klimakampagne_rigvsfattig_web.jpg

Skriv under: Danmark skylder på klimakontoen

Verdens fattigste har gjort mindst for at skabe klimakrisen, men de betaler den største pris, når katastroferne rammer. Derfor skal Danmark indfri sine løfter og opruste den stadig tomme klimafond for tab og skader.

Så mange har allerede skrevet under

Verdens klimaramte fortjener en fair fremtid

Mødre, fædre, børn og bedsteforældre lider sultenøden, og familier udslettes. Hele lokalsamfund skylles væk. Landmænd- og kvinders køer, geder og høns svinder hen. Grønt bliver til sand, mens hele områder sluges af vand.

Fremtiden for millioner af mennesker, der er ramt af sult, tørke og oversvømmelser, er dyster – men det behøver den ikke at være.  

Hvis vi tager ansvar.  

De rigeste og mest forurenende bør betale for klimakrisen

Danmark er langt fra så grøn, som vi går og tror. Og konsekvenserne af Danmarks og andre rige landes ekstreme CO2-udledninger er enorme. I Danmark udleder vi i gennemsnit 12,9 ton CO2 per person, mens den rigeste én procent forurener ti gange mere - og 912 gange så meget som de 50% fattigste i Etiopien.

Faktisk er Danmark et af de lande med det sorteste klimaaftryk i hele verden, og hvis alle levede som os, skulle vi bruge over fire jordkloder.

Sammen med verdens rigeste og mest forurenende industrier forårsager vi dermed også størstedelen af klimaødelæggelserne.

Derfor er det også kun fair, at vi hjælper med at kompensere for de store tab og skader, der allerede har ramt og i fremtiden kommer til at ramme befolkningerne på frontlinjen af klimaforandringerne.

Skriv under, så vi sammen kan lægge pres på regeringen for at opruste den gabende tomme klimafond og sende bøden til de værste klimasabotører. 

Oxfam Danmark arbejder for, at:

  • Danmark skal bidrage massivt til den internationale klimafond for tab og skader. I 2030 vil det skyldige beløb lyde på 27 milliarder kroner, hvis ikke vi begynder at afdrage.
  • De rigeste og de sorte industrier skal betale for klimaskaderne, da de er landets største forurenere.
  • De, der er hårdest ramte af klimaforandringer, skal have en stemme i, hvordan konsekvenserne adresseres.
klimakampagne_analyse.jpg
Danmarks klimagæld til verdens fattigste stiger
Danmarks andel af de rige landes klimaforpligtelse på tab og skader svarer til 27 milliarder kroner i 2030 og 82 milliarder kroner i 2050, og den kan blive endnu større, hvis ikke vi begrænser vores udledning. Det konkluderer Oxfam Danmark i denne analyse.
Læs analysen

Ofte stillede spørgsmål

Oxfam Danmarks primære fokusområde er ulighed, og klimaforandringerne er en af verdens største udfordringer og rammer ekstremt ulige.

Klimakrisen udtrykker i sig selv både ulighed i udledning af CO2 og i hvem, der bærer konsekvenserne. Samtidig producerer og forstærker krisen dynamikkerne omkring global fattigdom og ulighed, konflikter, migration og flygtninge.

Oxfam Danmark hjælper partnere i det globale syd med projekter om klimatilpasning samt med nødhjælp, når katastrofen rammer.

Læs mere om vores arbejde for klimaretfærdighed her.

Sammen kan vi lægge et større folkeligt pres på magthaverne, når du skriver under. Vi tager jeres underskrifter med, når vi taler med politikerne, og det betyder noget, at det ikke er Oxfam Danmark alene, der siger det. Det er Folketinget, der træffer beslutningerne på danskernes vegne, og din underskrift er derfor en direkte besked til magthaverne.

Lige nu sidder regeringen og forhandler Finansloven, og sammen kan vi presse på for, at der afsættes så mange penge som muligt til klimafonden for tab og skader.

Og det virker.

Forinden COP27 i Egypten havde vi sammen med andre danske civilsamfundsorganisationer kæmpet for, at den danske regering skulle skubbe på for at oprette en international klimafond for tab og skader - og det lykkedes!

Ovenikøbet lovede Danmark at afsætte 100 millioner til tab og skader, som følge af vores arbejde.

Når du skriver under, står du også sammen med resten af Oxfams støtter og partnere fra hele verden. I fællesskab sender vi et globalt budskab til verdens ledere ved COP28 i Dubai, Forenede Arabiske Emirater, i november 2023.

Verden oplever i stigende omfang katastrofale klimaforandringer i form af tørke, oversvømmelser, tyfoner og deraf relaterede sultkatastrofer. Da klimaforandringerne hænger sammen med menneskeskabte aktiviteter, er der akut behov for langt mere politisk handling. I øjeblikket har verden kurs mod en temperaturstigning på 2,7 grader, som vil medføre langt flere klimakatastrofer og irreversible klimaforandringer.

Klimaforandringerne rammer desuden ofte fattige og sårbare mennesker hårdest, mens det er de rigeste lande og mennesker, der bruger de fleste ressourcer og gennem deres forbrug udleder suverænt mest CO2. Verdens fattigste mærker konsekvenserne, når sult, tørke og oversvømmelser rammer, og deres tilpasningsmuligheder er ofte ringere.

Danmark er en af verdens største CO2-udledere og har også historisk udledt rigtig meget CO2, mens vi har opbygget vores velstand. Som en af de største forurenere og et af verdens rigeste lande har vi i Danmark et særligt stort ansvar.

På FN-klimatopmødet COP27 i Egypten blev det besluttet at etablere en fond, som skal hjælpe de mest udsatte lande økonomisk med at håndtere klimarelaterede tab og skader.

Fonden indebærer, at de rigeste lande skal hjælpe ø-stater og de fattigste og mest sårbare lande med at håndtere økonomiske tab og skader som for eksempel konsekvenserne af tørke, oversvømmelser og voldsomt vejr gennem eksempelvis økonomisk kompensation til at genopbygge og forebygge.

Tab og skader referer til de enorme omkostninger, som følger af klimakatastrofer. Det kan eksempelvis være som sidste års oversvømmelser i Pakistan, der ramte mere end 33 millioner mennesker. Tab og skader handler specifikt om udgifter for skader, som lande - primært fattige lande i syd - ikke kan undgå eller tilpasse sig til og er opstået som følge af klimaforandringer.

Der er endnu ingen penge i fonden, og det er ikke besluttet, hvem der skal betale til fonden, eller hvem der kan få gavn af fonden.

Der er en række af politiske slagsmål, som skal tages, førend fonden bliver aktiv og kan gøre gavn.

Formentlig vil nogle af verdens rige lande prøve at undgå at betale og formentlig vil andre end verdens fattige lande, som fonden er tiltænkt, forsøge at få adgang til fondens midler.

Pengene skal komme fra dem, der forurener mest og det skal ske uden at uligheden øges.

Hertil er det oplagt, at brancher, som udleder meget CO2 og forurener mest, bidrager. Det kan eksempelvis handle om shipping-industrien og om olie, kul- og gasindustrien.

Dette vil kunne bidrage med mange milliarder dollars - pengene findes nemlig, de er bare ikke i de rette hænder.

Danmark er et af verdens rigeste lande og har længe erkendt medansvaret for at skabe klimaproblemet. Derfor er det også et dansk ansvar at sikre, at vi lever op til den konkrete forpligtelse om at trække verden i en grønnere retning. Dette uden at tage pengene fra udviklingsbistanden, der går til verdens fattigste.

Vi har råd til at finde pengene til klimaet uden at tage fra de fattigdomsbekæmpende indsatser i det globale syd.

Oxfam Danmark vil gerne kunne inddrage dig i vores arbejde for en mere lige og retfærdig verden.

Det er vigtigt, at vi er så mange mennesker som muligt, der står sammen. Derfor vil vi gerne kunne sende mails, sms'er og ringe, da vi har brug for din opbakning og støtte via underskriftindsamlinger, deltagelse i events, frivilligt arbejde, gennem donationer og som fast støtte.

Du er altid velkommen til at takke nej, ligesom du naturligvis kan frabede dig at blive kontaktet. Har man frabedt sig det, sørger vi for, at man ikke bliver kontaktet, uanset hvor mange underskriftindsamlinger man bakker op om. Du kan frabede dig dette ved at skrive til os på medlemsservice@oxfam.dk - og henvise til vores persondatapolitik.

Danmark er en af de største CO2-udledere i verden med 12 tons CO2 målt per indbygger, og vi har desuden udledt en kæmpe mængde af CO2 historisk. En ny undersøgelse fra forskningsorganisationen Klima- og Miljøinstituttet NILU i Norge viser desuden, at vi har det 33. højeste klimaaftryk i verden og ligger efter en række af oliestater og skattely-lande.

Vi er derfor ikke et foregangsland, og vi burde omvendt sætte os for at blive det for at betale for de mange års forurening.

Læs om vores arbejde

Læs vores klima-analyser