Fremtiden skal være for alle

En stærk økonomi afhænger af en uddannet arbejdsstyrke, gode transportmuligheder, et stærkt kommunikationsnetværk og en retsstat – alle sammen ting der bliver betalt for med vores skat. Derfor er det helt essentielt, at alle i samfundet skal betale deres fair andel. Derfor kan det også sagtens lade sig gøre samtidigt at øge den økonomiske vækst og nedbringe uligheden. Historisk viser rapporten, at i tiden efter 2. verdenskrig, hvor vi havde høj vækst og udvikling af velfærdsstater, havde vi også meget højere skatter end i dag.

En stor del af indkomsten fra de superrige er ikke et resultat af deres eget hårde arbejde, men kommer i stedet fra arbejdsfrie indkomster som f.eks. afkast fra aktier. Meget af stigningen i formuer kommer desuden fra samfundsskabte forhold, fx statslig indsprøjtning af penge i det økonomiske system under Covid-19 krisen.

Sammen kan vi lægge et større folkeligt pres på magthaverne, når du skriver under. Vi tager jeres underskrifter med, når vi taler med politikerne, og det betyder noget, at det ikke er Oxfam Danmark alene, der siger det. Det er Folketinget, der træffer beslutningerne på danskernes vegne, og din underskrift er derfor en direkte besked til magthaverne.

Vi har ikke en bestemt grænse for, hvornår en person er ekstremt rig. Men de fleste kan være enige om, at en person, der fratrukket gæld stadig har en formue på 35 millioner kr., faktisk er ekstremt rig. Eksempelvis vil en pensioneret læge, med et hus i Hellerup med en værdi på 15 millioner kr. og en pensionsopsparing på 3 millioner kr. ikke være omfattet af vores formueskat. En sådan person vil de fleste anse som værende rig. Dette for at understrege, hvor ekstremt mange penge 35 millioner kr. faktisk er.

Skat på ekstrem rigdom er ikke kun et spørgsmål om toppen og bunden. Det er også et spørgsmål om mænd og kvinder. Mænd er klart overrepræsenteret blandt de personer, der har den højeste indkomst og største formue. Skattelettelser til toppen tilgodeser derfor mest af alt mænd. Og hvis skattelettelser finansieres af besparelser i velfærden og fastholder lav løn til kvindedominerede fag i den offentlige sektor - som eksempelvis sygeplejersker - er det blot endnu en skævhed, hvor mænd tilgodeses, og kvinderne betaler prisen. Hvis skatten fordeles mere lige og fair, fremmer vi derfor også ligestillingen i forhold til fordeling af indkomst og formue blandt kønnene.

Der vil altid være en forskel i indkomst grundet talent og indsats. Men den store ulighed, som vi ser i dag, er et resultat af et system, hvor mulighederne i højere grad afspejler i hvilket land og i hvilken familie man er født ind i, snarere end hårdt arbejde og talent. Det ses eksempelvis ved, at en tredjedel af milliardærers formue er arvet, og derved ikke tjent på egen hånd. Tænk på alt det tabte potentiale, der er blandt piger på landet i Afrika, der aldrig får lov at tage en uddannelse og dermed aldrig bliver den nye supersuccesfulde entreprenør, som hele verden hylder.

Det er ikke et problem, at nogle tjener penge. Men det er et økonomisk system, der fejler, når nogle bliver ekstremt rige, mens hundreder af millioner sulter og mange kæmper med penge til mad og medicin. Ekstrem rigdom bliver skabt på baggrund af et samfund og skal ikke udvikle sig på bekostning af almindelige menneskers mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen. I løbet af de seneste mange år er beskatningen af de rigeste faldet, mens offentlige goder såsom uddannelsesinstitutioner og sundhedssystemer er blevet udhulet.

Når Verdensbanken har hævet niveauet for (fra $1,90 til $2,15), hvornår en person lever i ekstrem fattigdom hænger det sammen med den generelle og almindelige inflation.

Uligheden er steget i Danmark de sidste 30 år. Hvis uligheden fortsætter med at stige i Danmark, er det skadeligt for sammenhængskraften. En stigende ulighed og en følelse af at være blevet sat af udviklingen kan resultere i, at tilliden til den danske samfundsmodel og dens demokratiske institutioner falder.

Det er ikke kun os, som siger dette, det gør også både IMF, OECD og Den Europæiske Centralbank. Det her handler ikke om ideologi. Det handler om, at det simpelthen ikke giver mening, at skatten for de allerrigeste mange steder i verden bliver sænket, mens sundhedsvæsner og uddannelsessystemer mangler finansiering.

Oxfam Danmark vil gerne kunne inddrage dig i det fortsatte arbejde for en mere lige og retfærdig verden.

Det er vigtigt, at vi er så mange mennesker som muligt, der står sammen. Derfor vil vi gerne kunne sende mails, sms'er og ringe, da vi har brug for din opbakning og støtte via underskriftindsamlinger, deltagelse i events, frivilligt arbejde, gennem donationer og som fast støtte.

Du er altid velkommen til at takke nej, ligesom du naturligvis kan frabede dig at blive kontaktet. Har man frabedt sig det, sørger vi for, at man ikke bliver kontaktet, uanset hvor mange underskriftindsamlinger man bakker op om. Du kan frabede dig dette ved at skrive til os på medlemsservice@oxfam.dk - og henvise til vores persondatapolitik.