennem deres forbrug er ansvarlige for 52 procent af den akkumulerede udledning af CO2 fra 1990 - 2015.
Verdens 50 procent fattigste (målt på indkomst) står kun for 7 procent af den akkumulerede CO2-udledning mellem 1990 og 2015. Økonomisk ulighed og vækst i toppen driver herved klimaforandringerne.
Høje forbrugsmønstre, kørsel i brændstofkrævende luksusbiler, hyppige flyrejser, drift af flere boliger, brug af private jets og superyachts er alle store syndere, som udleder enorme mængder af CO2.
Læs mere om vores arbejde for klimaretfærdighed her