Forside / Vores arbejde / Lande / Palæstina / Israel og Palæstina konflikten

Hvad mener Oxfam Danmark om Israel- og Palæstina-konflikten?

Fidaa går på arbejde midt i den ødelagte by Rafah (Gazastriben)
Fidaa går på arbejde midt i den ødelagte by Rafah (Gazastriben).
Foto : Alef Multimedia

Oxfam Danmark mener, at det internationale samfund har svigtet både palæstinensere og israelere ved ikke at tage fat på de grundlæggende årsager, som har ført til Israel- og Palæstina-konflikten.

Palæstina har været under militær besættelse i over 57 år, og det står klart, at der ikke er en militær løsning på denne konflikt. Civilbefolkningen på begge sider fortsætter med at betale en blodig pris, som har ført til én af de længste besættelser i moderne historie.

I Gaza står vi overfor en umenneskelig humanitær katastrofe, der er uden sammenligning, og det israelske militær slår dagligt palæstinensere ihjel. Derfor opfordrer vi til en omfattende fredsaftale baseret på international lov. Vi ønsker at Israel- og Palæstina-konflikten stoppes, og vi tror på, at både israelere og palæstinensere fortjener at leve i værdighed uden frygt for vold, ydmygelser eller undertrykkelse.

Vi fordømmer vold mod alle civile samt enhver form for krigsforbrydelser og overtrædelse af international lov og menneskerettigheder - uanset hvem, der måtte begå dem.

Støtter Oxfam Danmark en boykot af Israel?

Nej. I Israel- og Palæstina-konflikten støtter vi ikke en boykot af Israel, men vi kæmper for stop for enhver handel med israels ulovlige bosættelser på Vestbredden, fordi de er bygget på besat jord og umuliggør enhver chance for fred og sikkerhed. Derudover bidrager bosættelserne og deres virksomheder til ekstrem fattigdom og undertrykkelse af palæstinenserne og ødelægger chancerne for en bæredygtig palæstinensisk stat.

Læs mere om vores arbejde i Palæstina.

Vi samarbejder med mere end 30 forskellige israelske og palæstinensiske partnere, og vi forventer ikke, at de er enige med os i alle politiske aspekter. Nogle af dem støtter måske en boykot, men vi finansierer ikke den del af deres arbejde.

Oxfam Danmark støtter heller ikke organisationer, der fremmer antisemitisk og anden diskriminerende praksis, eller går ind for vold eller overgreb på civile.

Læs mere om vores holdning her.

Hvad er Oxfam Danmarks holdning til fredsprocessen?

Fedaa med sin datter i sit telt i Rafah, Gaza.
Fedaa leger med sin 3-årige datter i sit telt i Rafah, som han søgte tilflugt i, efter at have mistet sit hus.
Foto : Alef Multimedia/Oxfam

Det første skridt er at indstille angrebene. Palæstina har været under militær besættelse i mere end 57 år, og det er tydeligt, at militær magt ikke kan løse denne konflikt. Det internationale samfund skal arbejde effektivt begge parter for at nå frem til en varig våbenhvile. Krænkelser og vold bringer os ikke tættere på den fred, som både Israel og Palæstina har brug for.

Vi tror på, at både israelere og palæstinensere har krav på en inkluderende proces, der involverer alle politiske aktører og relevante interessenter. Alle fraktioner er nødt til at intensivere deres dialog for at bane vejen for en regering, der kan opfylde Palæstinas behov.

Oxfam Danmark opfordrer palæstinensiske og israelske ledere, samt lederne af alle nabostater og det internationale samfund, til at gøre alt for at opfylde deres forpligtelser.

Vi kæmper for en retfærdig løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina baseret på international lov.

Hvornår startede Israel- Palæstina-konflikten?

Spørger man, hvornår Israel- Palæstina-konflikten startede, kan svaret hurtigt blive langt. Konfliktens start går tilbage til 1948, hvor oprettelsen af staten Israel udgjorde 77 procent af Palæstina og voldeligt fordrev næsten halvdelen af den palæstinensiske befolkning. Tvangsfordrivelsen blev kaldt ’Nakba’ (katastrofe på arabisk, red.) og er beskrevet som et fænomen, som FN's særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder, har rapporteret stadig udspiller sig den dag i dag.

Efter krigen i juni 1967 besatte Israel Vestbredden, Gaza-striben og Østjerusalem. Denne militære besættelse har varet i mere end 57 år. I dag mærker de 4,8 millioner palæstinensere i Gaza, Vestbredden og Østjerusalem dagligt følgerne af Israels brutale undertrykkelse, hvor konflikten konstant er optrappende, og hvor strenge restriktioner og krænkelser gør livet utåleligt for palæstinenserne.

I nyere tid har situationen taget en brutal drejning, hvor over 1000 israelere og titusindvis af palæstinensere er blevet dræbt, mens millioner af palæstinensere er blevet drevet på flugt.

Israel- og Palæstina-konflikten: En historisk tidslinje

Hvornår startede Israel- Palæstina-konflikten? Det korte svar er, at Palæstina har været besat siden 1948 og fortsætter den dag i dag. Herunder beskriver vi, de vigtigste begivenheder, som har ført til konfliktens udvikling.

1948: Israel- og Palæstina-konflikten starter. Mindst 750.000 palæstinensere fordrives fra deres hjem og bliver til flygtninge under ’Al Nakba’ og oprettelsen af Israel i 1948.

1967: Efter Seksdags-krigen i 1967 er Vestbredden, Østjerusalem og Gaza under fuld militær israelsk besættelse.

1987: I 1960’erne begynder israelere at slå sig ned på Vestbredden og i Gaza i ulovlige bosættelser, og i 1987 begynder den årelange Palæstinensiske opstand også kaldet ’Sten-intifadaen’.

1993: I et forsøg på fred, underskriver Yitzak Rabin og Yasser Arafat den såkaldte Oslo-aftale, som opdeler den besatte Vestbredden i tre områder, som senere skal blive en palæstinensisk stat. Aftalen overholdes dog ikke, og palæstinenserne mister mere land og rettigheder.

2000: ’Anden Intifada’ bryder ud efter et endeligt kollaps af fredsforhandlingerne. Israel besvarer palæstinensernes ulydighed, protester, stenkast og selvmordsbombere med millioner af kugler, tåregas og militærkontrol. Tusinder bliver dræbt i konflikten.

2005: I begyndelsen af 2000 bygger Israel en separationsmur og check-points tværs over Vestbredden. Bosættervolden intensiveres, og et kompliceret ID-system får nu indflydelse på palæstinensernes hverdag, hvor deres bevægelsesfrihed indskrænkes.

2007: Hamas overtager kontrollen af Gaza. Israel indfører en land-, luft og havblokade, der kvæler Gazas befolkning, og et hegn opsættes rundt om området. Gaza bliver betegnet som ’verdens største åbne fængsel’.

2018: Tusindvis af unge palæstinensere demonstrerer ved Gazas grænsehegn, som senere bliver kaldt ’The Great March of Return’. 200 blev dræbt og tusinder blev såret.

2023: D. 7. oktober 2023 udførte Hamas et dødeligt angreb mod Israel. Det anslås, at 1.300 israelere blev dræbt. Hamas fangede omkring 250 mennesker, og 101 gidsler tilbageholdes i Gaza. Israel svarede samme dag med en brutal militæroffensiv på Gaza-striben, som fortsætter i dag, hvor titusindvis af palæstinensere, hovedsagelig civile, heriblandt 9000 kvinder og 13000 børn, er blevet dræbt.

I dag: Israels angreb på og blokade af Gaza fortsætter, og titusindvis af palæstinensere er blevet dræbt i konflikten, mens millioner er fordrevet.

Over 750.000 bosættere bor nu på den besatte Vestbredden, mens blokaden af Gaza er strammet. Drab, vold og kontrol er fortsat dagligdagen for palæstinenserne.

Pressemeddelelse: Læs mere om situationen i Gaza her

Sidst redigeret d. 22-04-2024

Støt Oxfam Danmarks arbejde i Gaza
Send nødhjælp til familier i Gaza
Den voldelige eskalering af konflikten i Israel og Palæstina har efterladt civilbefolkningen i en desperat og umenneskelig situation uden mad, vand og tag over hovedet – og ingen steder at flygte hen. Vi kæmper for at konflikten bliver løst, og vi opfordrer til varig våbenhvile nu.
Støt nu