Oxfam rapport: Den skæve jordfordeling i Latinamerika er ude af kontrol!
19.01.2017
Det er mislykkedes for de latinamerikanske regeringer at skabe reformer, som fordeler jorden retfærdigt, og de er nu under så stærk indvirkning fra rige eliter og store virksomheder, at fremtiden for bæredygtig og inklusiv udvikling af en stor del af kontinentet hænger i en tynd tråd
En ny Oxfam rapport, "Jordløs: Jord, magt og ulighed i Latinamerika" beskriver resultatet af 50 års forkludret politik og katastrofal praksis, der skubber millioner af mennesker ud i fattigdom og modgang.
Uligheden i fordelingen af jord er endnu værre nu end i 1960'erne, hvor problemet var så stort at mange regeringer gennemførte omfattende jordreformer.
Én procent "supergårde" i Latinamerika kontrollerer nu mere produktiv jord end de resterende 99 procent.
Colombia ligger øverst på listen over ekstrem ulighed i fordelingen af jord, tæt fulgt af Paraguay og Chile.
Kvinder ejer mindre jord end mænd; fra så lidt som 8 procent i Guatemala, og op til 30 procent i Peru.
"Den ekstreme ulighed i fordelingen af jord i Latinamerika næres af landenes afhængighed af naturressourceudvinding fra supergårde, kvægfarme og store olie-, gas- og mineselskaber, som kontrollerer enorme landområder" siger Oxfams’ Latinamerikadirektør Simon Ticehurst.
Tømmerplantager alene udvider hvert år med mere end en halv million hektar på tværs af kontinentet, særligt i Chile og Mexico.
Husdyrbrug i Gran Chaco-regionen i Argentina, Paraguay og Bolivia forårsager nu de højeste satser for skovrydning i verden, hvilket truer oprindelige folks overlevelse og bidrager til klimaforandringer.
Mine- og oliekoncessioner breder sig over store områder af Bolivia, Colombia, Peru og Ecuador. Eksempelvis har den peruvianske regering udlagt 31 procent af Amazonas-regionen til olie- og gaskoncessioner.
"Tidligere jordreformer mislykkedes på grund af korruption, deregulering, kammerateri og manglende støtte til familielandbrug" siger Ticehurst.
"Regeringer har vist sig ude af stand til at modstå de magtfulde eliter, som dominerer jorden og som profiterer mest fra udnyttelsen af naturressourcer."
Ifølge Oxfam begrænser uligheden i jordfordelingen anstændig beskæftigelse i landdistrikterne og driver flere fattige mennesker ind mod byerne. Det underminerer den sociale samhørighed og demokratiet, samt stabiliteten i lokale miljø- og fødevaresystemer.
Internationale selskaber bremser udviklingen
De senere års stigninger i råvarepriser har betydet, at Latinamerika oplevede et boom i udvindingsindustrien, som har drevet den økonomiske vækst i regionen, og som i nogle tilfælde har resulteret i en forbedring af de offentlige ydelser.
Men Ticehurst siger der ligger store problemer nedenunder – og fremadrettet:
"Når lande bliver afhængige af at udnytte deres naturressourcer, risikerer de prisudsving på det internationale marked, høje sociale omkostninger, og stadig mere ophobning af rigdom og magt. Vi ser denne udvikling på forskellig vis, for eksempel i Bolivia og Paraguay, hvor en håndfuld transnationale selskaber nu kontrollerer det meste af soyahandlen."
De magtfulde selskaber kæmper for at bibeholde deres position og bremse modstand. Det gør de blandt andet ved at købe sig kontrol over politik, politi og medier, de tilraner sig kontrol over lokal lovgivning, og kriminaliserer demonstranter.
"Lande som Argentina, Mexico, El Salvador, Ecuador, Peru og Venezuela er alle blevet ramt af selskabers trusler om ernorme erstatningskrav, og i nogle tilfælde er lande blevet idømt bøder for at annullere licenser til udvindingsindustrien," siger Ticehurst.
Vold og drab på aktivister
"Vi ser flere konflikter om jord og vold rettet mod især oprindelige folk og landsbysamfund, især kvinder, som forsvarer deres rettigheder. De bliver chikaneret, overfaldet og kriminaliseret på grund af deres forsøg på at stoppe projekter, som truer deres jord og levebrød og som oftest ikke er til gavn for lokalsamfundene," siger Ticehurst.
2015 var det værste år for krænkelser af menneskerettighederne i Latinamerikas nyere historie. 122 menneskerettighedsforkæmpere og demonstranter blev myrdet - mere end 40 procent af dem kæmpede for deres jord eller oprindelige folks rettigheder - herunder Oxfam’s allierede, den honduranske menneskerettighedsforkæmper Berta Cáceres.
"Bertas død illustrerer med al tydelighed den ekstreme sårbarhed der er blandt kvindelige aktivister, og samtidig viser det os den apati regeringer udviser og deres mangel på at opfylde deres pligt til at beskytte deres borgere," siger Ticehurst.
"Aldrig før har aktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere været så truet i Latinamerika. Og det skyldes helt grundlæggende en strategi om at undertrykke folk, som kræver deres jordrettigheder."
Fordelingen af jord er central for Latinamerikas udvikling
Oxfam mener at jordspørgsmålet skal tilbage i centrum for den politiske debat i Latinamerika blandt alle institutioner, der arbejder med udvikling. Regeringer, finansfolk, civilsamfundet og sociale bevægelser, virksomheder og akademiske institutioner bør gå sammen, så at de nye 2030 verdensmål "ikke forbliver ord på papiret" siger Ticehurst.
Internationale finansfolk og virksomheder bør sikre, at robuste menneskerettighedsstandarder og sikkerhedsforanstaltninger anvendes på alle deres projekter. Oxfam har foreslået en 10-punkts dagsorden for latinamerikanske regeringer, herunder især at anerkende kvinders og oprindelige folks rettigheder.
Vi vil i Oxfam fortsat støtte sociale bevægelser i deres kamp for retten til jord og territorium og mod ekstrem ulighed, således at goderne fra udviklingen i regionen fordeles fair.