To år med Covid-19: Dødstallet i fattige lande er fire gange højere end i rige lande

Risikoen for at dø som følge af Covid-19 er 1,3 gange højere i fattige lande i forhold til rige lande

I denne uge er det to år siden, at WHO erklærede Covid-19 for en global pandemi, og de økonomiske og menneskelige konsekvenser har været svimlende store.

En ny rapport fra Oxfam og People’s Vaccine Alliance viser, at virussen, der nu har hærget i over to år, i langt højere grad har ramt befolkningen i de fattige lande, end de officielle dødstal viser, og hvad der har været fortællingen gennem to år. For hvert liv, der er gået tabt i et rigt land, er fire mennesker døde i en fattigere nation, viser opgørelsen, der er lavet på baggrund af The Economist’ model ’The pandemic’s true death toll’.

”Det kan godt være, at politikerne herhjemme kalder krisen for overstået, og vi alle er lykkelige for, at restriktionerne er fortid. Men virussen er desværre slet ikke færdig med os. Pandemien raser stadig og koster hver dag liv blandt andet fordi, at mange mennesker ikke har adgang til sundhed og vacciner. Dertil kommer alle dem, der har mistet job, skolegang og livsmuligheder gennem de seneste to års nedlukninger og økonomiske krise,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.

Pandemien ramte globalt og sendte hele verden i chok og nedlukning på skift. Nok ramte virussen også befolkningerne i rige lande såsom Danmark, men kriseresponsen var hurtig. Til gengæld er det verdens fattigste lande og mest udsatte mennesker, der er blevet hårdest ramt.

Den nye rapport fra Oxfam – ’Pandemic of Greed’ – understreger, at verden desværre langt fra kan fejre toårsdagen med at erklære pandemien for overstået. Og at medicinalselskaberne og verdens rigeste har været de store vindere.

Rapporten viser, at:

• 54 pct. af alle dødsfald forårsaget af Covid-19 har været i lavindkomstlande, hvor 10,6 mio. mennesker er døde af virussen. Det estimeres, at 2,7 mio. mennesker er døde i højindkomstlande svarende til 14 pct.

• Risikoen for at dø som følge af Covid-19 er 1,3 gange højere i fattigere lande i forhold til rige lande. Målt per capita er dødstallet 31 pct. højere i lav- og lavere mellemindkomslande i forhold til højindkomstlande.

• Hvert minut har fire børn rundt om i verden mistet en forælder til Covid-19. Alene i Indien har 2 mio. børn mistet en forælder eller omsorgsperson.

• Uddannelsestabet for børn har betydet øget børnearbejde og udsathed for vold i hjemmet. Og det kan have livslange konsekvenser i form af indtægtstab.

• Kvinder har haft 1,4 gange større risiko for at falde ud af arbejdsstyrken end mænd på grund af pandemien.

Derudover er millioner af mennesker blevet ramt af konsekvenserne af de langvarige nedlukninger. I alt er over 160 mio. mennesker blevet skubbet ud i fattigdom under pandemien. Millioner af mennesker har mistet job og livsmuligheder, 43 mio. børn og unge er stadig ude af skole, og 13 mio. kvinder er røget ud af arbejdsmarkedet globalt.

”Desværre fejrer vi toårsdagen med det faktum, at de rige lande har ladet de fattige lande i stikken, når det kommer til bekæmpelse af pandemien. Siden den første vaccinedosis mod Covid-19 kom på markedet, er der blevet distribueret knap 11 mia. doser. Hvis verdens ledere havde udvist solidaritet og holdt deres løfter, så havde alle, der ønskede det, været fuldt vaccineret i dag. I stedet har politikere holdt hånden over medicinal-monopoler og beskyttet egne interesser,” siger Lars Koch.

I over et år har mere end 100 lande presset på for, at patentet på Covid-19-vacciner og medicinske produkter skulle frigives midlertidigt således, at produktionen kunne opskaleres, og alle lande fik lige adgang til vaccinen. Men forslaget er gentagne gange blevet blokeret af særligt EU og herunder Danmark.

”VI appellerer til, at politikerne leverer de kloge solidariske svar på pandemien. Vi er nødt til at sikre, at alle har lige og fair muligheder for at komme fri af coronakrisens følger – både når det gælder investering i vacciner til alle, sundhed samt at få børnene tilbage i skole. Men vi kommer simpelthen ikke uden om at opprioritere støtten til at bygge stærke og modstandsdygtige samfund med progressive og velfungerende skattesystemer, der kan sikre penge i statskasserne, så det er muligt at gennemføre fattigdoms- og ulighedsbekæmpende politikker. Det er nu, modstandsdygtigheden overfor kommende kriser skal bygges,” siger Lars Koch.